Prisvindende scleroseforsker: "Jeg synes, at mennesker med sclerose er helt vildt imponerende"

Du har sikkert aldrig hørt hans navn. Men professor Ludwig Kappos, der er født i Erlangen i Tyskland og vokset op i Athen, har haft en meget stor betydning for mennesker med sclerose. Der findes næsten ikke et lægemiddel, han ikke har bidraget til at udvikle gennem de sidste 30 år, og netop derfor har han vundet den prestigefulde scleroseforskningspris The Charcot Award, som bliver uddelt hvert andet år.

Professor Ludwig Kappos er “en af de største forskere og MS-klinikere nogensinde,” siger professor Xavier Montalban fra Spanien, der vandt prisen i 2023, til Multiple Sclerosis International Federation (MSIF).

“Han har stået i spidsen for afgørende kliniske forsøg, der har formet næsten alle moderne behandlingsformer mod sclerose, og har også revolutioneret udviklingen i biomarkører og digitale vurderingsværktøjer,” forklarer han videre.

Ludwig Kappos’ egen reaktion på at modtage den meget fornemme forskningspris er noget mere beskeden, da jeg fanger ham over telefonen:

“Det føles virkelig godt, og jeg er meget glad for prisen. Men det er jo kun muligt, fordi jeg har arbejdet sammen med så mange dygtige forskere rundtom i verden. Det er en team effort,” siger professoren, der er leder af Research Center for Clinical Neuroimmunology and Neuroscience Basel – et forskningscenter, der arbejder med neurologi i Schweiz.

Ludwig Kappos fik sin kandidat i klinisk psykologi i Würtsburg i Tyskland, og begyndelsen på hans 30 år lange karriere blev mødet med en række mennesker med sclerose, da han som ganske ung arbejdede på et universitetshospital.

Patienternes måde at tackle en dengang meget usikker fremtid på fascinerede og inspirerede ham, fortæller han.

“Deres mod og styrke blæste mig bagover,” husker professoren, der den dag i dag stadig bruger det som drivkraften i sit arbejde.

“Jeg synes, at mennesker med sclerose er helt vildt imponerende,” siger han.

Det er et stort fremskridt, at vi nu kan dæmpe symptomerne og forebygge tilbagefald.

Ludwig Kappos

En af de første

Det første team, Ludwig Kappos blev en del af, var under Max Planck Society, et førende forskningsinstitut i Tyskland, som blandt andet havde en forskergruppe, der arbejdede med sclerose.

“Vi var nogle af de første til at bruge MR-scanninger af hjernen og rygsøjlen,” forklarer Ludwig Kappos.

Teknologien, der på engelsk hedder Magnetic Resonance Imaging (MRI), gjorde det muligt at se, hvordan hjernens væv reagerede på forskellige typer af medicin og behandling mod sclerose.

“Det er ikke en billig metode, men til gengæld er den virkelig effektiv til at se, hvordan sygdommen udvikler sig i hjernen, og hvad der kan bremse den,” siger Ludwig Kappos.

Og der var ikke ret mange behandlinger mod sclerose dengang i slutningen af 1980’erne.

“Så vi begyndte ret hurtigt at teste nye ting af og lede efter nye former for behandlinger,” fortæller Ludwig Kappos, der også bliver hyldet for at være en dedikeret mentor og generelt inspirerende for yngre scleroseforskere. Han har nemlig været med til at uddanne mange af de dygtige mennesker, der i dag står i spidsen for anerkendte MS-forskningsprogrammer verden over.

Lymfefanger og B-celle-bekæmpelse

Scleroseprofessoren har selv udgivet mere end 800 videnskabelige publikationer om sclerose, og så har han siddet med i en lang række af de vigtigste MS-forskningssammenslutninger i verden.

Han har selvfølgelig også lavet et utal af kliniske forsøg, hvor han har testet lægemidler mod sclerose – antistoffer og immundæmpende og antiinflammatoriske midler.

“Et af de første antiinflammatoriske midler, vi testede, havde en positiv effekt på antallet af tilbagefald hos MS-patienter og fungerede bedre end den medicin, der allerede var på markedet,” husker Ludwig Kappos. Og det gjorde en stor forskel for mennesker med sclerose.

Midlet forhindrer nemlig immuncellerne i at angribe immunforsvaret og holder dem ude af hjernen. Takket være det immundæmpende stof bliver de dårlige immunceller fanget i lymfeknuderne, og på den måde kan man undgå tilbagefald, forklarer professoren.

Her i 2025 er det dog en anden type behandling, der er udråbt som den mest lovende, fortæller han, nemlig såkaldt B-celle-terapi.

“Hvis man fjerner B-celler, kan man reducere sygdomsaktivitet og inflammation i kroppen. Men vi er kun lige i den indledende fase af at forstå effekten på de forskellige stadier af multipel sclerose,” siger Ludwig Kappos.

Optimistisk omkring fremtiden

Ud over at have testet en række lægemidler og typer af behandling mod MS har Ludwig Kappos også standardiseret den måde, man vurderer scleroses kendetegn og udvikling på.

For gennem brug af MR-scanninger og målinger af såkaldte NfL-niveauer, der er markører for sygdom i kroppen, som kan opdages via prøver fra blod eller rygmarvsvæske, er læger verden over blevet bedre til at diagnosticere sclerose og monitorere dens udvikling.

Men der er stadig meget, der skal undersøges, understreger Ludwig Kappos, der også fik æren af at give den såkaldte Charcot-forelæsning på den europæiske forskningskonference ECTRIMS25.

“Den langsomt fremskredne del af sclerose mangler vi stadig at knække koden til at få bugt med,” siger han.

Et område, han også har lavet afgørende forskning i, er nemlig det såkaldte PIRA (Progression Independent of Relapse Activity), som giver et vigtigt indblik i, hvordan man både forstår og måler sclerosens progression, så den også indbefatter forståelsen af den progression, der foregår mellem attakker.

Men hvad tænker Ludwig Kappos så om fremtidens scleroseforskning?

“Jeg er generelt optimistisk omkring fremtiden og er stolt over, at vi de sidste 30 år har kunnet gøre en positiv forskel for mennesker, der lider af sclerose. Det er et stort fremskridt, at vi nu kan dæmpe symptomerne og forebygge tilbagefald.”