Forskningsspejlet er Scleroseforeningens årlige begivenhed, der samler forskere og mennesker med sclerose til en dag med ny viden, dialog og spørgsmål om den forskning, som Scleroseforeningen støtter. Her får deltagerne mulighed for at høre om de nyeste forskningsresultater og møde forskerne bag projekterne.
Forskningsspejlet bygger på en ambition om, at forskning ikke kun skal skabe ny viden, men også deles med de mennesker, den handler om. Med den nye podcast gør vi Forskningsspejlet tilgængeligt for flere mennesker.
I podcastserien kan du høre forskernes oplæg og interviews om de projekter, de arbejder med, og få et indblik i både resultater, perspektiver og de spørgsmål, forskningen endnu ikke har svar på.



