Kan man forudsige, hvordan sclerose udvikler sig hos den enkelte patient? Hvad betyder kognitive udfordringer for mulighederne på arbejdsmarkedet? Og hvordan kan rehabilitering styrke både krop og hjerne? Det var nogle af de spørgsmål, der var i fokus, da omkring 150 scleroseforskere mødtes i Nyborg den 23.-24. maj, hvor der blev delt ny viden og resultater fra både danske og internationale forskningsmiljøer.  

Kan biomarkører spå om fremtiden?  

Mødet blev åbnet med et oplæg fra en international kapacitet, der har været central i arbejdet med revisionen af de såkaldte McDonald-kriterier – de internationale retningslinjer, som læger bruger til at stille diagnosen multipel sclerose. De opdaterede kriterier inkluderer blandt andet nye biomarkører og avancerede MR-teknikker.  

Flere forskningsprojekter, der blev præsenteret på mødet, undersøger, hvordan biomarkører kan bruges til at forudsige sygdomsforløb samt vurdere behandlingsforløb og dermed hjælpe læger med at vælge den bedst mulige behandling til den enkelte patient. Projekterne følger patienter over længere perioder. 

Fokus på arbejdsliv og livskvalitet  

Sclerosehospitalerne præsenterede resultaterne af en ny undersøgelse, der viser en tydelig sammenhæng mellem kognitive udfordringer og risikoen for at overgå til førtidspension.  

Samtidig præsenterede forskere fra det Danske Scleroseregister en undersøgelse, der sammenligner patienter diagnosticeret i forskellige tidsperioder. Den viser, at personer, som har fået diagnosen i nyere tid, generelt bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere generationer – formentlig som følge af forbedret behandling og rehabilitering.  

”At holde fast i et arbejde har stor betydning for den enkeltes livskvalitet. Derfor betyder det meget for mennesker med sclerose, at der bliver forsket i sammenhængen mellem sygdommen og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det vigtigt at følge og monitorere de forbedringer, der ses på området, for at kunne pege endnu skarpere på, hvad der virker, når det handler om at fastholde mennesker med sclerose på arbejdsmarkedet,” siger Nana Folmann Hempler.  

Rehabilitering handler også om hjernen  

På et internationalt oplæg om rehabilitering blev det understreget, hvor vigtig en tidlig indsats er – ikke kun i forhold til fysisk træning, men også når det handler om at styrke den kognitive reserve. Det vil sige hjernens evne til at modstå sygdommens påvirkning uden at miste vigtige funktioner som hukommelse og problemløsning.  

Derudover viser indsigter fra Sclerosehospitalerne, at to ugers indlæggelse med tværfaglig rehabilitering kan forbedre livskvaliteten og give mennesker med sclerose bedre redskaber til at håndtere hverdagen, mens et andet studie peger på, at der er behov for målrettede indsatser mod både fatigue og søvnproblemer – to af de mest udbredte symptomer hos mennesker med sclerose.  

“I Scleroseforeningen venter vi derudover spændt på de resultaterne fra KRAMS-studiet. Her har danske forskere arbejdet på at udvikle en ny kognitiv rehabiliteringsform, og det bliver yderst interessant at få et indblik i det første resultater fra studiet, som præsenteres senere på året,” siger Nana Folmann Hempler. 

KRAMS-studiet er støttet af Scleroseforeningen. Læs mere om KRAMS-studiet her.