“Der er ganske mange af vores medlemmer, der følger særlige kostprincipper. Nogle oplever, at de gennem kosten kan påvirke symptomer fra sclerosen, og så er kosten et område, hvor du aktivt selv kan gøre noget. Når det gælder mad, kan du på daglig basis selv tage styringen, og det ser ud til at være vigtigt for mange. At kunne være aktiv omkring håndteringen af sygdommen”, forklarer Lasse Skovgaard med udgangspunkt i Projekt Nordisk Kortlægning.

Han står i spidsen for dette ph.d.-projekt, der er baseret på et samarbejde mellem de nordiske scleroseforbund i Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark. Spørgeskemabesvarelser fra lidt over 3500 mennesker med sclerose samt supplerende interviews skal give et billede af, hvilke konventionelle og alternative behandlinger, der bliver brugt i forhold til sclerose. Han forklarer:

“Ud fra vores undersøgelse kan vi se, at det i høj grad er de samme behandlinger, der er populære i de nordiske lande. Og det at følge en særlig diæt ligger blandt de fem mest benyttede behandlinger i alle landene. Undersøgelsen viser også, at kosten ofte bruges med henblik på at forebygge symptomer fra sclerosen og til at styrke kroppen.”

Forskellige strømninger

Lasse Skovgaard fortæller, at undersøgelsen vidner om forskellige strømninger indenfor kost og sclerose, der samler sig omkring indtaget af animalske fedtsyrer. Han siger:

“Der eksisterer en række forskellige kostfilosofier med særlig fokus på sclerose, der er formuleret af folk som Roy L. Swank, George Jelinek, Birgitta Brunes, Gunda R. Jensen og Terry Wahls, som alle er læger. Disse kostfilosofier har en del elementer til fælles, men de adskiller sig også på nogle områder. Fælles er en anbefaling om, at man ikke indtager for mange animalske fedtsyrer, ud fra en teori om at de er inflammationsfremmende for mennesker med sclerose. De fleste af kostfilosofierne anbefaler også et stort indtag af grøntsager og fisk og fraråder indtag af koncentreret sukker, hvorimod der er lidt forskellige holdninger til f.eks. gluten og mælk.”

Projekt Nordisk Kortlægning peger på, at mange lader sig inspirere af en eller flere specifikke kostfilosofier og derudfra laver deres egen individuelle kostplan. De afprøver forskellige kostelementer og mærker effekten af det på egen krop. Lasse Skovgaard forklarer:

“Det er i høj grad den individuelle tilpasning, der er i fokus. Både i forhold til at sammensætte egne kostprincipper ud fra de forskellige kostråd, der eksisterer, men også i forhold til mængden af motion, indtaget af kosttilskud og lignende. Mange prøver sig frem, og ud fra deres erfaringer sammensætter de deres eget program.”

Sclerosekosten, der blev væk

“Ud fra undersøgelsen kan vi se, at de særlige kostråd, der bliver brugt, har mange overlap med de særlige MS-kostråd, som Scleroseforeningen er gået bort fra at anbefale. Foreningen anbefaler nu Fødevarestyrelsens generelle kostråd, da man synes, det er problematisk at anbefale én bestemt samling af specifikke kostråd til mennesker med sclerose, når der stadig ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for det. Derfor bruges begrebet ’MS-kost’ ikke mere,” fortæller Lasse Skovgaard.

MS kostråd er historiske

Kostrådene blev i sin tid sammensat på baggrund af en interesse fra medlemmerne. Lasse Skovgaard siger:

“Mange har haft glæde af MS-kosten, men man blev opmærksom på, at der efterhånden eksisterede forskellige MS-kostfilosofier, og der blev nedsat en gruppe, der skulle undersøge, om der var videnskabeligt grundlag for at anbefale specifikke kostråd til mennesker med MS. Den gruppe konkluderede, at der ikke var tilstrækkelig evidens for at anbefale en specifik MS-kost på nuværende tidspunkt. Foreningen afviser på ingen måde, at kosten kan have en særlig betydning for mennesker med MS. Problemet er, at der ikke er lavet særlig mange undersøgelser om kost og MS, bl.a. fordi det er meget dyrt, så vi mangler først og fremmest viden på området.”

Kosten i fremtiden

Det er første gang, at medlemmernes brug af konventionelle og alternative behandlinger, heriblandt kosten, er blevet undersøgt så omfattende, som det er tilfældet i Projekt Nordisk Kortlægning. Om kosten i fremtiden siger Lasse Skovgaard:

“Interne undersøgelser fra Scleroseforeningen viser, at der i løbet af de sidste 10 år blandt foreningens medlemmer har været en kraftig stigning i ønsket om at bidrage aktivt i håndteringen af sygdommen, bl.a. gennem livsstil. Der er generelt meget, der peger i retning af, at mennesker med kroniske sygdomme gerne vil være aktive deltagere i deres eget behandlingsforløb. Og i den forbindelse tror jeg, at der vil være stor interesse for kosten de kommende år.”

Om Projekt Nordisk Kortlægning

Lasse Skovgaards ph.d.-projekt »Projekt Nordisk Kostlægning « var færdigt i foråret 2013.