Find viden om sygdommen, symptomer og behandling.
Nye studier, hvor et lille antal mennesker har modtaget såkaldt CAR T-celleterapi, tyder på, at behandlingsformen kan have en gavnlig effekt hos mennesker med progressiv sclerose. Effekten er ikke endeligt bevist, men neurolog Jeppe Romme Christensen ”niver sig selv i armen” over lovende forskningsresultater.
ECTRIMS er den årlige konference, hvor scleroseforskere fra hele verden mødes for at dele viden, diskutere og lade sig inspirere. I år foregik den i Toronto, Canada. Her fortæller tre forskere om de oplæg fra verdens største sclerosekonference, der gjorde størst indtryk på dem.
Symptomer fra overgangsalder og symptomer fra sclerose er svære at skille ad. Det er en af de ting, som fylder hos de kvinder, der har deltaget i Scleroseforeningens forskningsprojekt, MS Overgang.
En ny gennemgang af eksisterende forskning om overgangsalder og sclerose viser et stort overlap mellem symptomer. For eksempel går fatigue, urinvejsproblemer og varmefølsomhed igen.
En sjælden risiko for påvirkning af leveren ved behandling med lægemidlet ocrelizumab betyder, at Lægemiddelstyrelsen nu opfordrer læger til ekstra kontrol. Professor vurderer, at leverpåvirkning er sjælden.
De mange spændende oplæg, interviews og forskningspointer fra Forskningsspejlet skal ikke kun være for dem, der deltog til arrangementet den 28. september 2026. Derfor lancerer vi nu en podcast, hvor alle oplæg og interviews fra dagen er tilgængelige på lyd.
Kan ændringer i cellernes arvemateriale være med til at forklare, hvorfor sclerose gradvist forværres? Kan en struktur i hjernen fortælle mere om sygdommen? Og kan en dragt med elektriske impulser hjælpe mennesker med stivhed og ukoordinerede bevægelser? På Forskningsspejlet 2026 fortalte forskere om deres fund og de spørgsmål, de stadig søger svar på.
De europæiske lægemiddelmyndigheder anbefaler, at midlet ocrelizumab godkendes til børn og unge over 10 år, der lever med attakvis sclerose. Anbefalingen kommer efter positive resultater i et større studie af lægemidlet, der i forvejen er godkendt til voksne i Danmark.
I anden halvdel af 1990’erne bliver den første sygdomsmodificerende medicin, betainterferon, tilgængelig for danskere med sclerose. En af dem er Marianne Hviid, der begynder på medicinen i 1997. Det er et år, hvor det meste er i bevægelse for Marianne og hendes mand Lasse Nielsen.
Sclerose rammer kvinder markant oftere end mænd, og ifølge Det Danske Scleroseregister vil 1 ud af 100 kvinder udvikle sclerose inden 90-årsalderen. I dag er tæt på 70 procent af sclerosepatienter desuden kvinder, og kønsskævheden er vokset gennem årtier – men årsagen er stadig ukendt.
En af de dele af sclerose, der er sværest at løse, er smerter. Nye tilgange til medicin og træning påvirker smertehåndteringen. Eksperter peger på, at reel lindring mere end nogensinde før tager udgangspunkt i en helhedsforståelse af den enkeltes oplevelse.
Digitaliseringen af hospitalsvæsenet bliver intensiveret. Men hvad gør det ved kontakten med personalet i scleroseklinikken? En hel del, faktisk. Og virtuelle møder gavner ikke alle med sclerose, viser forskning.