1. Interdisciplinær rehabilitering viser positiv effekt på livskvalitet 

I en ny undersøgelse udført ved Sclerosehospitalerne har man belyst effekterne af fire ugers interdisciplinær (tværfaglig) rehabilitering i forhold til livskvalitet.

Der blev, ud fra deltagernes mål for rehabiliteringsforløbet, skabt fem hovedindsatsområder: resiliens, kognitiv funktion, energi, fysisk funktion og personlige behov. Områderne blev fastsat for at kunne målrette rehabiliteringen mod det enkelte individs symptomer og behov.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderede markante fremgange i livskvalitet, hvilket de i høj grad mente, var fremkommet via den målrettede indsats med de fem hovedindsatsområder. En yderligere detalje ved undersøgelsen er, at indholdet af den udførte rehabilitering er meget velbeskrevet, hvilket betyder, at man kan få en detaljeret indsigt i, hvad interdisciplinær rehabilitering er. Dette er nyskabende, og vil helt sikkert inspirere andre indenfor feltet.

Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39165697/

Interdisciplinær rehabilitering på Sclerosehospitalerne 

Sclerosehospitalerne i Danmark arbejder med en helhedsorienteret og tværfaglig (interdisciplinær) tilgang til rehabilitering, der involverer mange forskellige fagfolk såsom sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Det overordnede formål er ”at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet” (citat Hvidbog om rehabilitering 2022).

2. Søvn er altafgørende

Indenfor de seneste år er der virkelig kommet fokus på søvn og vigtigheden heraf for mennesker med sclerose. I en stor australsk undersøgelse med mere end 1700 deltagende mennesker med sclerose har man set på sammenhængen mellem søvnkvalitet (hvor godt man sover) og livskvalitet. 

Undersøgelsen peger på, at jo dårligere man sover, desto større negativ indvirkning har det på ens livskvalitet. Det viste sig især at påvirke det mentale helbred, som for eksempel angst og depression. 

Forskerne peger på, at tiltag mod dårlig søvn vil kunne have store gavnlige effekter på symptomer og livskvalitet hos mennesker med sclerose. 

Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39537977/ 

3. Erhvervsrettet rehabilitering 

Erhvervsrettet (arbejdsrettet) rehabilitering sigter mod at hjælpe mennesker med sclerose til at fastholde eller vende tilbage til arbejde via forskellige tiltag. Da arbejdslivet desværre kan påvirkes markant hos rigtig mange mennesker med sclerose – med individuelle såvel som samfundsmæssige konsekvenser til følge – er der de seneste 10-15 år kommet større fokus på denne form for rehabilitering.  

Førende engelske forskere har med en meget omfattende tilgang belyst, hvilke aspekter der bør fokuseres på for at sikre de bedste (arbejds)vilkår for mennesker med sclerose. Herudfra har de foreslået en model for, hvordan det kan gribes an. 

Udover involvering af det enkelte menneske med sclerose – som jo naturligvis er den vigtigste aktør – peger forskerne blandt andet på vigtigheden af:  

  • Etablering af tværfaglig support med ekspertise indenfor sclerose (psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter med flere) 
  • Endnu bedre samarbejde mellem sundhedssektoren og beskæftigelsesområdet 
  • Involvering af arbejdsgiveren 
  • Tidlig igangsætning af erhvervsrettet rehabilitering.  

Forskerne understreger vigtigheden af at igangsætte gavnlige tiltag så tidligt som muligt, og altså ikke kun medicinsk behandling, men i lige så høj grad rehabilitering. I dette tilfælde erhvervsrettet rehabilitering. 

Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39999061/ 

4. Telerehabilitering

Digitale rehabiliteringsløsninger (telerehabilitering) får en større og større rolle i vores sundhedssystem – også for mennesker med sclerose. Dette understreges blandt andet af, at Regeringen, Danske Regioner og Kommuners Landsforening for nyligt har givet håndslag på at understøtte og fremme digitale rehabiliteringsløsninger i de kommende år. 

En ny undersøgelse udført af en forskergruppe fra Hamborg har afdækket den eksisterende viden indenfor telerehabilitering via digitale platforme, som for eksempel smartphones, tablets og computere, med henblik på at forbedre sundheden for mennesker med sclerose.  

Forskerne fandt mange eksempler på digitale tiltag, hvor man på baggrund af test, spørgsmål eller andre indtastede informationer bliver hjulpet til at forstå symptomer, hvad der forårsager dem, og (vigtigst) får konkrete værktøjer til at kunne afhjælpe disse symptomer. Undersøgelsen fremhæver, at succesfulde digitale rehabiliteringsløsninger er baseret på grundig tværfaglig viden.  

De mest effektive digitale rehabiliteringsløsninger viste sig at være rettet mod depressive symptomer samt sclerosetræthed. 

Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37897326/  

Seniorforsker Lars Hvid

MSc (Træningsfysiolog), PhD
Lektor ved Idræt, Aarhus Universitet

Lars Hvid er uddannet træningsfysiolog i 2008 og har en Ph.D. fra 2011 inden for aldring og fysisk inaktivitet og dets effekter på nerve-muskel funktion såvel som fysisk funktion. Lars Hvid har omfattende erfaring med fysisk rehabilitering og har siden 2017 arbejdet med MS som primært arbejdsområde ved Aarhus Universitet. I 2021 startede han som seniorforsker ved Sclerosehospitalerne, hvor han bl.a. hjælper med at understøtte og igangsætte forskning der belyser den praksis, der bedrives. Lars Hvid er desuden medlem af bestyrelsen i den europæiske MS rehabiliteringsorganisation RIMS.