Mennesker med sclerose har højere ‘hjernealder’ – men hvad kan vi bruge det til?

“Så er det bare et tryk på knappen, og to minutter senere har computeren analyseret scanningsbilledet og udregnet personens ‘hjernealder.'”

Ordene kommer fra Einar August Høgestøl, der er forsker og læge ved Neurologisk Afdeling på Oslo Universitetshospital. Han laver en ‘klik’-lyd og en sigende bevægelse med pegefingeren for at understrege, hvordan udviklingen af kunstig intelligens og supercomputere har gjort det til en simpel øvelse at vurdere hjernens generelle sundhedstilstand målt som ‘hjernealder’. Det vil sige, i hvilken grad hjernens funktionsniveau stemmer overens med vores biologiske alder.

Der er ikke noget at sige til, hvis du aldrig har hørt om ‘hjernealder’ – eller ‘brain age’, som det kaldes internationalt – og som altså bygger på avancerede computeranalyser af MR-scanningsbilleder. Det er nemlig stadig et helt ungt forskningsfelt og en metode, som endnu ikke anvendes i kliniske sammenhænge.

Ifølge Einar August Høgestøl er det imidlertid meget sandsynligt, at ‘brain age’ bliver implementeret på neurologiske afdelinger og sygehuse i løbet af en overskuelig årrække.

“Den her metode vil være gavnlig i forhold til mange sygdomme, men specielt inden for sclerose, hvor folk jo får diagnosen, når de er unge, og skal leve med den resten af livet. Derfor føles det vældig nyttigt, at vi har en god markør på de her subtile ændringer, som man ikke kan se med det blotte øje på scanningsbillederne, men som ses meget tydeligt, når computeren udfører en ‘brain age’-analyse.”

Mennesker med sclerose har højere ‘hjernealder’

Det er nu otte år siden, at Einar August Høgestøl første gang begyndte at arbejde med ‘hjernealder’ som en metode til at skabe et helhedsbillede af hjernens sundhedstilstand hos mennesker med sclerose. For hverken læsioner eller atrofi (det at hjernen skrumper, red.) giver et fuldt billede, fortæller han.

“Det, vi kan se på hjernescanninger i forhold til de to parametre, stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvordan personen har det. Så vi spekulerede på, om man kunne forenkle den komplekse information i et MR-billede ned i ét tal. En slags hjernesundhed,” siger han og fortsætter:

“Hjernealder tager udgangspunkt i hele hjernen, og forskningen har vist, at det giver en meget stærkere korrelation til, hvordan patienten faktisk har det.”

De seneste år er der kommet flere studier af ‘brain age’ internationalt, og de viser et klart mønster. Personer med sclerose har generelt en ‘hjernealder’, der er højere end raske kontroller: Fem-seks år i gennemsnit, viser de undersøgelser, som Einar August Høgestøl og hans kolleger har gennemført. Studierne viser også, at ‘hjernealderen’ allerede ved diagnose er omkring fire år højere end hos raske, og at forskellen i gennemsnit stiger med alderen.

“Man skal selvfølgelig huske, at der er store individuelle forskelle. Der kan være mennesker med sclerose, hvis ‘hjernealder’ svarer til – eller er yngre – end raskes. Men det generelle billede er tydeligt,” siger Einar August Høgestøl.

Det studie, vi har publiceret resultaterne af i år, ville have taget ekstremt lang tid for bare fem år siden og ville slet ikke have kunnet lade sig gøre for 10 år siden

Einar August Høgestøl

Ny markør for sygdomsudvikling og behandlingsindsats

En ting er, at man kan måle hjernens alder, men hvad kan man så bruge det til? Som allerede nævnt er det oplagt at indtænke ‘brain age’ som en ny og mere præcis såkaldt biomarkør. Det vil sige en objektiv og målbar indikator for en sygdomstilstand. Det er relevant på en række forskellige områder. For eksempel når man skal identificere tilstedeværelsen af sygdom, overvåge sygdomsudvikling og vurdere effekten af behandling. Et eksempel på en anden biomarkør, der har oplevet øget interesse de seneste år, er proteinet neurofilament light chain (Nfl), som kan måles i blodet eller spinalvæsken. Findes der øgede niveauer af dette protein, tyder det på aktiv sygdom eller progression. På samme måde kan løbende hjernescanninger og ‘brain age’-analyser bruges som mål for, om sygdommen går op, ned eller er stabil, opsummerer Einar August Høgestøl.

Men allerede når diagnosen stilles, vil det være fordelagtigt at tage udgangspunkt i ‘brain age’ for at afgøre, hvordan man skal sætte ind i forhold til behandling, mener han.

“Dem, der ligger på deres biologiske alder, behøver man måske ikke at behandle så intensivt. Mens man måske vil gå mere aktivt til dem, som har en relativt høj ‘hjernealder’. For så har du også mindre reservekapacitet og vil dermed være mere sårbar, hvis du får yderligere forværring, og er mere sårbar over for stress.”

Vi har selv indflydelse på vores ‘hjernealder’

En relativt høj ‘hjernealder’ kan samtidig fortælle behandlere og klinikere, at man skal være ekstra opmærksom på andre forhold, såsom blodtryk og kolesterol. Det kan altså være med til at indikere, at man skal tænke lidt mere helhedsorienteret og tage sig af andet end bare sclerosen, siger Einar August Høgestøl.

Det er med andre ord ikke kun sygdommen i sig selv, der har indflydelse på vores ‘hjernealder’. Om vi ryger eller drikker, hvad vi spiser, og hvor sundt vi i øvrigt lever vores liv, har også indflydelse på hjernens tilstand, konstaterer Einar August Høgestøl. Det samme gælder for fysisk aktivitet.

“Du kan jo modvirke aldring af både kroppen og hjernen ved at træne. Hvordan sygdommen udvikler sig, handler både om behandling af symptomer, god sygdomsopfølgning og en opmærksomhed på livsstilsfaktorer. The whole package,” siger han.

Teknologisk udvikling har gjort ‘brain age’ muligt

Selvom det lyder simpelt, at man blot kan trykke på en knap for minutter senere at kende en persons ‘hjernealder’, ja, så er teknologien og metoden bag processen alt andet end enkel. For det første ligger der avancerede matematiske modeller bag, som har taget lang tid at udvikle, afprøve og tilpasse. Når en model er lagt ind i computeren, ‘fodrer’ man den med tusindvis af scanningsbilleder af hjerner, og så ‘træner’ man den til ud fra den matematiske model at ‘kigge’ efter de forhold, der er med til at definere ‘hjernealderen’.

Men den helt afgørende faktor for at kunne lave så præcise målinger som i dag, er den teknologiske udvikling. Den model, som Einar August Høgestøl og hans kolleger bruger i dag, er for eksempel baseret på to millioner målepunkter i hjernen, hvorimod de første blot baserede sig på 1.000.

“Det studie, vi har publiceret resultaterne af i år, ville have taget ekstremt lang tid for bare fem år siden og ville slet ikke have kunnet lade sig gøre for 10 år siden. Det afgørende er, at vi i dag har supercomputere med nok processorkraft til at lave de avancerede analyser på et meget dybere niveau og meget hurtigere. Og at vi har lagringsplads nok til at kunne lagre 100.000 MR-billeder og ikke bare 1.000,” siger han.

Den her metode vil være gavnlig i forhold til mange sygdomme, men specielt inden for sclerose

Einar August Høgestøl

Naturlig modstand i starten

Fordi metoderne og teknologien er så langt fremme, bruger man allerede ‘brain age’ i Norge som markør i videnskabelige studier til for eksempel at vurdere effekt af behandling og rehabilitering. Fuldstændig ligesom man gør det med EDSS-scoren, der er et mål for fysisk funktionsnedsættelse ved sclerose. Og ifølge Einar August Høgestøl er ‘brain age’ sådan set fuldt udviklet og tilstrækkeligt simpel til, at klinikere kan tage metoden i brug som værktøj i det daglige arbejde med patienterne. Der er dog lige et par skridt, der skal tages, før det kan blive virkelighed.

“Den største udfordring er nok, at man forstyrrer etablerede normer inden for fagfeltet. Når jeg har talt om ‘brain age’ internationalt, møder jeg mange spørgsmål og meget modstand. Mange forskere har jo brugt hele deres liv på at forske i for eksempel hjernevolumen, og min erfaring er, at de er vældig svære at overbevise om, at det her måske er et bedre.”

Et spørgsmål om tid

Derudover er der på nuværende tidspunkt ikke en standardiseret metode for ‘brain age’. Der findes forskellige metoder udviklet af forskellige forskergrupper, men de er ikke testet op imod hinanden, så der er ikke nogen konsensus om, hvilket en der er bedst, fortæller Einar August Høgestøl. Samtidig er der en række bureaukratiske barrierer, der skal overvindes, da det blandt andet kræver en masse godkendelser at tage metoden i brug i praksis, fortæller Einar August Høgestøl.

Han tvivler imidlertid ikke på potentialet i ‘brain age’:

“Når nogle ser, at der er penge og helse at tjene, så tror jeg, at det begynder at gå hurtigt,” siger han.