Susan og Maud faldt pladask for hinanden og skabte et særligt fællesskab

“Vi mødte hinanden til Scleroseforeningens årsmøde i Helsingør sidste år. Det var den bedste dag i hundrede år,” fortæller 62-årige Maud Margrethe Pedersen om mødet med sin nye veninde og frivillige makker Susan Hansen. 

De har sagt ja til at fortælle om deres erfaringer med at skabe aktiviteter, der både rummer fællesskab og kreativitet.  

“At finde en soulmate i vores alder er fantastisk. Vi svinger så godt, og vi vil de samme ting, men kan byde ind med vidt forskellige kompetencer,” siger Susan.

Mens Susan er tidligere økonomi- og regnskabschef og holder af struktur og systematik, er Maud kreativ og ikke bange for at kaste sig ud i noget uden at have et defineret mål. Sammen har de to nye veninder afholdt såkaldt ‘Kreativ styrketræning’ i Dronningmølle. Ikke den slags styrketræning, der har med tunge vægte at gøre, men en styrkelse af den kognitive funktion gennem kreative aktiviteter.  

Mentolindånding til hjernen 

Personer over 60 år udgør lidt mere end en tredjedel af alle med sclerose i Danmark.

Derfor er der i Scleroseforeningen i disse år et skærpet fokus på det gode ældreliv med MS. Med midler fra Social- og boligstyrelsen er det nu muligt at søge fondspenge specifikt til aktiviteter for ældre. Formålet er at gøre det lettere for frivillige, der ligesom Susan og Maud, har mod på at planlægge og udføre aktiviteter til ældre over 60 år, der lever med sclerose.  

“Jeg er blevet overrasket over, hvor få tilbud, der findes til vores aldersgruppe,” siger Susan, der fik konstateret sclerose i 2024, og stadig er ved at lande i sin diagnose. 

“Da jeg fik diagnosen, anede intet om sclerose, og min første tanke var: ‘hvor slemt kan det være?’ Men jeg må sande, at det er svært, og det hele går lidt stærkt for mig. Selvom jeg er blevet førtidspensioneret, har jeg stadig lyst til at opleve en masse, og jeg tror på, at desto tidligere vi får engageret ældre med sclerose, desto mere får de ud af deres fremtid. Og jeg tænker, at vi rammer dem bedst ved at skabe nogle målrettede tilbud og aktiviteter,” siger hun.  

Maud har modsat Susan haft sclerose inde på livet siden barndommen.  

“Min far havde sclerose, og senere blev min søster også ramt. Jeg har altid vidst meget om sygdommen og forskning i sclerose. Alligevel mistænkte jeg ikke, at jeg selv kunne have sygdommen, da jeg i 2013 begyndte at mærke nogle symptomer. Jeg fik stress i samme periode og blev sygemeldt fra mit arbejde som skolelærer. Først i 2015, da jeg havde nærmest 100 forskellige symptomer på én gang, blev jeg endelig udredt kom i behandling,” fortæller Maud.  

I mellemtiden havde hun mistet sit job, og besluttede sig derfor for at tage en uddannelse indenfor kunstterapi.  

“Første gang, jeg mødte op på uddannelsen, kørte min mand mig, og han måtte nærmest hælde mig ud af bilen, som en anden afkræftet vandmand. Efter halvandet år på uddannelsen, havde jeg det så meget bedre, at man ikke drømmer om det. At tegne, male og koncentrere mig om kunstterapi, fik en kæmpe betydning for mig, og i dag er jeg næsten symptomfri, selvom jeg stadig kæmper med fatigue,” fortæller Maud.

Mødet med kunstterapien åbnede Mauds øjne for, hvordan det at være kreativ uden nødvendigvis at have et formål kan gavne hjernen, og i hendes tilfælde kom til at betyde meget for hendes livskvalitet.  

“Jeg har sidenhen deltaget i et forskningsprojekt, der handlede om at styrke den kognitive reserve. I 12 uger lavede vi kreative øvelser dagligt, og det føltes som en mentolindånding til hjernen. Den oplevelse gør, at jeg har lyst til at give mine erfaringer med, hvordan kreativitet kan styrke hjernen og give mere energi videre til andre. Og det er derfor, vi har kaldt vores forløb for ‘Kreativ styrketræning'”, forklarer Maud.  

Vi mødtes med sclerose, men om en helt anden ting, nemlig om at være aktive i et kreativt felt, som vi har til fælles. Jeg troede ikke, at det ville have den store betydning, at vi alle havde sclerose, men det kom til at være en underliggende tryghed.

Maud Margrethe Pedersen

Uventet fællesskab 

Selvom Susan og Maud er meget forskellige, har de idéerne og lysten til det frivillige arbejde til fælles.  

“Jeg er frivillig så meget, jeg overhovedet kan være det. Det er noget, jeg har med mig hjemmefra. Min far var frivillig i Scleroseforeningen, og min mor var i bestyrelsen i vores lokale boligforening. Jeg er vokset op med, at sådan gør man. Frivilligt arbejde har altid fyldt i mit liv, og jeg søger altid penge og fonde, hvis jeg har en god idé. Det motiverer mig virkelig at se noget gå fra idé til virkelighed,” forklarer Maud. 

“Siden jeg fik min diagnose, har jeg engageret mig som frivillig i Scleroseforeningen,” siger Susan.  

“Jeg afholder dagscafé, hvor man kan møde andre med sclerose, og er også indsamlingsleder i Hornbæk ved landsindsamlingen,” fortsætter hun. 

Hvad fik I ud af at afholde ‘kreativ styrketræning’ og møde andre med sclerose? 

“Vi mødtes med sclerose, men om en helt anden ting, nemlig om at være aktive i et kreativt felt, som vi har til fælles. Jeg troede ikke, at det ville have den store betydning, at vi alle havde sclerose, men det kom til at være en underliggende tryghed. Det gav noget, som jeg slet ikke havde forestillet mig. Jeg har aldrig haft lyst til at søge et sclerosefællesskab, og jeg fortæller sjældent folk, at jeg har sclerose, fordi jeg ikke ønsker deres medlidenhed, men det her fællesskab blev et frirum, og jeg har helt klart ændret mit syn på den slags fællesskaber,” siger Maud, og Susan supplerer:  

“Det var svært at undgå at komme til at tale om sclerose undervejs. Jeg fik rigtig meget ud af at høre andres historier, især fordi jeg stadig er ny med diagnosen, og vi kunne støtte hinanden der, hvor vi er i sygdommen. Der er også et terapeutisk aspekt, når man arbejder med kreativitet, og det tror jeg er enormt vigtigt og givende for mange, både ældre og yngre,” siger hun. 

Kommer I til at afholde ‘Kreativ styrketræning’ igen? 

“Det håber vi. Folk var på nippet til at strejke over, at forløbet var slut. ‘Vi sidder her igen på mandag,’ sagde de,” siger Maud.

Susan indskyder:   

“Ja, så vi vil rigtig gerne gøre det igen, og vi kommer helt sikkert til at søge Scleroseforeningens nye pulje til aktiviteter for ældre, så det forhåbentlig kan lade sig gøre, det er der ingen tvivl om.”

Spørger man de to kvinder, om deres bedste råd til andre, der har lyst til at lave en aktivitet for ældre med sclerose, er de ikke i tvivl om, at det handler om at finde nogen, man kan gøre det sammen med:  

“Find en Susan,” siger Maud og griner.

“Ej, mit råd er faktisk at finde en eller flere, der vil det samme som dig, så I kan hjælpe hinanden,” siger Maud.  

De håber begge, at Scleroseforeningens nye pulje til aktiviteter for ældre, kan være med til at få flere ældre med sclerose til at føle, at de er en del af et meningsfuldt fællesskab.  

“Jeg tror, det er vigtigt, at man bliver en del af et fællesskab, inden man måske bliver for syg eller bare for gammel til at deltage, og så tror jeg på, at man lever længere, hvis man har noget at gå op i,” afslutter Maud.