Scleroseforeningen støtter hvert år både dansk og international forskning i sclerose, og 13 nye forskningsprojekter har netop modtaget støtte for i alt 10 millioner kroner. Hertil kommer 16 millioner kroner som blandt andet går til finansieringen af Det Danske Scleroseregister, foreningens egne forskningsprojekter om blandt andet træning og kognition, og den nye MS Biobank, der indsamler blodprøver fra danskere med sclerose og i fremtiden skal spille en vigtig rolle i international scleroseforskning.

Med de netop uddelte midler til de 13 nye projekter, runder Scleroseforeningens støtte til forskning rekordhøje 26 millioner kroner i år.

Det er noget, der glæder administrerende direktør Klaus Høm:

“Forskning er helt afgørende for de tæt på 20.000 danskere, der lever med sclerose og ikke mindst for deres 100.000 pårørende. Med en tredobling på 30 år er der et stigende behov for mere viden om sygdommen, om nye behandlinger og om at leve med en kronisk sygdom. Og takket være den store støtte fra gavmilde danskere, vores frivillige og en række fonde kan vi i år støtte forskning med et rekordstort beløb,” siger han.

Forskning i infektioner

Danske scleroseforskere kan hvert år ansøge om midler fra Scleroseforeningens to faste forskningspuljer på samlet ti millioner kroner. Den ene støtter forskning, der skal forbedre livet med sclerose, og den anden har til formål at sikre bedre medicinsk behandling af sygdommen. 

En af dem, der har fået bevilget støtte fra puljen til medicinsk forskning, er professor Melinda Magyari fra Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme i Glostrup. Hun modtager over de næste to år 1.530.000 kroner i støtte til et forskningsprojekt, der skal undersøge risikoen for infektioner hos mennesker, der lever med sclerose og er i behandling med sygdomsmodificerende medicin:

“De nye immunsupprimerende behandlinger er meget effektive, men de har den ulempe, at de medfører en risiko for infektion. Vi vil derfor gerne vise, hvad det er for infektioner, hvor alvorlige de er, og om vaccination kan være med til at forebygge dem,” siger Melinda Magyari.

Det er to bedømmelsesudvalg bestående af fagfolk på sundhedsområdet og foreningens patientrepræsentanter – mennesker, der selv lever med sclerose – der beslutter, hvilke forskningsprojekter der skal bevilges støtte fra de to puljer.

Mads Bjørnsen, der er patientrepræsentant i Scleroseforeningens Forskningsråd, fik sin diagnose i 2010. Han er selv i behandling med et af de højeffektive præparater, der har en immundæmpende effekt, og han har tidligere – da han var i behandling med et andet middel – på egen krop oplevet at blive syg af behandlingen. Derfor betegner han Melinda Magyaris forskningsprojekt som “meget vigtigt.”

“Det kan give os en bredere forståelse af, hvilke risici der er ved at tage den medicin, der er immunsupprimerende og som øger risikoen for, at vi får infektioner,” siger han om forskningsprojektet, der vil bruge data fra Det Danske Scleroseregister.

Ikon af taleboble med udråbstegn i

Et emne, der optager Scleroseforeningens medlemmer

Tidligere på året afholdt Det Danske Scleroseregister et dialogmøde, hvor både forskere og medlemmer af Scleroseforeningen, der selv lever med sclerose, deltog. Flere af de fremmødte efterlyste mere viden om hyppigheden og alvoren af infektioner ved behandling med de immundæmpende behandlinger. Nu bliver forskningsprojektet – med forskningsmidler fra Scleroseforeningen – realiseret.  

Professor Melinda Magyari, der også til daglig er leder af Det Danske Scleroseregister, og hendes kollegaer vil bla. undersøge, hvor udbredte alvorlige bakterielle infektioner som blodforgiftning og virusinfektioner som helvedesild, influenza og andre luftvejsinfektioner er blandt mennesker med sclerose, der er i behandling med forskellige typer af immundæmpende medicin.

Det er viden, der i fremtiden kan gøre det nemmere at finde frem til den rette behandling til det enkelte menneske med sclerose, mener patientrepræsentant Mads Bjørnsen.

“Det er godt, at der kommer fokus på, hvilke personer der kan være i risikogruppen, så de eventuelt kan komme i behandling med en anden type medicin. For det er altid en afvejning af, hvor mange bivirkninger man får, og hvor meget medicinen hjælper,” siger han.

Støtte til 13 forskellige forskningsprojekter

De resterende otte forskningsprojekter, der i år modtager støtte fra den medicinske pulje, spænder vidt, siger professor Finn Sellebjerg, formand for Scleroseforeningens Forskningsråd:

“Det er for eksempel lovende dyreforsøg med potentiale for at finde nye behandlinger til progressiv sclerose og mere praktisk anlagte kliniske forsøg med balancetræning, som er et overset emne i sclerosetræningen,” siger han.

Også de i alt fire forskningsprojekter, der i år modtager støtte fra puljen ‘Bedre liv med sclerose’ favner bredt – med fokus på henholdsvis smertehåndtering, parforhold og blæreproblemer.

Det fjerde forskningsprojekt har som mål at forbedre den form for rehabilitering, der kan afhjælpe fatigue – et symptom, som op mod 90 procent af mennesker med sclerose lever med.

Helt konkret skal forskningsprojektet nuancere det måleredskab, ‘Modified Fatigue Impact Scale’, som allerede i dag bliver brugt til at måle fatigue hos mennesker med sclerose. Det skal ske ved at etablere nye intervalzoner for fysisk og kognitiv fatigue.

Det fortæller træningsfysiolog og ph.d., Laurits Taul Madsen, der står bag forskningsprojektet og til daglig arbejder i forskningsafdelingen på Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry, hvor han også planlægger at teste redskabet:

“I arbejdet på hospitalerne er det forhåbningen, at vi med de nye intervalzoner i fremtiden kan specialisere rehabiliteringen endnu mere – mod netop dét paramenter, som den enkelte patient er mest påvirket på,” siger Laurits Taul Madsen, som også håber, at den nye måde at bruge værktøjet på kan bruges i forskningsprojekter i andre lande.

Herunder kan du læse beskrivelser af de i alt 13 forskningsprojekter, der har modtaget støtte i år: