Hvad laver du som frivillig?
Jeg har en café i Roskilde for mennesker med sclerose og deres pårørende, hvor vi mødes og drikker kaffe, spiller spil og snakker sammen. Det er et frivilligprojekt, jeg har gået og drømt om at starte op i rigtig mange år, men det har været svært at finde et lokale til det. Da lokalafdelingen havde hørt mig snakke om det længe nok, fandt de et sted, og så blev det endelig muligt. Grunden til, at jeg så længe har brændt for at skabe en café, er, at jeg i forskellige sammenhænge, for eksempel i forbindelse med nogle af mine hospitalsindlæggelser på Sclerosehospitalet i Haslev, har fået en fornemmelse af, at der er rigtig mange med sclerose, der føler sig ensomme i hverdagen. Det vil jeg gerne være med til at lave om på ved at skabe et sted, hvor de kan mødes og tale med andre ligesindede og måske hjælpe hinanden. Vi er jo mange forskellige steder i vores sygdomsforløb, så der kan også være nogen, der er ved at blive udredt eller er nydiagnosticerede, som kan bruge andres erfaringer til noget.
Hvad driver dig i dit frivillige arbejde?
Det at gøre en forskel for andre mennesker, der måske sidder meget alene og kan have det svært. Det er det allervigtigste for mig. Jeg er førtidspensionist, men tidligere kørte jeg sygetransport for Falck, så det ligger nok til mig at være omsorgsfuld overfor andre mennesker. Jeg synes ikke, der er nogen, der skal sidde alene. I fremtiden håber jeg også, at jeg kan lave nogle weekendophold i den hytte, vi holder café i. Det ville betyde, at folk der kommer længere væk fra også ville kunne deltage. Så kunne vi lave nogle hyggelige aktiviteter i hytten, og man kunne møde folk med sclerose fra hele landet. Det ville jeg synes, var fantastisk.
Hvad giver det dig personligt at være frivillig?
Jeg bliver så glad af det. Personligt får jeg rigtig meget ud af at mærke, at det jeg gør, giver nogle andre mennesker noget socialt. Når jeg åbner min café hver anden uge, er stemningen altid god, og vi kan sparre med hinanden og spejle os. Der er nogen, der ved noget om at sidde i kørestol, mens andre ved noget om noget andet. Jeg har selv en deltidskørestol, som jeg kalder den, så jeg har haft glæde af at snakke med andre, der er kørestolsbrugere. Jeg tror, folk dukker op, fordi det kan være ensomt at sidde derhjemme. Jeg var på et tidspunkt væk i fire uger på et hospitalsophold, hvor caféen ikke var åben. Da jeg kom tilbage, var folk virkelig glade og havde savnet caféen og fællesskabet. Der er helt sikkert et behov for at kunne mødes på den her måde, og hvis tilslutningen til caféen bliver større, holder jeg gerne åbent flere dage.
Hvis du skulle anbefale andre at blive frivillige i foreningen, hvad vil du så fremhæve?
Man skal finde noget, man brænder for at lave som frivillig. Det her med at åbne en dagscafé er noget, jeg har brændt for i mange år, og derfor giver det mig enormt meget at bruge min tid på det. Som frivillig gør man noget for andre, men man får samtidig så meget positivt igen. Jeg får energi af at være en del af frivillignetværket i min lokalafdeling – og af at mødes med andre med sclerose i min café og se, hvordan de hygger sig.
Karina holder åbent i caféen hver anden onsdag i tidsrummet 10.00 til 14.00, hvor man betaler 10 kroner til caféen, når man deltager – pengene går til kaffe og the. Datoerne kan man finde på Facebooksiden: ”Scleroseforeningens lokalafdeling Roskilde-Lejre”.
