Hvert år kommer scleroseforskere et spadestik dybere ned i forståelsen af potentielle underliggende årsager og mekanismer ved MS. Vi bliver hele tiden klogere på sygdommen, og det gør vi i et stadigt stigende tempo.
Danske scleroseforskere bedriver forskning i verdensklasse, både inden for grundforskningen i Det Danske Skleroseregister, verdens ældste MS-register, den kliniske forskning i Dansk Multipel Sklerose Center og forskningen inden for det fysiske trænings- og rehabiliteringsområde, hvor både den idrætsbiologiske forskningsgruppe ved Aarhus Universitet og Sclerosehospitalerne bidrager. Samlet set har den utrættelige indsats fra danske forskere givet dansk scleroseforskning et stærkt internationalt ry.
Igen i år har der været mange betydningsfulde videnskabelige bidrag, både danske og internationale, der bygger på afgørende gennembrud fra tidligere år. Forskere fra hele verden, inden for scleroseområdet, samarbejder på tværs for at knække koden og finde en kur. Til årets store ECTRIMS-konference i Milano lød det opløftende budskab fra den amerikanske MS-topforsker, Stephen Hauser, at vi er “halvvejs” i mål med denne mission.
De videnskabelige fund, store som små, og potentielle gennembrud fra året, der gik, taler da også for en øget grund til optimisme og håb inden for scleroseforskningen. Her er fire lovende studier fra 2023:
1) Genetik og MS
Først og fremmest vil jeg fremhæve det imponerende gennembrud, som danske forskere har opnået ved identifikationen af en genetisk variant, der er afgørende for forværring af MS-symptomer. Dansk forskning, ledet af seniorforsker Helle Bach Søndergaard og overlæge Finn Sellebjerg ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet, har sammen med internationale kollegaer gennemført et Genome Wide Association Study (GWAS), der involverede data fra mere end 22.000 mennesker. Resultaterne viser, at en specifik genetisk variant mellem generne DYSF og ZNF638 øger sygdomsprogressionen. Dette åbner konkret op for nye behandlingsmuligheder rettet mod den genetiske mekanisme bag sygdomsforværring.
Læs eller genlæs nyheden om den særlige genvariant her
2) Tarmbakterier og MS
Det næste bemærkelsesværdige fremskridt involverer også danske scleroseforskere, der har formået at udforske forbindelsen mellem tarmmikrobiota og MS. En omfattende kortlægning af tarmbakterier hos danske sclerosepatienter afslørede tidligere på året markante forskelle i sammensætning og funktion af bakterier afhængigt af sygdomsaktivitet. Opdagelsen af sundhedsfremmende bakterier hos patienter uden aktiv sygdom åbner op for perspektiverne om at regulere immunresponsen gennem kost og såkaldte næstegenerations probiotika, der i øjeblikket er under udvikling.
Læs eller genlæs interviewet professor og forskningsleder Ole Borbye Pedersen her
3) Epstein-Barr virus og MS
Det tredje store videnskabelige fremskridt blev præsenteret under verdens største konference om MS-forskning, som i år fandt sted i Milano. Forskningen fra den østrigske forsker Thomas Berger har kastet lys over, hvordan Epstein-Barr-virus og specifikke celletyper øger risikoen for at udvikle MS. Hvis resultaterne kan bekræftes i større uafhængige studier, indikerer det, at den tysk-østrigske forskergruppe har fundet årsagen til, hvorfor EBV giver sclerose hos nogle mennesker og ikke hos andre. Det kan forklare biologi, som tidligere har været uforklarlig, og betyde, at den nye viden kan bruges til at opspore mennesker med risiko for at udvikle sclerose, især slægtninge, herunder børn af forældre med MS, som kan følges årligt med MR-scanninger for at overvåge sygdomsudviklingen. Alt i alt åbner dette studie dørene for præventive tiltag og en mere målrettet tilgang til at forudsige og håndtere sygdommen.
Læs eller genlæs reportagen fra verdens største MS-konference her
4) Ny lovende MS-medicin
Et fjerde højdepunkt fra året, der gik, findes i de foreløbige resultater fra en række fase-2 studier om en ny type MS-medicin, BTK-hæmmere, som har skabt udbredt optimisme i forskningsverdenen inden for sclerosefeltet. Det interessante ved denne type medicin er, at den, ligesom de nuværende højeffektive behandlinger, målretter sig B-cellerne. Dog blokerer den blot et molekyle, som er nødvendigt for, at B-cellerne kan blive aktiveret og blive antistofdannende celler. Hvis disse nye lægemidler BTK formår at passere blodhjernebarrieren og virke inde i hjernen, vil medicinen kunne påvirke nogle af de afgørende processer ved sygdomsprogression. Og det vil i så fald være første gang nogensinde, at det er lykkedes.
Læs eller genlæs reportagen fra verdens største MS-konference her
Hvad så nu?
Samlet set tegner året 2023 et billede af en lovende fremtid for MS-forskningen, hvor genetiske opdagelser, tarmmikrobiotaens rolle, fremskridt i forståelsen af sygdomsmekanismer og nye behandlingstilgange skaber håb for bedre behandlingsmuligheder og videnskabelige opdagelser, der er med til at brolægge vejen til en fremtidig kur mod multipel sclerose.
I det kommende år bliver det yderst spændende at følge resultaterne af fase-3 studierne i de førnævnte BTK-hæmmere. Og så bliver 2024 året, hvor verdens største sclerosekonference, ECTRIMS/RIMS2024, som både fokuserer på rehabilitering og klinisk, medicinsk forskning, kommer til den danske hovedstad, København.
