Formål 

For øjeblikket kendes effekten af kunstig befrugtning hos kvinder med kroniske sygdomme ikke. Det vil sige at man ikke ved, om kvinder med kronisk sygdom generelt set har en reduceret chance for at få et levendefødt barn ved kunstig befrugtning, sammenlignet med andre kvinder der undergår samme behandling. Vores forskningsgruppe var de første til at offentliggøre et dansk studie, der ved hjælp af danske registre, undersøgte effekten af kunstig befrugtning hos kvinder med kronisk tarmbetændelse (IBD). studiet viste desværre, at kvinder med IBD, der fik kunstig befrugtning, havde en betydelig nedsat chance for at få et levendefødt barn i forbindelse med kunstig befrugtning. Formålet med dette studie er, at undersøge om tilsvarende forhold gør sig gældende for kvinder med sklerose der gennemgår fertilitetsbehandling. Hvis det viser sig, at kvinder med sklerose også har en reduceret chance for et levendefødt barn efter kunstig befrugtning, vil denne viden få afgørende betydning for den fremtidige behandling af barnløshed. Kvinder med sklerose skal således måske tilbydes langt flere behandlingsforsøg (end de i dag 3 tilbudte behandlinger), eller måske skal kvinderne have helt andre tilrettelagte processer forud for behandlingen.

Mød forskeren: Ph.d. Line Riis Jølving

Hvad driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning?

Gennem min forskning og PhD uddannelse har jeg været optaget af epidemiologiske studier inden for reproduktionsområdet. Flere og flere kvinder lever med kroniske sygdomme i deres fertile alder og jeg er optaget af hvilken betydning sygdomme som sklerose har for evnen til at blive gravid, gennemføre en graviditet og føde et barn. Der er multiple faktorer som spiller ind på disse processer, herunder medicinering, sygdomsaktivitet, kvindens generelle helbred mv. og da vi i Danmark har enestående muligheder for at foretage store registerstudier med betydelige konklusioner, kan disse anvendes direkte til kliniske retningslinjer for bla. kunstig befrugtning samt beslutningsstøtte for patient og behandler. 

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Bidraget til dette forskningsprojekt fra Scleroseforeningen er yderst væsentlig af flere grunde. Dels anvendes midlerne blandt andet til frikøb af forskere som kan designe og udføre relevante analyser, og derudover giver midlerne os muligheden for at kunne indhente (købe) store data mænger fra nationale centrale registre, hvilket er en forudsætning for valide og solide studier. Derudover er det yderst væsentligt, at et af de områder vi i vores afdeling, i samarbejde med afdelingens patientrepræsentant, har valgt at prioritere som vigtigt i vores forskningsportefølje, også anerkendes af patientforeningen som har med denne patientgruppe at gøre. Dette giver os et indtryk af, at vores forskning er relevant og efterspurgt. 

Om projektet

Støtte modtaget fra Scleroseforeningen

2018: 200 000 kr.

Projektperiode

2018 – 2019

Projektets nøgleord

  • Graviditet og fødsel
  • Ætiologi/epidemiologi (sygdomsårsager/udbredelse)