Kan din livsindstilling gøre dig lykkelig?

Du er sikkert stødt på det flere steder. At det bliver fremhævet som bedre at være positivt indstillet til det, livet byder dig, end negativt. Faktisk er det blevet enormt udbredt i hele befolkningen med ‘positiv psykologi’, som i folkemunde står for at dyrke dine indre styrker og vende negativt til positivt. Populariteten kan vi til dels takke medierne for. De elsker at fremhæve historier om folk, der for eksempel har vendt alvorlig sygdom til eksistentiel opblomstring.

Men for mennesker med sclerose kan det godt give en følelse af forkerthed. Kronisk syge mennesker kan (ligesom raske mennesker i øvrigt!) nemlig ikke nødvendigvis altid se det positive i tilværelsen. Nogle vil måske endda blive direkte provokeret, hvis deres meget reelle udfordringer bliver mødt med et, ”du skal bare se på det positive”. Hvordan skal mennesker med sclerose balancere imellem det vigtige i at tænke positivt og samtidig give sig selv lov til at have svære følelser og store bekymringer?

Smertefuldt at føle, man skal være på en bestemt måde

Bo Snedker Boman taler som psykolog dagligt med alvorligt syge mennesker. Og hans fag har givet ham en trang til at udfordre holdningen til, at det er godt at tænke positivt – altid at have et optimistisk livssyn og forestillingen om et bedre liv.

Han synes nogle gange, det nærmest bliver fremstillet som en sygdom i sig selv, hvis man som syg ikke har accepteret sin situation.

”Vi skal endelig dyrke en positiv tilgang, hvis vi har gavn af det. Men vi skal passe på med, at vi ikke kommer til at forære hinanden lidelse, hvis vi grundlæggende gør det til et normativt synspunkt, at vi skal være glade. Det kan få en ekstra smerte- og pinefuld effekt på mennesker, der i forvejen er udfordrede, hvis de samtidig føler, at de skal være på en særlig måde”, siger han.

Som coach i positiv psykologi handler Mette Gregersens job om at gøre klienter opmærksomme på, ‘at der er nogle ressourcer at hente inde i en selv’. Og de indre styrker hjælpes ud via et positivt livssyn og mindfulness og meditation, som begge hører under positiv psykologi.

”Det handler om at være med tingene, som de er. For de er, som de skal være. Også selvom man er kronisk syg. Hvis vi som mennesker hele tiden vil hen imod noget andet og er kede af, hvor vi er, så går vi ind og genopdager vores traumer frem for at nyde de gode ting, der stadig er i livet”, siger hun.

Mette Gregersen er ikke uenig i, at alle følelser må være tilladte i forbindelse med modgang. Men hun har en holdning til, hvordan vi bedst møder udfordringerne.

”Som kronisk syg kan man godt have en nysgerrig og venlig tilgang til for eksempel at være i en svær periode med sin sygdom. Frem for at blive vred. Jeg tror på, at der er en stærk forbindelse imellem psyken og fysikken, og hvis man arbejder med de her ting med en positiv indgangsvinkel, vil sygdommen udvikle
sig på en anden måde”, siger Mette Gregersen.

Det er, som om mennesker med en kronisk sygdom skal være glade for livet eller i hvert fald have en form for accept af tilværelsen, når nu det er uomtvisteligt, at de skal leve med en sygdom. Hvad nu, hvis nogle mennesker ikke kan se det positive i tilværelsen?

Psykolog, Bo Snedker Boman

Kan positive følelser skabe nyt DNA?

At en positiv indstilling har vist sig at have en gavnlig effekt på sygdom, anerkender Bo Snedker Boman. Men han er bekymret for konsekvensen, hvis en person føler, at han eller hun SKAL være den bedste version af sig selv.

”Ved at føle, at vi hele tiden skal være den bedste version, kan vi komme til at suspendere det, som jeg tror er givet for mennesker, nemlig at stemninger vil komme og gå i vores liv. Ligesom vores krop har dage, hvor vi kan pudse alle vinduerne uden at få ondt i armene, og dage, hvor vi dårligt nok kan børste tænder”, siger Bo Snedker Boman.

Han mener, at der i samfundet er en bred anerkendelse af, at det går op og ned med vores krop. Men ikke samme syn på psyken.

”Hvis vi havde samme præmis for vores psyke (som med kroppen, red.), ville vi nok også der anerkende, at stemninger kommer og går. Og hvis det at være den bedste version af sig selv betyder, at vi forbyder os selv at være kede af det eller vrede, så kommer vi jo i problemer. For så er vi i konkurrence med vores natur, der har vist, at det går op og ned. Og det tænker jeg bliver slidsomt”, siger Bo Snedker Boman.

Og særligt slidsomt, påpeger han, hvis en person dagligt lever med smerter eller andre indgribende symptomer. ”Det er godt nok en tung byrde at skulle være den bedste version af sig selv i sådan en situation”, mener han.

Mette Gregersen synes godt, vi kan udfordre vores menneskelige natur, og at vi ad den vej faktisk kan tilpasse os det moderne samfund.

”Som individer er vi skabt til at se på alt det, der kan gå galt. Det ligger i vores natur og overlevelsesinstinkt. Så hvis ikke der gøres oprør imod det, så vil vi ikke overleve så længe. Jeg synes helt klart, at vi skal udfordre den menneskelige natur. Der er så mange mennesker, der har stress, angst og depression, i vores verden, men med positiv psykologi kan vi komme lidt tilbage til os selv igen”, siger Mette Gregersen.

Hun tror på, at den positive indstilling kan være med til at skabe et andet DNA i os.

”Vi er jo ikke længere i stenalderen, hvor det kun handlede om at overleve”, siger hun. Mette Gregersen har selv haft sclerose tæt inde på livet. Og hun vil mene, at positiv psykologi kan optimere tilværelsen for alle typer af mennesker med kroniske sygdomme.

Men Bo Snedker Boman tror ikke, at det er alle mennesker forundt at kunne have en positiv indstilling til livet. Ligegyldigt hvor mange coaches og psykologer de går hos, og hvor meget motion de dyrker. I den henseende har han altid undret sig over, hvorfor patientforeningernes hjemmesider og medlemsblade overvejende er præget af glade mennesker. For selvom det er påvist mange gange, at det gavner kronisk syge at have en positiv indstilling, så er vi mennesker individer med temperament, genetisk ophav, livshistorie og personlighed. Noget af det er vi født ind i verden med. Og det skal spejles.

”I forestillingen om at have en positiv indstilling til tilværelsen, selvom man er kronisk syg, synes jeg ikke, alle de ting anerkendes. Det er, som om mennesker med en kronisk sygdom skal være glade for livet eller i hvert fald have en form for accept af tilværelsen, når nu det er uomtvisteligt, at de skal leve med en sygdom. Hvad nu, hvis nogle mennesker ikke kan se det positive i tilværelsen på et givet tidspunkt?”, spørger Bo Snedker Boman.

Hvor er historierne om alle dem, der ikke er glade?

Bo Snedker Boman bryder sig ikke om, at der ligger en forestilling om, at vi som mennesker skal være på en særlig måde. Og den forestilling bliver tydeliggjort, hver gang der er fokus på mennesker, der ved at være positivt indstillet har vendt deres alvorlige sygdom til noget godt. For vi ser ikke samtidig historier i medierne om alle dem, Bo Snedker Boman møder, som ikke er glade, og som synes, det er virkelig hårdt for eksempel at skulle på førtidspension.

Men historierne i medierne er jo rigtige nok. Det er jo ægte mennesker, der fortæller om, hvordan de har set ‘lyset’, efter at de er blevet syge. Så de findes jo?

”Jeg tror nærmere, at nogle af dem, medierne taler med, er nogle af de samme mennesker, jeg taler med. Men bare i forskellige perioder af deres liv”, siger Bo Snedker Boman.

Han taler for, at vi sammen gør en indsats for, at der er lidt højere til loftet i forhold til stemningsmæssig forskellighed hos mennesker. At vi ikke gør det at være positivt indstillet til det eneste rigtige.

”Patienter siger nogle gange til mig, at de godt ved, de burde være mere positive og åbne om deres sygdom, men hvorfor det, hvis det har fungeret fint at være lukket? Hvorfor lave om på det, bare fordi mange siger, det er det rigtige? Det er dit liv og dine følelser og dig, der har retten til at bestemme, hvordan du skal forholde dig”, understreger han.

Hvis et menneske skal leve med alvorlig sygdom, er det vigtigt, at vedkommende lærer at gøre noget hver dag, så han eller hun oplever at have ansvaret for eget liv. Det er ikke sygdommen, der skal have det.

Coach i positiv psykologi, Mette Gregersen

Også et menneskeligt mål at have det ad helvede til

Vi kan ikke fornægte evolutionen og den erfaring, vi som mennesker har med os. Derfor mener Bo Snedker Boman også, at der er en grænse for, hvor meget vi kan optimere på os selv. Der vil altid være stemninger, der gør, at vi føler os ovenpå, ligesom vi i dage, uger, måneder og år kan have det ‘ad helvede til’.

”Det hele findes. Men den erfaring risikerer vi at miste, hvis vi tænker, at menneskets mål er at blive og være glad. Menneskets mål er at være i verden med det, der nu findes af sorg, smerte, tristhed, glæde, håb og længsel. Det har det altid været, og det kan vi altså ikke lige sådan lave om på”.

Måske engang i fremtiden, hvis vi opfinder en pille, der får os alle til at føle på samme måde, siger Bo Snedker Boman med et glimt i øjet. Men psykologen vil påstå, at som det ser ud nu, så vil et menneske opleve flere skuffelser, hvis han eller hun regner med, at livet kun er lutter glæde, hvorimod man som kronisk syg med en indstilling til, at der vil være gode og dårlige dage, vil blive mindre skuffet.

For Mette Gregersen er det dog vigtigt at blive ved med at inspirere sine klienter til at tage imod modgangen med et åbent og positivt sind.

”Hvis et menneske skal leve med alvorlig sygdom, er det vigtigt, at vedkommende lærer at gøre noget hver dag, så han eller hun oplever at have ansvaret for eget liv – det er ikke sygdommen, der skal have det. På den måde kan man udfordre, hvor længe det er nødvendigt at have det dårligt”, mener hun.

Hvad mener du?