"Jeg vil ikke have den her sygdom, men jeg vil gerne have dig"

Hvornår mødte I hinanden?

Rasmus: Det er 17 år siden på hospitalet i Haslev. Vi var der også begge to år tidligere, men dengang talte vi ikke sammen.

Belinda: Vi startede som venner de første tre år. Og så tog du initiativet.

Krævede det overvindelse at blive kærester med en, der også har sclerose?

Belinda: Jeg så det som en fordel, fordi vi forstår hinanden. Vi behøver ikke forklare alting. Heller ikke selvom vi måske kun har et eller to symptomer tilfælles.

Rasmus: Jeg tænkte ikke over, om det kunne blive en ulempe. Jeg tænkte jo bare, at hun var dejlig.

Taler I meget om sclerose?

Belinda: Vi taler ikke rigtig om den. Men vi kan sagtens være i de mørke tanker sammen, give hinanden plads til at komme ud med det hele og snakke om det svære.

Rasmus: I stedet for at den anden bare siger, “kom nu, du kan godt”. Vi giver hinanden plads til at komme af med lortet, og så rejser vi os op og børster det af os. Vi pacer ikke hinanden frem.

Kan det være mindre ensomt for jer at have sclerose, når I har det tilfælles?

Belinda: Jeg tror, at en rask kæreste ville have svært ved at se, når det går ned ad bakke for mig, og netop ikke ville kunne forstå det på samme måde som Rasmus. Jeg ville nok være mere ensom.

Rasmus: Jeg synes, jeg har kunnet være der for Belinda, når hun har været ked af det i forbindelse med nye skavanker.

Belinda: Det har gjort en kæmpe forskel for mig i de perioder, at du også har sclerose. Jeg kan ikke sige til dig, “du ved ikke, hvad du snakker om”, når jeg sidder der med mine frustrationer og vrede over mig selv. Du ved godt, hvad du snakker om. Du er selv i det. Den forståelse løfter mig op.

Efter at jeg har mødt Belinda, tænker jeg, at det ville jeg ikke have været foruden. Men samtidig ville jeg gerne have været uden sclerosen. Kan man sige, at de to udligner hinanden?

Rasmus Nielsen

Hvis ikke det var for sclerosen, havde I nok ikke mødt hinanden?

Rasmus: Det er paradoksalt. Efter at jeg har mødt Belinda, tænker jeg, at det ville jeg ikke have været foruden. Men samtidig ville jeg gerne have været uden sclerosen. Kan man sige, at de to udligner hinanden?

Belinda: Det synes jeg da, de gør. Jeg vil ikke have den her sygdom, men jeg vil gerne have dig. Og så må jeg tage sygdommen med, for du er min anden halvdel.

Rasmus: … og dine ben, når du sidder i kørestol (begge griner).

I deler både kærlighed til hinanden og en usikker fremtid. Hvilken betydning har det?

Belinda: Vi kan bedre tackle de udfordringer, der måske kommer hen ad vejen. Det har vi gjort indtil videre, når jeg er blevet mere syg. Det gør det nemmere at holde ud.

Rasmus: Det er ikke så skræmmende, når jeg ved, jeg har hende. Bring it on!