Råd 1: Del mere viden

Der er brug for viden – og det kan være, at du er nødt til at dele den på din arbejdsplads. Det viser erfaringerne i den nye rapport fra VIVE, der har undersøgt arbejdslivet med sclerose. Her understreger de adspurgte arbejdsgivere og medarbejdere med sclerose, at den manglende viden om sygdommen og støttemuligheder på arbejdspladsen ofte er barrierer for et godt forløb.

Viden om sygdommen og de begrænsninger eller særlige behov, du oplever på grund af sclerose, kan styrke kommunikationen og øge forståelsen mellem dig og din arbejdsgiver. Det betyder, at I kan skabe bedre vilkår i dit arbejdsliv – eller i værste tilfælde få afklaret, om jobbet kan eller ikke kan tilpasses de behov, du har. Det afslører den nye rapport.

Illustration af kvinde, der siger "vi finder en løsning".

Råd 2: Socialrådgiverne er klar med råd og støtte

Hvordan bør du forholde dig til din arbejdsgiver og dine kollegaer, når du får sclerose, eller når sygdommen påvirker din arbejdsevne? Det bliver Scleroseforeningens socialrådgivere ofte spurgt om. Mange spørger til jobsøgning, jobafklaring eller om sager, der er brug for råd eller støtte til.

”Man kan altid ringe til os, og så hjælper vi med råd, vejledning eller tager med ud, hvis vi vurderer, at vi kan gøre en forskel,” fortæller Nadia Buchard, som er rådgivningschef i Scleroseforeningen.    

Illustration af to kvinder. Den ene holder en computer.

Råd 3: Åbenhed og ærlighed kan skabe værdi 

Tal sammen. Det kan være svært og grænseoverskridende at tale åbent og ærligt med din arbejdsgiver om din sygdom. Særligt hvis relationen ikke er tiptop. Men det ser ud til at være nødvendigt for et godt forløb, viser den nye rapport fra VIVE.

Hvis din arbejdsgiver allerede ved, at du har sclerose, kan åbenhed og ærlighed om din situation betyde, at dit arbejde bedst muligt kan blive tilpasset dine behov bedst muligt. Det kan også mindske den tvivl, der kan opstå – både hos dig og din arbejdsgiver – i forhold til, om du fortsat vil kunne klare jobbet. Det udtrykker størstedelen af de adspurgte i rapporten. En arbejdsgiver siger også, at åbenheden kan have stor betydning for kollegaernes forståelse, velvilje og omsorg.

Illustration af to hænder.

4. Forskning kan ændre på situationen

Både i Danmark og i udlandet forskes der i beskæftigelse og kronisk sygdom. Det er vigtigt af flere årsager, og det kan bruges som et vigtigt salgsargument, lyder det fra professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Forskning er vigtig, når virksomheder og institutioner skal peges i retningen af, hvordan de kan skabe muligheder og et godt arbejdsmiljø uden stor økonomisk omkostning. Ligesom det er en motivation, som kan påvirke os til at gøre noget særligt, der kan øge chancerne for en bedre jobsituation