Tolebrutinib. Det er ganske vist ikke det mest mundrette navn, men vi kan lige så godt begynde at øve os på at udtale det. Tolebrutinib er nemlig et helt nyt og banebrydende middel, der i kliniske undersøgelser har vist sig at kunne reducere sygdomsudviklingen hos personer med ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose med op til 30 procent. Det kunne den franske medicinalvirksomhed, som står bag tolebrutinib, afsløre, da verdens største sclerosekonference, ECTRIMS, løb af stablen i København i september sidste år.

Præsentationen var længe ventet, for det har ikke tidligere været muligt at behandle denne gruppe af patienter, konstaterer professor Finn Sellebjerg, der er leder af Dansk Multipel Sklerose Center. Han kalder resultaterne “en stor nyhed”, selvom midlet altså ikke fuldstændigt sætter en stopper for sygdomsudviklingen.

“Tolebrutinib er det første middel, som ved et regelret forsøg viser en effekt. Jeg synes sagtens, man kan glæde sig over, at man kan tage cirka 30 procent af sygdomsforværringen hos en patientgruppe, som vi aldrig har kunnet gøre noget for”, siger han.

Ikon af spørgsmålstegn

Aktiv eller ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose

Ved ikke-aktiv sygdom forstås, at der er langsom forværring af sygdommen (progression), selvom der ikke længere er attakker eller kommer nye forandringer på MR-scanningerne.

Længe ventet medicin

Mens der har eksisteret medicin mod attakvis sclerose i omkring 30 år, har effektiv medicin mod progressiv sclerose ladet vente på sig. En hurtig historisk gennemgang viser, at den første medicin til behandling af sclerose kom i midten af 1990’erne, hvor man fandt, at proteinet beta-interferon havde en positiv effekt på attakvis sclerose. Et opfølgende studie pegede på, at beta-interferon også havde en effekt på sekundær progressiv sclerose. Men som det efterfølgende viste sig, kun hvis der stadig er attakker – og midlet slog aldrig rigtig igennem til behandling af progressiv sclerose.

Siden er der kommet flere midler, som virker på attakvis sclerose. Mange af dem er også blevet afprøvet på sekundær eller primær progressiv sclerose, men de har generelt fejlet. Dog med undtagelse af stoffet siponimod, der har vist sig at have en positiv effekt hos patienter med sekundær progressiv sclerose. Ligesom med beta interferon gælder det imidlertid kun, hvis sygdommen er aktiv.

Til sidst skal nævnes ocrevus, som kom på markedet for omkring fem år siden og ud over at virke mod attakvis sclerose også bliver brugt mod tidlig primær progressiv sclerose. Men også her har analyser peget på, at effekten er mere eller mindre begrænset til dem, der er yngre og formentlig stadig har sygdomsaktivitet.

“Det nye og banebrydende er altså, at man nu har et middel, der har vist sig at virke mod sygdomsforværring på den lidt ældre gruppe, som ikke har sygdomsaktivitet, hvilket vel at mærke gælder for langt størstedelen af patienter med progressiv sclerose”, siger Finn Sellebjerg.

Ikon af en pille

For tidligt at sige, hvem der kan komme i behandling

Hvis tolebrutinib kommer på markedet (som det forventes), er det blandt andet op til det danske medicinråd at fastlægge kriterierne for, i hvilke tilfælde man kan vælge at benytte midlet. Derfor er det endnu for tidligt at sige noget præcist om, hvem der kan komme i betragtning til behandling med tolebrutinib. Det er ligeledes usikkert, om man bliver indkaldt, eller om man selv skal henvende sig. Hold dig opdateret via Scleroseforeningens nyhedsbrev og øvrige kanaler.

Håb om lignende effekt på primær progressiv sclerose

Da nyheden om tolebrutinibs positive virkning på ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose blev præsenteret på ECTRIMS, gav det ikke kun anledning til store klapsalver i salen og generel optimisme blandt de mange tusinde neurologer, læger og andre fagfolk, der var til stede på konferencen. Det har også medført en undren, fortæller Finn Sellebjerg.

“Folk klør sig generelt i håret, fordi den måde, vi plejer at se nye behandlinger fungere på, ikke passer på tolebrutinib. Hvis et nyt middel virker positivt på sygdomsudvikling, så plejer det også at være bedre i forhold til attakker og MR-aktivitet end det, man sammenligner med. Men det er ikke tilfældet her”, siger han.

I den kliniske undersøgelse klarede tolebrutinib sig nemlig ikke bedre i forhold til behandling af attakker sammenlignet med teriflunomid, som gives til patienter med attakvis sclerose. Det gør selvsagt ikke tolebrutinib mindre interessant i forhold til at behandle progressiv sclerose. Og lige nu venter alle spændt på de undersøgelser, der skal vise, om midlet har en tilsvarende positiv effekt på primær progressiv sclerose, fortæller Finn Sellebjerg.

“Hvis det har det, så er der jo tale om en generel effekt ved progressiv sygdom, som virkelig er interessant. Viser det sig omvendt, at det ikke virker på primær progressiv sclerose, så er det ekstraordinært mærkeligt, at man har et positivt studie i forhold til sekundær progression”, siger han.

Derfor håber Finn Sellebjerg også, at resultaterne af de igangværende undersøgelser på primær progressiv sclerose vil være positive.

“Det ville overraske mig meget, hvis ikke vi kommer til at se den samme effekt som på sekundær progressiv sclerose, men jeg tør ikke sige det med sikkerhed”.

Det vil give mulighed for at behandle nogle patienter, som vi ikke kan behandle i dag

Finn Sellebjerg, leder af Dansk Multipel Sklerose Center

Hæmmer immuncellers aktivitet i hjernen

Men hvad er det egentlig, tolebrutinib gør? Jo, midlet – eller molekylet, som det retmæssigt er – virker ved at hæmme et specifikt enzym, der findes i nogle af kroppens immunceller, og som er med til at aktivere dem. Enzymet hedder BTK, og tolebrutinib er derfor en såkaldt BTK-hæmmer, der altså på denne måde lykkes med at nedsætte aktiviteten i immuncellerne. Desuden har tolebrutinib, i modsætning til meget anden sclerosemedicin, evnen til at trænge ind i hjernen, hvor en bestemt type immunceller hører hjemme, forklarer Finn Sellebjerg. Og det er sandsynligvis afgørende.

“Mikroglia og nogle af makrofagerne sidder inde i hjernen og er formentlig nogle af de vigtigste celler, i forhold til at man får sygdomsprogression. Vi tror, det er de celler, der bliver påvirket, når vi behandler med BTK-hæmmere – og at det er derfor, man får mindre sygdomsprogression, når man er i behandling med tolebrutinib”, siger han.

Det nye og banebrydende er altså, at man nu har et middel, der har vist sig at virke mod sygdomsforværring på den lidt ældre gruppe, som ikke har sygdomsaktivitet

Finn Sellebjerg, leder af Dansk Multipel Sklerose Center

Mange vil kunne få glæde af tolebrutinib

Tolebrutinib er testet på personer op til 65 år, men hvor aldersgrænsen præcis kommer til at ligge, når midlet formentlig kommer på markedet, er det endnu for tidligt at sige, fortæller Finn Sellebjerg.

Han tilføjer, at den franske medicinalvirksomhed i skrivende stund stadig mangler at offentliggøre delanalyser fra deres tests, i forhold til hvilke aldersgrupper tolebrutinib virker bedst på, og hvilken rolle faktorer som sygdomsvarighed og tidlig eller sen opstart af behandling spiller. Han vurderer imidlertid, at hovedparten af mennesker med sekundær progressiv sclerose vil kunne få gavn af behandlingen – også det fåtal, der har sygdomsaktivitet og får anden medicin mod det.

“Så det betyder jo, at hvis man enten er på noget medicin, hvor man bliver langsomt dårligere, eller har fået at vide, at man ikke har nogen sygdomsaktivitet, og der derfor ikke er nogen behandling, jamen, så er der nu en behandling, som formentlig kan bruges inden for et par år”, siger han.

Tolebrutinib skal selvfølgelig kun gives, hvis der er sygdomsforværring, pointerer Finn Sellebjerg og henviser til, at sygdommen hos en del mennesker med sekundær progressiv sclerose efter nogle år ikke længere forværres.

“Det er jo sådan, at der kan være perioder med forværring og perioder uden forværring. Hvis sygdommen mere eller mindre er holdt op med at udvikle sig, så skal man jo ikke give medicin, som potentielt har en masse bivirkninger”.

Opmærksomhed på leverpåvirkning

Og når vi nu er inde på bivirkninger, kommer vi ikke uden om, at man i forbindelse med behandling med tolebrutinib skal være særligt opmærksom på eventuelle leverskader. De kliniske tests har nemlig vist, at der er en risiko for meget alvorlig leverpåvirkning. Derfor vil man skulle have taget blodprøver på ugentlig basis de første måske tre måneder, man tager medicinen, for at kunne overvåge påvirkningen af leveren. Hvis den tager skade, kan man desværre ikke fortsætte på medicinen, siger Finn Sellebjerg.

Folk klør sig generelt i håret, fordi den måde, vi plejer at se nye behandlinger fungere på, ikke passer på tolebrutinib

Finn Sellebjerg, leder af Dansk Multipel Sklerose Center

Tolebrutinib-piller på markedet i løbet af 2026

Tolebrutinib vil blive givet i pilleform, men der er endnu et par skridt, der skal tages, inden præparatet kommer på markedet, siger Finn Sellebjerg. Han vurderer det sandsynligt, at mennesker med sekundær progressiv sclerose kan komme i behandling med tolebrutinib i løbet af 2026.

“Jeg formoder bestemt, at det kommer på markedet. Men vi må først vente på, at myndighederne får det godkendt. Det bliver formentlig først USA og derefter i Europa. Et slag på tasken er, at det forhåbentlig er godkendt i slutningen af 2025”, siger han.

Herefter skal Medicinrådet i Danmark også godkende behandlingen, inden det kan tages i anvendelse på sygehusene.

“Og så vil det altså give mulighed for at behandle nogle patienter, som vi ikke kan behandle i dag, og det er da ret fantastisk”, opsummerer Finn Sellebjerg.

Ikon af en forsker der kigger i et mikroskop

Flere BTK-hæmmere bliver testet

Tolebrutinib er ikke den eneste såkaldte BTK-hæmmer, der bliver testet i øjeblikket. Andre farmaceutiske virksomheder har lavet eller er i gang med lignende undersøgelser. Heraf har en BTK-hæmmer fejlet, mens to andre stadig er ved at blive undersøgt.

Få seneste nyt om behandling direkte i indbakken