Ny undersøgelse: Mange kender ikke til relevante sundhedstilbud i deres kommune  

Rundt omkring i landets kommuner findes mange eksempler på sundhedstilbud, der kan være relevante for mennesker med sclerose. Det kan være kostvejledning, rygestopkurser, adgang til træningsfaciliteter og hjælp til håndtering af kognitive udfordringer og talevanskeligheder eller psykosociale tilbud såsom terapiforløb og samtalegrupper, der kan gøre det lettere at håndtere livet med kronisk sygdom og smerter. 

Desværre er mange ikke bekendte med, hvilke tilbud der eksisterer i deres kommune, viser en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af Scleroseforeningens medlemmer, hvoraf omkring halvdelen gav udtryk for manglende kendskab. Og det er et problem, siger specialkonsulent i Scleroseforeningen Marie Lynning, der er medforfatter på undersøgelsen.  

“Det er jo vigtigt at forebygge, at ens sygdom forværres, eller at man får flere sygdomme ved siden af sclerosen, som vi ved, at mange af vores medlemmer desværre oplever. Og hvis folk går glip af hjælp til at forebygge og håndtere deres sygdom, er det da problematisk,” siger hun. 

Behandlere forsømmer at oplyse om sundhedstilbud 

En forklaring på medlemmernes manglende kendskab til relevante sundhedstilbud kan blandt andet skyldes, at de behandlere, de møder, ikke er opmærksomme på at oplyse om, hvor man i øvrigt kan hente hjælp og vejledning i sin kommune, siger Marie Lynning.  

“Måske kender behandlerne ikke selv til tilbuddene, men det kan også være, de ikke tænker, at det kunne være relevant i forhold til sclerose. Vejledning om kost, motion og rygestop forbinder man måske mere med livstilssygdomme eller kræft, men det er også meget relevant, når man har sclerose,” sige hun.   

Fatigue kan gøre det vanskeligt at orientere sig 

Ifølge undersøgelsen er det især blandt de unge, at kendskabet til sundhedstilbud er lavt. Det samme gælder blandt de mange, der døjer med fatigue og kognitive udfordringer, hvilket naturligt kan gøre det sværere at finde overskuddet til at orientere sig om, hvilke muligheder for støtte og vejledning, der findes, pointerer Marie Lynning.  

Omvendt er kendskabet højere blandt den gruppe af medlemmer, der har – eller også har – funktionsnedsættelser. Det kan hænge sammen med, at flere i denne gruppe måske har været i et genoptræningsforløb i kommunen, og derfor kan svare ja til, at de er bekendt med sundhedstilbud. Det betyder imidlertid ikke, at de har overblik over andre relevante tilbud i kommunen, siger Marie Lynning. 

Det kan gøres bedre   

Der er med andre ord rigtig gode grunde til at styrke oplysningsindsatsen i forhold til relevante kommunale sundhedstilbud. Og det gælder hele vejen rundt, siger Marie Lynning.  

“Jeg synes godt, der kunne være bedre oplysning fra for eksempel de neurologiske klinikker. Men også fra de praktiserende læger, som man må formode har bedre overblik over de sundhedstilbud, der er i kommunen.” 

Pilen peger imidlertid også på Scleroseforeningen, erkender Marie Lynning.  

“Når vi laver en undersøgelse og får de her resultater, må vi selvfølgelig også se på, hvad vi som patientforening selv kan gøre for at blive endnu bedre til at oplyse vores medlemmer om, hvilke muligheder der er,” siger hun.