At din søskende har fået sclerose kan være forbundet med sorg og bekymring. Det kan være svært at stå på sidelinjen og se én, du elsker, være ked af det, måske fortvivlet, og måske have det skidt.
Sclerose er en kronisk, fremadskridende sygdom. Men fordi vi i dag – takket være en omfangsrig forskning på området – har så mange muligheder i form af medicin og behandling, ja så lever rigtig mange et godt liv med sclerose. Mange vil endda ikke opleve de store funktionsnedsættelser, da sclerosemedicinen i et stigende antal tilfælde kan bremse sygdommen – hvis ikke holde den i bero. Selvfølgelig er der ikke noget godt i sig selv ved at få sclerose. Men når nu det skulle være, så har din søskende fået sclerose på det bedste tidspunkt.
Her kan du møde andre søskende til en person med sclerose og se, hvordan du kontakter vores psykologhjælp, hvis du har brug for at tale med nogen om dine tanker og følelser.