Akupunktur og immunforsvaret hos personer med sclerose

Baggrund for projektet

Undersøgelser blandt Scleroseforeningens medlemmer viser, at mange har benyttet akupunktur, og at mange oplever, at behandlingen har positive effekter. Det kan være forskelligt, hvilken effekt mennesker med sclerose oplever, når der anvendes akupunktur. Ofte er der tale om, at akupunktur giver bedre modstandskraft eller en følelse af at få styrket organismen.

Dette forskningsprojekt målte effekten af akupunktur på cytokinniveauet i blodet. Cytokiner i blodet kan fortælle noget om kroppens immunsystem, og studier har vist, at cytokinniveauerne kan påvirkes af sclerose. Deltagerne blev samtidigt interviewet for at undersøge, om deltagerne oplevede en effekt, der ikke kom til udtryk i cytokinmålingerne.

Resultater

De statistiske analyser viste ikke en målbar effekt af akupunktur på cytokinniveauerne. Analysen viste heller ikke en effekt på helbredsrelateret livskvalitet. Målt på disse parametre har studiet ikke kunnet påvise en effekt af akupunktur på mennesker med sclerose.

Interviewundersøgelsen gav et indblik i, hvilke effekter deltagerne selv oplevede, at akupunkturbehandlingen havde. De oplevede effekter fordelte sig mellem positive, negative eller ingen effekter.

De selvoplevede positive effekter fordelte sig mellem symptomspecifikke effekter og generelle effekter. Nogle deltagere oplevede specifik effekt på hovedpine, smerter, søvn og rysten, mens andre oplevede en generel forbedring i energiniveauet. Virkningerne var forbigående og forsvandt igen, da behandlingen ophørte.

Nogle få deltagere beskrev en negativ effekt, hvor de oplevede ubehag (fx svimmelhed) i forbindelse med selve akupunkturbehandlingen. Der blev ikke beskrevet længerevarende negative effekter.

De målte ændringer i cytokinniveauer viste ingen sammenhæng med de selvoplevede effekter.

Det kan ikke på baggrund af dette studie konkluderes, at akupunktur ingen gavnlig effekt kan have på mennesker med sclerose. Studiet har ikke kunnet påvise en ændring i cytokinniveauer eller sygdomsrelateret livskvalitet hos mennesker med sclerose, der gennemgår et akupunkturforløb på fire uger.

Projektdesign

Studiet blev gennemført som et placebokontrolleret forsøg. Der indgik 62 deltagere med attakvis MS i studiet. Disse blev ved lodtrækning fordelt i tre grupper: Aktiv akupunktur (rigtig akupunktur), sham-akupunktur (snyde-akupunktur) og kontrolgruppe (ingen akupunktur). Alle deltagere fulgte deres sædvanlige behandling under studiet.

Deltagere i grupperne med henholdsvis aktiv akupunktur og sham-akupunktur modtog hver 6 akupunkturbehandlinger i løbet af en fire-ugers periode. Akupunkturbehandlingerne blev standardiseret, så alle fik nåle i de samme 10 punkter. Disse punkter var udvalgt af akupunktørerne som punkter med en særlig effekt på inflammation i kroppen. Den eneste forskel i behandlingerne mellem de to grupper var typen af akupunkturnål, hvor nålen ved sham-akupunktur ikke penetrerede huden.

Alle deltagere fik målt cytokinniveau via en blodprøve ved interventionsperiodens start samt efter 2, 4 og 8 uger. Niveauet blev for alle deltagere målt for de samme syv cytokiner ved alle målinger.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om deres helbredsrelaterede livskvalitet inden interventionsperioden, umiddelbart efter interventionsperioden og igen en måned efter afslutning.

De deltagere, der modtog aktiv akupunktur, blev interviewet, hvor de fik mulighed for at beskrive, hvordan de havde oplevet selve behandlingen, og om der havde været helbredsrelaterede ændringer under eller efter behandlingerne.

De nævnte virkninger i interviewene blev kategoriseret efter oplevet effekttype (positiv, negativ, ingen effekt). Ud fra blodprøver og spørgeskemabesvarelser blev de gennemsnitlige ændringer fra første måling til de efterfølgende målinger beregnet. Værdierne blev sammenholdt de tre grupper imellem. For gruppen med aktiv akupunktur blev ændringerne desuden sammenholdt med de oplevede effekttyper.

Projekterfaringer

På trods af manglende statistisk sammenhæng mellem akupunkturbehandling og ændringer i cytokinniveauer/selvvurderet livskvalitet, samt manglende oplevelse af vedvarende virkninger, har projektet stor relevans. Det er det første studie af sin art, der for denne patientgruppe undersøger effekten af akupunktur målt på cytokinniveauer. Erfaringerne fra studiet kan inddrages i fremtidige studier af denne type.

Desuden er der skabt en god dialog mellem projektets mange forskellige parter. Etableringen af en projektgruppe bestående af akupunktører, neurolog, immunolog, statistiker, patientrepræsentant og forskere, har sikret brobygningen mellem den konventionelle og den alternative behandlingsverden og været interessant og værdifuld for alle parter. Forskellige behandlingsfilosofier, forskningstraditioner og faglige kulturer er blevet debatteret og integreret via de forskellige repræsentanter i følgegruppen.