Proteinerne Macrophage Migration Inhibitory Factor (MIF) og Serine Protease HTRA1, nye biomarkører for diagnose af sclerose

Formål

En biomarkør er en målbar indikator for alvorligheden eller tilstedeværelsen af en sygdom. På grund af Multipel skleroses (MS) meget komplekse patofysiologi, er det nødvendigt med nye biomarkører for at kunne diagnosticere hvert trin i progressionen af MS korrekt. I dette projekt ønsker vi at teste og validere to lovende biomarkører for MS – proteinet Macrophage Migration Inhibitory Factor (MIF)og dens bindings partner Serine Protease HTRA1. Begge proteiner er tidligere blevet impliceret i autoimmune sygdomme. Vi har vist at niveauet af MIF reduceres mens niveauet af HTRA1 øges i CSF fra ubehandlede RRMS patienter. Vi ønsker nu at fortsætte med at undersøge CSF fra behandlede RRMS patienter, samt patienter med SPMS. Ydermere, ønsker vi at undersøge hvilke mekanismer der ligger bag ændringen af disse to proteiner i MS.

Mød forskeren: Ph.d. Åsa F. Svenningsen

Hvad driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning?

To af mine venner er ramt af sklerose; én har det forholdsvis godt, mens den anden er svært handicappet pga. sygdommen, som altså har en personlig betydning. Sklerose rammer ofte unge mennesker, har en stor og negativ impact på patienternes liv. Det er derfor vigtigt, at opnå hurtigere diagnoser, bedre mediciner, og på den lange bane at kunne standse eller helbrede sygdommen.
Siden min Ph.D. har jeg forsket om myelinisering; hvordan glia-celler danner den nervecellernes isolering, som nedbrydes i sklerose. Mine foreløbige data viser, at myelinisering med al sandsynlighed er en nøgle til at forstå sklerose og min forskning kan derfor afdække forhold, der markant kan forbedre sklerose-patienters liv. 

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Scleroseforeningens bevilling har været helt afgørende og gjort det muligt, at undersøge proteinerne MIF og HTRA-1 og deres rolle i sklerose. Desuden har bevillingen bidraget til, at attrahere yderligere midler fra andre fonde. Undersøgelserne har i alt væsentligt bekræftet vores hypoteser, og kan føre til videnskabelige gennembrud. I den hårde konkurrence om eksterne forskningsmidler kan projekter af denne type vurderes som høj-risiko og, at bevillingerne går til sikrere projekter. Ved at være modi og tage denne risiko, har Scleroseforeningen støttet forskning, der ellers ikke ville være gennemført.