Venner, fester, skole- og fritidsinteresser. Det hele fylder som ung. Det kan være svært at balancere mellem alt det, du gerne vil. Men med en kronisk sygdom kan ungdomslivet pludselig føles ekstra udfordrende.
Det kan Lærke Christiansen nikke genkendende til. Hun gik i 9. klasse, da hun blev diagnosticeret med sclerose.
“Jeg skal tænke over nogle ting, som mine klassekammerater slet ikke behøver at tænke over. Jeg skal hele tiden overveje, hvordan jeg prioriterer min energi og sørge for at være foran med afleveringer. Jeg bliver nødt til at tage et valg om, hvad jeg gerne vil i dag, for overskuddet er der bare ikke til det hele”, fortæller Lærke.
Da sygdommen ramte
Lærke opdagede, at der var noget galt, da hun vågnede en morgen og havde føleforstyrrelser i den højre side og på maven. Lærke har også børneleddegigt. Hun tog derfor en snak med sin læge, som hurtigt sendte hende videre til flere undersøgelser, og til sidst stod hun med sclerosediagnosen:
“Til at starte med forstod jeg ikke, hvad det var for en sygdom. Jeg havde ikke rigtig noget begreb om, hvordan den ville påvirke mig. Det kom jeg først til at tænke over, da jeg var til forsamtale på den efterskole, jeg skulle på”.
Sådan fortæller Lærke, der i dag er 19 år og går i 2.g på Varde Gymnasium. Til samtalen på efterskolen blev hun spurgt om, hvordan hun ville håndtere sin sclerose. Først der gik det op for Lærke, at sclerosen kunne komme til at påvirke hende og hendes liv.
Det var også, mens Lærke gik på efterskole, at hun rigtig begyndte at mærke til sclerosen:
Lærke var hjemsendt under coronanedlukningen, hvor de havde hjemmeundervisning.
“Og pludselig kunne jeg mærke, hvordan jeg havde mindre overskud og havde rigtig svært ved at holde fokus. På det tidspunkt gik det op for mig, at sclerose ikke bare er endnu en sygdom, men faktisk kan komme til at have konsekvenser for mit liv”, siger Lærke.
En sygdom som sclerose kan gøre, at du måske føler dig anderledes end dine jævnaldrende, og at du har nogle udfordringer, som andre måske ikke kender til. Det er også sådan, Lærke har det, når hun sammenligner sig med sine klassekammerater.
“Jeg tror helt klart, at jeg er blevet hurtigere voksen ved at have både sclerose og børneleddegigt. Jeg har skullet lære at tage ansvar for min energi, medicin og hospitalsbesøg”, fortæller hun.
Lærke først og ikke Lærke med sclerose
Da Lærke startede på gymnasiet, valgte hun at vente med at fortælle klassekammeraterne om sine sygdomme. Hun ville nemlig gerne have en mulighed for at være Lærke først og ikke Lærke med sclerose.
Men i dag ved de godt, at hun har sclerose. Og det hjælper hende i hverdagen. Lærke har en mentor på skolen, som hjælper hende med at prioritere hendes opgaver, og det var også mentoren, der var med, da Lærke fortalte sin klasse om sclerosen.
“Det bliver ret tydeligt for mig, at jeg ikke helt er som dem, når jeg bliver nødt til at gå i timerne for at få en pause eller skal på sygehuset. Men det er rart, at de ved, hvorfor jeg ikke altid er der,” siger Lærke.
Det betyder meget, at hendes tætteste venner forstår, hvordan sygdommen påvirker hende.
“Det er vigtigt for mig, at venner er gode til det hele. Både til sjov og fester og også min sclerose. Det betyder meget, at de forstår sygdommen, og at de ser, hvis jeg har brug for hjælp”, siger Lærke.
Lærke har flere gode veninder. Både fra før, hun fik sclerose, og fra hendes tid på efterskolen. Dem kan hun altid komme til, når hun har brug for at tale.
Lærke har også en kæreste, som hun mødte på efterskolen. Dengang tænkte hun en del over, hvad han mon ville tænke om hendes sclerose.
“Han vidste godt, at jeg havde sclerose, men jeg tænkte, at jeg jo har to sygdomme, så hvorfor ville han være sammen mig. Men sådan blev det. Han er rigtig god for mig, for jeg er ikke så god til at slappe af. Det har han virkelig lært mig”.
For Lærke er det vigtigt, at relationerne giver hende energi.
“Nogle mennesker tager energi, men jeg skal få energi af at være sammen med mine venner”.
Selvom det går godt med gymnasiet lige nu, kan Lærke indimellem også synes, at det hele er lidt uoverskueligt. Ligesom alle andre. Og så er det rart med nogen, der kan lytte.
“Jeg er generelt ikke så god til altid at italesætte mine følelser, men engang imellem gør jeg det. Og så er det rart at have nogle at snakke med”, fortæller Lærke.
Hun går som regel til sine veninder, kæreste og storesøster, når hun har brug for at tale om det, der frustrerer hende ved at have sclerose. Det hjælper.