Måske har du oplevet, hvordan det kan være svært ikke at få katastrofetanker, hvis din sclerose giver dig nye symptomer, eller du spekulerer over, hvordan din fremtid mon ser ud.
Det kan være smerter et nyt sted, føleforstyrrelser, eller noget du plejede at kunne overskue, men som pludselig ikke er så nemt længere. Det kan også være, du går og grubler eller bekymrer dig meget generelt, fordi det naturligt kan følge med, når du lever med en kronisk sygdom.
Det er helt, helt normalt og ufarligt at bekymre sig i et afgrænset tidsrum. Det gør alle mennesker. Men det er ikke rart at bekymre sig for meget. Når det kommer til bekymring, så spiller tidsfaktoren nemlig en vigtig rolle, mener psykolog Birgitte L. Carlsen, der som psykolog praktiserer metakognitiv terapi.
”Hvis du bekymrer dig i timevis, dag ud og dag ind, så ender du med at få det skidt. Hvorimod det er helt okay og naturligt, hvis det er kortere tid. Faktisk så skal du tillade de negative tanker at komme, for selvfølgelig vil du have negative tanker, sclerose er jo en alvorlig sygdom,” siger hun.
Birgitte L. Carlsen siger også, at metakognitiv terapi ikke er for alle, men for nogle kan være en brugbar metode til at få styr på bekymringstankerne. For andre vil kognitiv terapi være vejen frem.
Hvad er metakognitiv terapi?
Den metakognitive terapi ser ikke negative tanker som det egentlige problem. Alle har dem, uden at alle dermed udvikler psykiske lidelser. Behandlingen i metakognitiv terapi går ud på at identificere og herved fjerne uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og de overbevisninger bag, der holder den dårlige vane i live. Når det er sket, vil psykiske lidelser som angst, tristhed eller håbløshed mindskes. Fokus er ikke at læge traumer hos klienten, men at genskabe sindets evne til at regulere sig selv, hvilket vil ske, når klienten ikke længere er låst fast i overtænkning.
Hvis du leder efter symptomer, finder du dem
Når du har sclerose, kender du måske til det med at mærke efter i kroppen og lede efter nye sygdomstegn. Måske frygter du endda, hvad næste symptom mon bliver. Og det kan udvikle sig problematisk for dig, hvis du sådan går og grubler hele tiden, mener den metakognitive terapi. For hvis du først begynder at lede efter symptomerne i kroppen, der bakker din bekymring op, så er der stor sandsynlighed for, at du finder dem.
”Når du slår øjnene op om morgenen, tjekker du måske lige efter, hvordan du har det i kroppen. Når du går den vej, så finder du symptomer. Omvendt er det fuldt ud forståeligt, hvis du gør det. For det er naturligt at have opmærksomhed på din krop; der kan jo dukke noget op med en alvorlig sygdom, som du skal reagere på,” siger Birgitte L. Carlsen.
Men det er her tidsperspektivet kommer ind. For hvis du hele tiden er overopmærksom på den mindste forandring i kroppen, og hvis det mindste tegn på noget gør, at du bekymrer dig, så vil du på sigt kunne få det rigtig skidt. Mén af overbekymring kan give dig angst, og overgrubling kan give dig depression. Og her kan metakognitiv terapi være en effektiv hjælp for mennesker med sclerose.
Vi mennesker får mange tusinde spontane tanker om dagen. De fleste af dem er forbigående og ikke nogen, vi giver opmærksomhed. Men nogle af dem kan trigge os, det vil sige vække følelser i os, og få os til at give dem opmærksomhed. De kaldes for ’triggertanker’ inden for den metakognitive terapi.
7 METAKOGNITIVE RÅD
- Undlad at stige på toget med negative tanker, der buldrer derudad. Du har et valg. Du kan vælge ikke at stige på. Dét kan en metakognitiv psykolog hjælpe dig med. Så dét bliver din vane.
- Overvej om det ændrer ved udfaldet, at du bruger en masse energi på at bekymre dig. Eller måske faktisk gør det hele værre?
- Husk på, at måden, du bruger dine tanker på, ikke skyldes, at du er særligt sensitiv eller nervøst anlagt som menneske. Der er ikke noget i vejen med dig. Du har bare uhensigtsmæssige tankevaner.
- Vi bekymrer os alle sammen. Og det er ok. Det er, når du bekymrer dig for meget, at det kan blive et problem. Lad også indimellem ALLE bekymringstankerne få frit løb.
- Bekymringstanker kan også føre til undgåelsesstrategier, hvor du passer overdrevet godt på dig selv, fordi du har sclerose. Overvej om det er tilfældet med dig? Hvis du undgår ting, der ellers giver dig livsglæde, fordi du for eksempel er bange for at blive smittet eller at få det værre, kan det gøre dig trist og ulykkelig. Og så kan du ende med at føle dig endnu mere syg.
- Husk på at du HAR en sygdom. Du ER ikke din sygdom. Du er et menneske med behov for at være sammen med andre mennesker. Men selvfølgelig skal du ikke drive rovdrift på dig selv og overgøre tingene. Metakognitiv terapi kan hjælpe dig med at have en tro på, at du er mere robust, end du er klar over.
- Ro i hovedet giver ro i kroppen.
Husk på, at det kan kræve et forløb med en psykolog, hvis du vil lære at respondere på bekymringstanker, grublerier og så videre på en hensigtsmæssig måde. Det kan være udfordrende at løse alene. For de her tankevaner kan være sejlivede og kræve professionel vejledning. Ofte vil du nemlig ikke være bevidst om dine vaner og her kan det måske være brugbart med én udefra, der kan få øje på dine uhensigtsmæssige vaner og hjælpe med at omstrukturere.
Kilde: Birgitte L. Carlsen
Hvad du gør med dine bekymringstanker
Når folk starter i terapi, er de ofte meget plagede af bekymringer, der fylder det hele, fortæller Birgitte L. Carlsen. Mange af dem kan heller ikke sove om natten, fordi de ligger og tænker på alle de ting, der kan gå galt.
”Mange overvejer ikke, at det er en mulighed at lade tankerne ligge. Men ligesom du kan lade et sår være frem for at pille i det, så er det også muligt at lade tankerne være,” siger psykologen.
Hun anerkender, at det kan virke lidt abstrakt, hvis du er vant til at lytte til dine tanker og handle på dem og så pludselig skal lære at tage dig mindre af dem.
”Metakognitiv terapi kan være relevant for dig med sclerose, fordi du lærer med tiden at få en hensigtsmæssig respons på dine triggertanker. Og når du har en kronisk sygdom, er der en del, der er ude af dine hænder. Men de her bekymringstanker kan du faktisk gøre noget ved,” siger Birgitte L. Carlsen.
Birgitte L. Carlsen nævner uro, smerter, svimmelhed, kvalme og angst som nogle af de mest almindelige følgevirkninger på overbekymring.
”Hvis du kan lære at få styr på dine bekymringstanker, kan du få et betydeligt bedre liv med sclerose,” siger hun.
Sådan kan du ændre på din måde at bruge tankerne på
Normalt vil psykologen sammen med dig afklare, hvilke tanker du har om dine tanker. Det lyder måske lidt højtflyvende, men det kan for eksempel være, du tænker, at det hjælper dig til at få det bedre, at du bekymrer dig og reagerer på dine bekymringer. For eksempel ved at indhente en masse viden om din sygdom. Det kan også være, du ser dine katastrofetanker som virkeligheden. Og derfor ikke kan lade dem ligge, men føler dig nødsaget til at bearbejde dem ved at give dem en masse opmærksomhed.
”Problemet ved at se en nytteværdi i bekymring er, at du så måske bruger en masse energi på at bekymre dig, uden det har anden virkning end, at du kan få det værre. For at bekymre dig helt vildt om, hvordan din sclerose vil udvikle sig, gør ikke noget godt for din sygdom,” siger Birgitte L. Carlsen.
Helt konkret anbefaler Birgitte L. Carlsen, at du sætter tid af til bekymring, hvis du har brug for det. Men ikke i timevis. Gerne kortvarigt, så bekymringstankerne frem for at fylde det hele bliver taget hånd om under ordnede forhold. For bekymringstankerne skal have plads.
”Når du får hjælp til at ændre på dine uhensigtsmæssige tankevaner, vil du blive opmærksom på, hvad der sker følelsesmæssigt og kropsligt, når du ikke tager dig af bekymringstankerne. Og det velvære, du vil få ud af ikke at gå ind i bekymringstankerne, vil motivere dig til at fortsætte med dine nye, bedre vaner,” siger Birgitte L. Carlsen.
Når et menneske får sclerose, vil de, der har hensigtsmæssige måder at respondere på deres tanker på, selv sagt have en fordel i forhold til dem, der dyrker bekymringstankerne på et overdrev. Og det er en vigtig pointe. For når du får og lever med en uvis sygdom som sclerose, er der jo rigeligt at bekymre sig om, især også hvis du i forvejen har en uhensigtsmæssig vane med at gå meget ind i dine bekymringstanker. På den måde kan man sige, at hvad du bærer med dig ind i sygdommen af vaner, har en temmelig afgørende betydning for, hvordan du kommer til at opleve det at være syg. Og det er uafhængigt af, hvor voldsomt sygdommen rammer dig. Her kan metakognitiv terapi måske være godt:
”Hvis du bekymrer dig mindre, har du nemlig langt mere energi til at tage dig af de ting, livet kræver af dig,” slutter Birgitte L. Carlsen.
Birgitte L. Carlsen er Aut. Cand. Psych. og certificeret i metakognitiv terapi. Se mere på metapsykologi.dk.
Relevant læsning om metakognitiv terapi
Metakognitiv psykolog Pia Callesens bøger er skrevet i øjenhøjde og kan være et godt sted at starte, hvis du gerne vil vide mere om metakognitiv terapi eller overvejer at gå i terapi.
’Tænk mindre, lev mere’ af Pia Callesen
’Grib livet – slip angsten’ af Pia Callesen
Sisse Find er psykolog og tilbyder metakognitiv terapi. I hendes bog fortæller hun ærligt om selv at have haft angst, og om hvordan den metakognitive terapi har hjulpet hende. Og så er der en 6-ugers guide til at komme af med bekymringstanker.
’Aldrig mere angst – slip bekymringer og stress på 6 uger’ af Sisse Find
Hvis du vil helt i dybden med teorien bag, er Adrian Wells bog måske for dig. Den er på engelsk og målrettet fagfolk.
’Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression’ af Adrian Wells
