CAR-T er en avanceret behandlingsform, hvor lægen udtager nogle af de hvide blodlegemer, der hedder T-celler, for at manipulere med dem genetisk, før de igen sprøjtes ind i blodbanen. Metoden eliminerer B-cellerne, eller reducerer antallet betydeligt, og det kan potentielt kontrollere progressiv MS. Det er en relativt ny form for immunterapi, der i Danmark indtil videre kun bliver brugt mod visse kræftformer. Men flere medicinalvirksomheder er i gang med at undersøge, om behandlingsformen kan udvide mulighederne for behandling af sclerose.
Og nu sker der noget. For et par uger siden offentliggjorde en række forskere fra Hamborg nemlig et forsøg med to MS-patienter, der skulle afprøve sikkerheden af CAR-T-behandlingen for mennesker, der lever med progressiv sclerose. Studiet er vigtigt, fordi det kan bane vejen for større studier med flere deltagere. Og resultatet var positivt, for behandlingen gav ikke de to deltagere uventede eller uhåndterbare bivirkninger.
Deltagerne i det eksperimentelle studie, som de nye CAR-T-resultater stammer fra, er en mand på 36 år og en kvinde på 47 år med henholdsvis primær progressiv og sekundær progressiv sclerose. Begge fik CAR-T-behandling uden at få symptomer på en såkaldt neuro-toksisk reaktion, altså en negativ påvirkning af nervesystemet, og hos begge kunne man i de kommende uger måle en voksende forekomst af de modificerede, ‘nye’, celler i centralnervesystemet.
“Vi forudser et stort potentiale for CAR T-celleterapi til immunmedieret sygdom i nervesystemet.”
Professor Jeffrey Dunn, klinisk professor i neurologi på Stanford
Hos den kvindelige deltager så man desuden et markant fald i en af de biomarkører, der er forbundet med sygdomsaktivitet. Forskerne ser derfor resultatet som et tegn på, at CAR-T-behandling potentielt på sigt kan blive en behandling for patienter med mere fremskreden MS.
Derfor bliver det også spændende at følge forskere på Stanford University i USA, der netop har igangsat et større forsøg i CAR-T-behandling og progressiv sclerose. Her vil amerikanerne teste behandlingen på op til 12 personer mellem 18-55 år med primær eller sekundær progressiv sclerose. Bagefter vil de følge deltagerne i et års tid efter endt behandling. Studiets hovedformål er at afgøre, om behandlingen er sikker og at afgøre dosering i samme ombæring.
“Vi forudser et stort potentiale for CAR T-celleterapi til immunmedieret sygdom i nervesystemet,” siger Jeffrey Dunn, der er klinisk professor i neurologi på Stanford, i en pressemeddelelse.
For ganske nyligt udviklede forskere fra Californien en langt hurtigere metode end tidligere til CAR-T-behandlingen. Mindre end tre dage tager denne nye metode – fra en simpel blodprøve til de igen kunne injiceres tilbage i patienten. Hvis den metode udbredes, kan det forbedre patientoplevelsen og gøre behandlingen mere tilgængelig, lyder det fra forskerne bag.
Netop nu er der også flere andre samarbejds-studier iværksat, der optimerer og undersøger CAR-T-behandlingens effekt.
Læs mere om forsøget med to mennesker med progressiv MS her
Hvad er CAR-T?
CAR står for Chimeric-Antigen-Receptor, og terapiformen har siden 2015 været anvendt til at behandle visse former for lymfe- og blodkræft.
Ved CAR-T celleterapi får man taget T-celler ud direkte fra blodbanen. T-cellerne får ved hjælp af genteknologi tilført evnen til at genkende kræftceller. Herefter får man T-cellerne tilbage i blodbanen.
Metoden har tidligere vist positive resultater ved andre autoimmune sygdomme – for eksempel lupus.
