Hvilke sundhedsfremmende effekter kan naturen have?
Der er en fysisk sundhed knyttet til at være i naturen. Når du træner udendørs, er terrænet med til at stimulere både sanseapparatet og balancen. I forhold til den mentale sundhed, kan naturen være med til at skabe ro og nærvær. Lydene og alt det, vi sanser udenfor, går simpelthen ind og påvirker det beroligende (parasympatiske) nervesystem og skaber ro.
Hvis man lever med mange smerter eller spasmer i kroppen, vil det selvfølgelig være noget, der tager meget fokus, men når man er i naturen, kan man rette den her opmærksomhed mod et træ, mod bølgerne eller mod fuglenes kvidren, og det hjælper med at restituere.
Er der en særlig måde, man skal være i naturen på, for at opnå de gavnlige effekter?
Hvis man vil have den fulde effekt af at opholde sig i naturen, skal man sætte tempoet ned. Gå langsomt eller sætte sig ned, måske ligefrem ligge i græsset. Luk øjnene og bare lyt. Telefonen skal helt væk, det gælder også podcast i ørene og den slags.
Hvis man øver sig i bare at være i naturen og sanse den, kan man få meget ud af det. Men nærvær er noget, man skal træne, og måske starter man med fem minutter ad gangen.
Er det særlig vigtigt at opholde sig i naturen, når man har sclerose?
Omkring 80-85 procent af alle med sclerose har udfordringer med at energiforvalte på grund af fatigue – og det påvirker hverdagen. Det gør, at hjernen er på overarbejde rigtig meget af tiden, og den har virkelig brug for at restituere.
Der er større konsekvenser ved ikke at få aktiveret det parasympatiske nervesystem, når man har sclerose, end når man ikke har. For dem, der er kognitivt udfordrede, kan naturen hjælpe til mere fokus og koncentration.
Hvordan får man lagt de her åndehuller ind i hverdagen?
Hvis man bor i byen, kan man finde en rolig park. Har man en have, kan det være nok at gå ud i den, og bor man nær naturområder, kan man bruge dem. Det behøves ikke være så kompliceret, for det handler i bund og grund om at have fokus på noget andet end menneskerne omkring én og alt det, der går hurtigt, og bare fokusere på for eksempel at kigge på og sanse et enkelt træ.
Hvordan bruger I naturen på Sclerosehospitalerne?
Vi har et forløb, der hedder ’Naturen som rehabiliteringspartner’. Det er 14 dage, hvor vi er ude hele tiden. Vi cykler, vandrer, laver naturfitness, tænder bål og laver mad over det. Så har vi også fokus på den mentale del med mindfulness øvelser, hvor vi sanser naturen. Alle bliver opfordret til at finde ’deres eget sted’, hvor de kan trække sig hen for at restituere alene, fordi forløbet er gruppebaseret.
Målet er at hjælpe den enkelte med at finde ud af, hvordan personen kan bruge naturen. For nogle er det at lære at slappe af og være stille i naturen med åbne sanser, for andre handler det om at komme udenfor og træne og få de gode effekter af det.
Læs mere om Sclerosehospitalernes forløb her
Der findes to opmærksomhedstyper
Indenfor forskning i naturterapi taler man om forskellige former for opmærksomhed, der aktiveres i hjernen.
Der er den rettede opmærksomhed:
Den bruger vi, når vi skal koncentrere os om noget. Når vi læser en tekst, samarbejder med andre, lytter til et foredrag osv. Den rettede opmærksomhed er nødvendig for at være til stede og kunne planlægge og komme ting i forkøbet, Vi fortsætter typisk med at bruge den rettede opmærksomhed, når vi kommer hjem fra arbejde og stadig har opgaver, der skal løses, og den tapper rigtig meget energi.
Den scannende opmærksomhed:
Den aktiveres helt af sig selv, når vi bevæger os ud i naturen. Fordelen er, at den scannende opmærksomhed ikke bruger energi fra hjernen, men derimod restituerer den. Dengang, vi var stammefolk lyttede vi til og scannede omgivelserne hele tiden. Vi var afhængige af naturen og forbundne til den, og når der var fuglekvidder, vidste vi, at der ingen rovdyr var i nærheden, så vi kunne føle os trygge – og det kan vores gener ’huske’.
Kilde: Ulla Johnsen, ergoterapeut
