Psykologhjælp
Vores psykologordning kan gratis benyttes af medlemmer med sclerose tæt på livet.
Kontakt psykologerne her:
Mail: psykolog@scleroseforeningen.dk
Husk at angive din adresse og dit telefonnummer, så vi kan finde dig i vores medlemsoversigt.
Tlf.: 36 46 36 46
Mandag til Torsdag 8.00-16.00
Fredag 08.00 - 14.00

Psykologrådgivningen generelt
Gratis psykologhjælp, når livet med sclerose er svært
Vi har i psykologrådgivningen åbent for fremmøde, video og telefonsamtaler
Du kan få gratis psykologhjælp, hvis du er medlem og har sclerose eller er pårørende.
Alle vores psykologer er specialiseret i, at arbejde med de følelsesmæssige og sociale problemstillinger som kan opstå, når man har sclerose eller er pårørende.
Samtidig har de et grundigt kendskab til sygdommen og de fysiske og kognitive udfordringer, som sclerose kan medføre.
Psykologrådgivningen tilbyder:
-
Individuelle samtaler
-
Parsamtaler
-
Pårørendesamtaler
-
Familierådgivning
-
Online kurser for nydiagnosticerede
-
Undervisning
Praktiske oplysninger
Når du har kontaktet os, får du en tid i kalenderen til den første samtale hos psykologen, som vil være en telefonsamtale. Her finder du og psykologen sammen ud af, hvordan det videre psykologforløb skal foregå.
Fremmøde: Vi afholder psykologsamtaler i form af personligt fremmøde i vores terapilokaler på Poul Bundgårdsvej 1, i Valby. I resten af landet har vi psykologer, som afholder samtaler i egne kliniklokaler lokalt i alle regioner.
Telefonsamtale: Hvis du af forskellige årsager ikke er i stand til at møde ind til en fremmøde samtale, kan du i stedet vælge, at tale med psykologen over telefon eller video. Psykologen ringer dig op til den aftalte tid.
Videosamtale: Samtalerne foregår gennem et system som hedder ”Teams”, som er GDPR sikret. Psykologen sender dig et link på mail, som du skal trykke på. Herefter er du online og du og psykologen kan se og høre hinanden.
Hjemmebesøg: I enkelte tilfælde, tager vi ud til medlemmer i eget hjem. Det vil være en individuel vurdering, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre et hjemmebesøg.
Klik her og se hvilken psykolog der dækker i dit lokalområde
Der har været tid. Mange andre steder har de ikke så meget tid til en, så det har været super rart her
Kvinde med sclerose
Bruger af psykologordningen
Andre rådgivningstilbud
Netrådgivningen
Netrådgivningen er en brevkasse, som du kan skrive til og få svar på dine spørgsmål om sclerose. Det er selvfølgelig helt anonymt. Netrådgivningen har eksperter indenfor neurologi, sundhed, alternativ behandling og psykologi.
Gå til netrådgivningen her