Multipel sclerose er den overordnede betegnelse for sygdommen, som i daglig tale blot kaldes sclerose. Sclerose kan også staves ‘sklerose’ og bliver tit forkortet til MS. Dykker man ned i sygdommen, eksisterer der tre forskellige typer af sclerose, der adskiller sig på en række områder.
De tre typer kaldes attakvis sclerose, primær progressiv sclerose og sekundær progressiv sclerose, og når diagnosen stilles, får man at vide, hvilken slags man har.
Nedenfor kan du læse nærmere om hver af dem.
Attakvis sclerose
De fleste, der får diagnosen sclerose, har typen attakvis sclerose – og cirka 70 procent af dem, der har attakvis sclerose i Danmark, er kvinder.
Sygdommen viser sig oftest i 20’erne, 30’erne og 40’erne, og gennemsnitsalderen er 37 år, når diagnosen stilles.
Attakvis sclerose er kendetegnet ved, at man oplever en form for sygdomsangreb, et såkaldt attak, der kan vare fra få dage til måneder, inden symptomerne delvist eller helt forsvinder igen. For at få stillet diagnosen, skal man igennem en række undersøgelser. Læs mere om udredningen her.
Det kan være svært at skelne, hvad der er et attak og hvad der ikke er, og det vides endnu ikke præcis, hvad der udløser et attak.
Når en person med sclerose rammes af et attak, skyldes det, at personens eget immunforsvar angriber centralnervesystemet, som består af hjernen, rygmarven og synsnerven, og det viser sig gennem forværring af et eller flere eksisterende symptomer eller frembrud af nye symptomer.
Attakvis sclerose kan være mere eller mindre aktiv i perioder, og mens nogle i løbet af livet vil opleve flere attakker, oplever andre kun ganske få.
Det er altså dybt forskelligt, hvordan sygdomsforløbet udvikler sig hos den enkelte, der lever med attakvis sclerose – men antal og type af attakker vil have en indflydelse på, hvordan og i hvor høj grad sygdommen påvirker mentalt og fysisk.
Heldigvis findes der i dag flere effektive medicinske behandlinger mod attakvis sclerose, som kan forebygge attakker og bremse sygdommens udvikling.
Desværre findes der endnu ikke en kur, der kan helbrede sclerose.
Sekundær progressiv sclerose
Efter en periode med attakvis sclerose, udvikler sygdommen sig hos nogle til det, der kaldes sekundær progressiv sclerose. Langt de fleste, der får diagnosen sekundær progressiv sclerose, har levet med attakvis sclerose i adskillige år forinden. Ganske få får stillet diagnosen sekundær progressiv sclerose som den første, men de der gør, har indtil da levet med uopdaget attakvis sclerose.
Overgangen fra attakvis til sekundær progressiv sclerose sker langsomt og betyder, at man i stedet for attakker, altså pludselige sygdomsangreb, vil opleve en mere gradvis forværring af sin sygdom og sit funktionsniveau. Forværringen kan være fysisk, kognitiv eller begge dele.
Nogle vil også fortsat opleve enkelte attakker, selvom sygdommen vurderes at være overgået til sekundær progressiv sclerose, men med tiden vil attakkerne blive færre.
Det er svært for neurologer at vurdere, præcis hvornår sygdommen går fra at være attakvis til sekundær progressiv sclerose. Overgangen sker flydende og langsomt, og diagnosen stilles først, når neurologen kan se en gradvis negativ sygdomsudvikling over mindst et halvt år, som ikke kan forklares ved attakker.
I løbet af udredningen ser neurologen også på, om der er andre årsager end selve sygdommen, der kan være skyld i sygdomsforværring, såsom voldsom vægtstigning, lavt stofskifte eller træningsstop, inden diagnosen overvejes.
Symptomerne, som opstår på grund af sygdommen, forværres desværre over tid, hvilket betyder, at funktionsniveauet bliver dårligere med årene. Symptomerne forsvinder hverken delvist eller helt igen, som de kan gøre efter et attak ved attakvis sclerose, men der findes forskellige symptombehandlinger, som kan hjælpe.
Ud over symptombehandlinger findes der én type godkendt medicinsk behandling mod sekundær progressiv sclerose. Det er en forudsætning for at blive behandlet med denne type medicin, at der er aktivitet i sygdommen i form af, at man oplever attakker, eller at der er tegn på inflammatorisk aktivitet på MR-scanninger.
Mange, som overgår til sekundær progressiv sclerose, fortsætter dog på den medicinske behandling, de i forvejen fik mod attakvis sclerose.
Primær progressiv sclerose
Primær progressiv sclerose er en sjældnere form for sclerose, der kun viser sig hos omtrent 10-15 procent af personer i Danmark, der diagnosticeres med sclerose.
Den er kendetegnet ved, at sygdommen og det dermed følgende funktionstab, udvikler sig mere gradvist over tid, sammenlignet med attakvis sclerose, hvor funktionstabet primært hænger sammen med attakker.
Primær progressiv sclerose rammer som oftest senere i livet end attakvis sclerose, og gennemsnitsalderen ved diagnosetidspunktet er cirka 51 år.
Sygdommen viser sig typisk ikke ved attakker, men derimod ved gradvist opstående symptomer som funktionstab i arme eller ben, og den tager derfor også længere tid at diagnosticere.
Betændelsen sætter gang i symptomer, som kan være vidt forskellige og afhænger af, hvor betændelsestilstanden sidder. Ligesom ved attakvis sclerose kan man have perioder uden forværring i sygdommen.
Med tiden bliver symptomerne gradvis værre og det betyder desværre, at mange med primær progressiv sclerose oplever et stigende tab af funktionsniveau – det kan være fysisk, kognitivt eller begge dele.
I Danmark findes der i dag én godkendt medicinsk behandling, som kan forsinke udviklingen af primær progressiv sclerose. Behandlingen er som udgangspunkt til personer, der er 45 år eller yngre, men den gives også i nogle tilfælde til personer med sygdomsaktivitet, der er ældre.
Der findes desuden adskillige behandlinger, som kan afhjælpe nogle af de symptomer, der er forårsaget af sygdommen. Nogle af de mere effektive behandlinger kan blandt andet hjælpe mod gangbesvær, blære- og tarm-dysfunktioner, smerter og spasticitet.