Det er aldrig for sent at komme i gang med at træne, og studier viser, at også mennesker med nedsat gangfunktion vil opleve en betydelig forbedring i styrke og kondital ved regelmæssig træning.
Den mest effektive træning er den, hvor du får pulsen op og styrker dit kredsløb – det vil sige samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler. Og pulsen kan sagtens komme op, selvom du har nedsat gangfunktion.
Rådfør dig altid med en fysioterapeut, hvis du er nybegynder, så du kan komme bedst muligt i gang med at træne.
Her kan du finde inspiration til din træning. Alle øvelserne kan laves hjemmefra, og du kan med fordel træne flere gange om ugen.