14 projekter modtager forskningsmidler fra Scleroseforeningen

Scleroseforeningen støtter årligt dansk og international forskning i sclerose med 18-20 millioner kroner. Foreningens støtte til dansk forskning udgør cirka halvdelen af den samlede støtte i Danmark til uafhængig forskning i sygdommen. Forskningsmidlerne uddeles blandt andet ved to store årlige uddelinger i maj.

I sidste uge blev den såkaldte ‘Bedre liv med sclerose-pulje’ på to millioner kroner uddelt, og nu er det altså foreningens store forskningspulje på 7,5 millioner kroner, der netop er gået til 14 spændende forskningsprojekter.

“Vi er lige blevet færdige med at uddele 7,5 millioner kroner til en række vigtige forskningsprojekter. Vi har blandt andet givet penge til forskning i kognitive problemer og fatigue. Til to interessante behandlingsforsøg, som med meget forskellige metoder prøver at undersøge, hvordan man kan behandle netop de problemer hos mennesker med sclerose,” lyder det fra Forskningsrådets formand, Finn Sellebjerg, der er overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.

Han mener, at Scleroseforeningens årlige bidrag til forskning er afgørende for, at de danske forskningsmiljøer inden for scleroseområdet trives og er medvirkende til, at der hele tiden kan skabes små videnskabelige fremskridt.

“Det er den største frie forskningspulje til scleroseforskning, der overhovedet findes i Danmark. Der er andre steder, hvor man kan søge penge til scleroseforskning, men det viser sig, at en meget stor del af pengene til scleroseforskning i Danmark faktisk kommer fra Scleroseforeningen.”

Finn Sellebjerg forklarer, at Scleroseforeningens forskningsstøtte gennem tiden for eksempel har været medvirkende til, at vi i dag anlægger en helt anden behandlingsstrategi ude på landets scleroseklinikker, end man gjorde for bare 10 år siden.

“Vi sætter meget tidligere ind med mere effektive behandlinger, fordi forskningen, som Scleroseforeningen har været med til at støtte, har vist, at det gør sygdomsforløbet mildere ud i fremtiden”, siger han og understreger:

“Forskningspuljen er derfor meget vigtig. Meget scleroseforskning i Danmark ville simpelthen ikke blive iværksat, hvis vi ikke havde de her frie midler til at give til de bedste forskningsprojekter i landet.”

Noget nyt: Strategisk forskning

Det er ikke helt tilfældigt, at foreningens Forskningsråd har valgt netop at støtte forskning i fatigue og kognition.

“I år har vi som noget nyt prioriteret, hvad vi kalder for strategisk forskning. Det bunder i en større undersøgelse blandt vores medlemmer, hvor der var rigtig stor interesse for, at der forskes mere i emnerne kognition og fatigue. Og derfor har vi i år tilgodeset spændende ansøgninger inden for de to områder”, forklarer Malene Kappen Krüger, der ud over at sidde med i Forskningsrådet, selv lever med sclerose og er næstformand i Scleroseforeningens hovedbestyrelse.

Forskningsrådet har i år valgt at støtte 14 forskningsprojekter mod 18 sidste år, fordi det prioriteres at afsætte lidt flere midler til de bedste forskningsprojekter, hvor der er “gode chancer for at få virkningsfulde data og for at forskningen publiceres”, i stedet for at “smøre pengene for tyndt ud”, som Malene formulerer det.

“Vi har haft virkelig lange og seriøse diskussioner for at være sikre på, at de her penge bliver givet til netop de forskningsprojekter inden for sclerose i Danmark, der vil kunne gøre mest forskel,” siger hun.

Det betyder meget for Malene Kappen Krüger at sidde med i Forskningsrådet:

“Det er rigtig spændende at have medindflydelse på, hvordan de midler, som Scleroseforeningens medlemmer og støtter samler sammen ved hjælp af hårdt arbejde, uddeles til konkret forskning,” siger Malene Kappen Krüger, der beskriver Forskningsrådets medlemmer som “en gruppe rigtig kvalificerede forskere”:

“Der er tale om nogle virkelig dygtige danske forskere, der dækker et bredt vidensfelt med relevans for scleroseområdet.”

Ud over kognition og fatigue, så har Scleroseforeningen i år støttet forskning i blandt andet progressiv sclerose, blodceller i hjernen, ændringer i sygdomsmekanismer hos dyr med scleroselignende symptomer, behandlingsforsøg med kosttilskud, udvikling af nye metoder til at måle på sygdommen og en bevilling til Sclerosehospitalerne, hvor der skal forskes i behandling af sclerose-attakker med intensiv genoptræning. Og så blev en lille del af puljen faktisk uddelt allerede sidste år til en flerårig bevilling til en MS-forsker på Rigshospitalet.

“Der er også givet penge til to projekter, der på meget forskellig måde udforsker de mekanismer, som kan ligge bag, at vi tror, at infektion med Epstein-Barr-virus er en meget vigtig og måske endda nødvendig årsag til at få sclerose,” siger Finn Sellebjerg.

Dyk selv ned i de 14 projekter, der har fået tildelt midler herunder.