Når du går til kontrol på din scleroseklinik, har du måske oplevet, at den tid, du tilbringer i MR-scanneren ved en rutinescanning, er blevet kortere.
Det er dels sket fordi ældre MR-scannere flere steder i landet er skiftet ud med ny scanningsteknologi, der bruger kortere tid på at skabe de karakteristiske sort-hvide billedserier af din hjerne og ryg – endda med flere detaljer.
Men en anden årsag er, at mennesker med sclerose i dag får lavet færre billedserier – såkaldte sekvenser – ved hver kontrolscanning.
For at reducere ventetiden på en MR-scanning, har landets scleroseklinikker de senere år ændret de MR-protokoller, som beskriver, hvordan radiograferne skal foretage MR-scanningerne. I praksis betyder det, at en række sekvenser i dag er skåret væk.
En MR-scanning giver dog stadig svar på det vigtigste: om der er kommet nye beskadigede områder – i form af læsioner eller plaks – i centralnervesystemet, forsikrer neurolog og overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center ved Rigshospitalet i København, Morten Blinkenberg.
“Rundt omkring på landets MR-afdelinger har de kigget på det, og det er ikke nødvendigt med så mange sekvenser – kun de vigtige. De væsentligste sekvenser er dem, man kalder T2 og FLAIR, der viser både dannelse af arvæv og væskeophobning i hjernen,” siger han.
Ifølge overlægen giver de nu fraskårede sekvenser ingen informationer om udviklingen i sclerosen hos det menneske, der ligger i MR-scanneren:
“De sekvenser, der for eksempel viser blodtilførsel og blodpropper har man ikke brug for, når man kigger på sclerose. Så de er skåret fra – uden problemer. I dag får radiologerne kun de her helt basic informationer om MS ud,” siger Morten Blinkenberg.
“Kun det vigtige”
Formålet med at ændre protokollerne har været at reducere ventetiderne på MR-scanninger.
I de senere år har en stigning i antallet af MR-scanninger nemlig ført til problemer med bemanding af radiografer og radiologer, der kan betjene MR-scannerne og analysere sekvenserne på landets hospitaler.
“Det betød, at der var forholdsvis lang ventetid på, at den enkelte patient kunne blive scannet. Og når scanningen endelig var lavet, så gik der yderligere lang tid inden en radiologisk beskrivelse var udfærdiget,” siger overlæge Daniel Tolnai, der er driftsansvarlig overlæge på Radiologisk Klinik på Rigshospitalets afdeling i Glostrup.
“Det frustrerede både patienterne og lægerne i skleroseklinikken, fordi behandlingen blev unødigt forsinket,” siger han.
Antallet af registrerede MR-scanninger af mennesker med sclerose er mere end fordoblet de sidste 10 år
Kilde: Det Danske Scleroseregisters årsrapport fra 2025.
Med de nye protokoller vurderer Daniel Tolnai, at en kontrolscanning i dag er mellem 10 og 25 minutter kortere end for fem år siden. Og ifølge overlægen er der også en sidegevinst ved de kortere scanninger: Når du ligger i scanneren, skal du ligge stille i kortere tid.
“Der er nu en lille pause mellem sekvenserne, hvor patienterne kan slappe lidt af. I stedet for at skulle ligge helt stille i seks minutter, så er det nu kun to til fire minutter ad gangen,” siger han.
“Når jeg sammenligner scanningstiderne for de enkelte patienter fra 2020 med 2026, så er en MR-neuroakse – en scanning af hjerne og rygmarv uden kontrastvæske – blevet en hel del kortere. Den korteste scanningstid i 2020 var ca. 36 minutter og den længste varede 52 minutter. I 2026 er den hurtigste tid cirka 28 minutter. Det svarer til en besparelse i scanningstid –groft estimeret – mellem 10 og 25 minutter,” siger Daniel Tolnai.
Bekymring om kvalitet
Men er der ikke en risiko for, at noget bliver overset, når scanningerne bliver kortere, kunne du måske have lyst til at spørge?
I så fald er du langt fra den eneste med dén bekymring. På Rigshospitalets afdeling i Glostrup har de modtaget klager fra mennesker med sclerose, der var bekymrede over de kortere scanninger.
Men der er ingen grund til bekymring, forklarer overlæge Daniel Tolnai. For radiograferne, der foretager scanningerne, og radiologerne, der analyserer og beskriver billedserierne, kan fortsat følge udviklingen i sygdommen.
“I stedet for at udføre en lang scanningsseance og undersøge hver enkelt patient fra top til tå, så er undersøgelserne nu udelukkende fokuseret på MS. Andre sygdomme eller andre uventede fund bliver fortsat fanget på scanningerne – det bliver bare ikke fuldt ud kategoriseret i første omgang,” siger han.
Og hvis MR-scanningen skulle vise noget uventet, vil man hurtigt blive indkaldt til en supplerende scanning.
Det er udelukkende i forbindelse med kontrolbesøg, at mennesker med sclerose kan opleve, at deres MR-scanninger bliver kortere. De længere MR-scanninger bliver stadig foretaget i forbindelse med udredning for sclerose.
Det sammen gælder den type sekvenser, der kræver brug af kontrastvæske, som også ved kontroller bliver brugt i mindre grad end tidligere. I store gentagende doser kan væsken nemlig være giftig for mennesker – og give nedsat nyrefunktion.
Kontrastvæsken ophobes i områder med aktiv immunaktivitet i hjernen og er derfor nødvendig at bruge for at kunne stille den rette diagnose.
“Men når man laver kontrolscanninger, så behøver man ikke bruge det. For hvis der er kommet nye plaks, så ved man, at det er kommet siden den sidste kontrol-scanning,” siger Morten Blinkenberg.
