Baggrunden for projektet
Mange af Scleroseforeningens medlemmer oplever, at kost kan påvirke symptomer og sygdomsaktivitet. Der findes desuden en række forskellige diæter udviklet særligt til personer med sclerose, men indholdet i disse diæter er i flere tilfælde modstridende, og der er stadig meget lidt videnskabelig viden om kost inden for scleroseområdet.
Derfor gennemførte Scleroseforeningen KosMuS-projektet, der havde til formål at belyse sammenhænge mellem kost og oplevet sygdomsaktivitet blandt mennesker med sclerose. Det er vanskeligt at undersøge kost alene. Parametre som f.eks. søvn, stress og fysisk aktivitet kan påvirke, hvad vi spiser, men der er også muligt, at de samme tre parametre kan påvirke sygdomsaktiviteten i sclerose. I KosMus-projektet er der indsamlet oplysninger om mange forhold ud over kosten og sygdomsaktiviteten.
Resultater
Studiets resultater indikerer, at der findes en sammenhæng mellem kost og scleroserelaterede symptomer. Men sammenhængen er kompleks og kan ikke afgrænses til en enkelt fødevare eller gruppe af fødevarer. Det er samtidigt vanskeligt at afgøre, hvornår en ændring i symptomerne skal indtræde for at kunne defineres som et resultat af kosten. Indtræder effekten, hvis man spiser en fødevare en enkelt gang? Eller indtræder effekten, når man spiser fødevaren dagligt? De forskellige statistiske modeller viste ikke forskellige resultater, når man kiggede på det sidste døgns kostindtag sammenlignet med de sidste tre dage.
De fødevaregrupper, som viste den største sammenhæng med en højere symptombyrde, var kaffe, læskedrikke, forarbejdet kød, øl og svinekød. I den anden ende var de fødevaregrupper, som viste den største sammenhæng med en lavere symptombyrde, frugtjuice, vegetabilske olier, frugtgrøntsager (bl.a. tomater, peberfrugter og avocado), chokolade og chokoladebarer, bælgfrugter, fuldkorn og nødder.
Resultaterne indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem symptomer, kosten og livsstilsfaktorer. Men resultaterne betyder ikke, at det kan anbefales at fjerne de sidstnævnte fødevarer helt fra kosten eller udelukkende at leve af de førstnævnte. De præcise sammenhænge er komplekse, og de kan være meget individuelle. Det vil kræve specifikke undersøgelser af de enkelte fødevarer at kunne beskrive den mulige sammenhæng med scleroserelaterede symptomer nærmere.
Studiet peger således ikke på en enkelt af de specifikke sclerosediæter. Derimod understøtter studiet de generelle kostanbefalinger.
Projektdesign
Projektet er baseret på informationer, der af indsamlet digitalt af deltagerne. Under studiet blev der udviklet en app til registrering af kost, livsstilsfaktorer og symptomer. App’en blev udviklet med udgangspunkt i 14 interviews, der afdækkede oplevede sammenhænge mellem kost og scleroserelaterede symptomer, samt fokusgruppeinterviews, der afdækkede deltagernes motivation og barrierer i forhold til at deltage i et forskningsprojekt.
Scleroseforeningen inviterede foreningens medlemmer med sclerose til at deltage. Derudover havde andre med sclerose mulighed for selv at registrere sig og deltage. I alt registrerede 312 deltagere deres kost og symptomer i 5 dage eller mere. Deltagerne havde mulighed for at registrere i op til 100 dage. I gennemsnit registrerede hver deltager 55,7 dage.
Registreringerne har givet et meget stort datasæt, der har givet anledning til at udforske metoder til behandling af big data i em kostundersøgelse. Et feed-forward neuralt netværk undersøgte sammenhænge mellem input og output samme dag. Et long-short-term memory neuralt netværk undersøgte sammenhænge baseret på input fra de sidste tre dage og output.
Læs mere om projektet
Projektet er gennemført i perioden 2016-2019 som et erhvervs-ph.d.-projekt i et samarbejde mellem Scleroseforeningen og Center for Proteinforskning på Københavns Universitet.