Med virkning fra 1.9.2025 ændres merudgifter til KOMPENSATIONSYDELSE.
Har du søgt inden 1.9.2025, skal din ansøgning behandles efter reglerne for merudgiftsydelse.
Modtager du allerede merudgiftsydelse, ændres din bevilling ved opfølgning og senest 1.9.2027
For at være omfattet af mulighed for kompensationsydelse skal du have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Din nedsættelse af funktionsevnen skal være af såkaldt indgribende karakter for den daglige tilværelse og medføre hjælpeforanstaltninger af ikke uvæsentlig karakter.
Det handler ikke om diagnose, men om funktionsevne.
Du skal være mellem 18 år og folkepensionsalderen og ikke modtage førtidspension bevilget før 1. januar 2003.
Herudover er det en betingelse, at dine udgifter er nødvendige for den daglige livsførelse og er en følge af din nedsatte funktionsevne. Du skal tillige være opmærksom på, at der lægges vægt på om andre i samme alder og livssituation har samme udgifter. Kompensationsydelse er uafhængig af indkomst/formue og ydelsen er skattefri.
Hvad betyder indgribende karakter?
For at vurdere om funktionsevnen er nedsat, skal udfyldes et såkaldt samtaleskema – Funktionsevnemetoden.
En del kommuner anvender Voksenudredningsmetoden – i daglig omtale VUM.
Uanset om vi taler om Funktionsevnemetode eller Voksenudredningsmetode, er formålet at give et billede af, hvordan du klarer din dagligdag og tilværelse.
Som eksempel skal det fremgå, hvordan du klarer personlig pleje, indkøb, almindelig husholdning, dine muligheder for at færdes ude og inde, brug af offentlig befordring, fritidsaktiviteter, kommunikation med andre og indgå i socialt samvær.
Vær derfor omhyggelig med at besvare spørgsmålene. Lider du også af træthed, er det vigtigt at beskrive, hvor nødvendig struktur og planlægning er.
Hjælpeforanstaltninger af ikke uvæsentlig karakter er både hjælp fra det offentlige system og fra private, for eksempel hjælp fra din familie og andre i dit nærmiljø.
Du kan med fordel læse Ankestyrelsens afgørelse 84-19 om personkredsen
Hvem er omfattet?
Personer, der:
- bor hjemme, i bofællesskab eller på institution (boform er uden betydning).
- er mellem 18 og folkepensionsalderen (dog ved opsat folkepension op til højst 75 år).
- har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
- har langvarig lidelse, som er af indgribende karakter og medfører betydelige hjælpeforanstaltninger.
- er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter lov om social service §§ 95 eller 96 (også for førtidspensionister efter reglerne før 1. januar 2003).
- modtager invaliditetsydelse.
Hvem er ikke omfattet?
- pensionister tilkendt pension efter reglerne før 1. januar 2003 (dog undtaget personer, der er bevilget Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) i henhold til lov om social service § § 95 eller 96).
- personer, hvis invaliditetsydelse ændres til førtidspension.
- at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
- at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få kompensation for udgifter, som er en forudsætning for at få dagligdagen til at fungere.
- at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes.
- at personer med varigt nedsat funktionsevne, som yder en særlig indsats for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, kan forblive på arbejdsmarkedet.
Udgifter, der er forbundet med den nedsatte funktionsevne/handicappet og som ikke dækkes af andre regler i serviceloven eller anden lovgivning.
Kompensation vurderes også i forhold til, hvad andre i samme alder og livssituation har af samme udgifter. Her vil blive lagt vægt på statistikker på området.
Fremover sker dækning af udgifter enten efter reglerne for Gruppe I eller Gruppe II.
Du skal selv vælge om din ansøgning skal behandles efter den ene gruppe eller den anden. Din kommune har pligt til at vejlede dig.
Gruppe I:
Sandsynliggjorte udgifter for eksempel:
- medicinudgifter
- befordring (forsikring, reparation, brændstof)
- diætkost
- kurser
- beklædning, fodtøj
Listen er ikke udtømmende, men henviser til eksempler nævnt i vejledningen
Sandsynliggjorte udgifter udgør mindst 6.600 kroner årligt (2025) udløser en kompensation på 1.105 kroner pr. måned
Gruppe II:
Udgifter over 2.000 kroner pr. måned. Skal dokumenteres og være omfattet af en særlig positivliste
Det drejer sig om udgifter til:
- kost- og diætpræparater
- medicin
- befordring og driftsudgifter ved befordring i egen bil, herunder udgifter til vedligeholdelse og reparation, bilforsikring, fornyelse af kørekort og udligningsafgift for dieselbil
- forhøjet husleje, herunder indskud
- fritidsaktiviteter, herunder udgifter til deltagelse i almindelige fritidsaktiviteter og udstyr til fritidsaktiviteter, ferier, sommerlejre, stævner mv
- handicaprelaterede kurser
- beklædning
- el, vand og varme
- øvrige kompensationsberettigede udgifter, hvor den enkelte udgift overstiger 15.000 kroner årligt svarende til gennemsnitligt 1.250 kroner pr. måned (2025) Bemærk, mindre udgifter tælles ikke sammen – hver udgiftstype skal i sig selv overstige 1.250 kroner for at kunne dækkes uden for listen
Listen er udtømmende.
Du kan aftale med din kommune, at enkeltstående udgifter udbetales på det tidspunkt, hvor udgifterne er dokumenteret i stedet for i månedlige rater.
Du er ikke længere berettiget til kompensationsydelse når du
- overgår til folkepension
- tilkendes førtidspension efter reglerne for førtidspension før 1. januar 2003
- ikke længere har udgifter udover bagatelgrænsen
- ikke længere opfylder betingelserne
Ombudsmanden har i forbindelse med frakendelse udarbejdet en redegørelse om sagsbehandlingskrav i denne sammenhæng.
Hent redegørelsen hos Ombudsmanden: Frakendelse af merudgiftsydelse kræver god begrundelse | Folketingets Ombudsmand
Din sag skal som udgangspunkt ikke mere revurderes en gang årligt MEDMINDRE der er sket ændringer i din livssituation. Det kan for eksempel være, at du ikke længere opfylder kravet om minimumsgrænsen eller dine udgifter overstiger 2.000 kr. om måned.
Kommunen skal altså kun foretage revurdering af din ydelse, hvis du selv anmoder om det.
Det ændrer ikke på, at du altid har oplysningspligt, hvis der sker ændringer i din livssituation.
Ved flytning skal udbetalingen fortsætte fra fraflytningskommunen, indtil tilflytningskommunen har behandlet sagen. Se Ankestyrelsens afgørelse 122-09.
Det er en god ide at få kopi af sine sagsakter til brug for behandling af sagen i tilflytningskommunen.
Du kan tage ydelsen med til udlandet i særlige tilfælde. Det kan for eksempel dreje sig om kortvarige ferieophold eller nødvendig behandling, som ikke er mulig her i landet.
Det er vigtigt, at du kontakter din kommune, inden du rejser.
Du skal have en skriftlig afgørelse og et afslag skal begrundes. Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagefristen er fire uger.
Klagen sendes til kommunen, der skal genbehandle sagen. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.
Du kan følge sagsbehandlingen i Ankestyrelsen her: Mit overblik — Ankestyrelsen
- Reglerne fremgår af lov om social service § 100
- Bekendtgørelse nr. 1070 af 27.8.2025
- Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse nr. 10280 af 14.12.2017
- Socialministeriet skrivelse nr. 9003 af 5.1.2010
- Udlandsbekendtgørelse nr. 1296 af 15.12.2009
- DUKHs lovguider, se deres hjemmeside
- Borger.dk