Baggrund
TRE er behandlingsmetode, der bygger på forbindelsen mellem krop og psyke. Behandlingen sigter mod at afhjælpe mental og fysisk stress. Normalt startes behandlingen af en TRE-certificeret terapeut, der hjælper med at indlære nogle øvelser, der efterfølgende kan anvendes på egen hånd. Når teknikken er lært, giver det patienten mulighed for selv at tage hånd om sin sygdom.
Metoden består af syv øvelser, som får kroppen til at ryste eller vibrere spontant. De syv øvelser indebærer lette stræk, der aktiverer rystelserne. Teorien bag TRE er, at man via disse rystelser kan afhjælpe spændinger og stress i kroppen, hvilket skal kunne berolige nervesystemet.
Baggrunden for de to pilotprojekter var Scleroseforeningens psykologers erfaringer med TRE hos mere end 800 medlemmer. Mange af Scleroseforeningens medlemmer har oplevet positive effekter af TRE, men effekterne er ikke videnskabeligt dokumenteret. På baggrund af både psykologers og medlemmers positive erfaringer, har vi i Scleroseforeningen ønsket at undersøge effekten af TRE på personer med sclerose. Foreløbig har vi gennemført to pilotstudier i perioden 2018-2019. Pilotstudierne er mindre studier, der kan danne baggrund for mere omfattende studier.
Pilotprojekt 1
Formål
Det første pilotprojekt havde til formål at afprøve metode og design samt at identificere effekter, det giver mening at måle på. Det blev undersøgt, om TRE, som supplement til igangværende behandling, har potentiale for at nedbringe symptomer og følgevirkninger som spasticitet, fatigue (sclerosetræthed), gangbesvær, smerter, blæreproblemer, dårlig søvn mm. hos mennesker med sclerose.
Forløb
Pilotprojektet var et simpelt, ikke-kontrolleret interventionsstudie, hvor ni deltagere fulgte et TRE-program gennem ni uger. En fysioterapeut målte spasticitetsniveauet på deltagerne før og efter de ni uger. Deltagerne udfyldte et spørgeskema om fatigue før og efter de ni uger, samt et spørgeskema om symptomer og funktionsniveau dagligt i hele perioden. Som supplement blev gennemført interviews om deltagernes oplevede positive og negative effekter af TRE.
Deltagerne modtog otte sessioner med TRE-instruktioner i løbet af ni uger. Alle instruktionerne blev varetaget af en autoriseret psykolog fra Scleroseforeningen. Sideløbende med interventionen skulle deltagerne selv lave øvelserne derhjemme.
Resultater
Da der er tale om et meget lille projekt med kun ni deltagere og ingen kontrolgruppe, kan resultaterne ikke sige noget om den reelle effekt af TRE på mennesker med sclerose. Resultaterne kan dog bruges som baggrund for fremtidige forskningsprojekter.
Resultaterne viste, at deltagerne i projektet i gennemsnit over de ni uger oplevede mindre fatigue, mindre gangbesvær, færre balanceproblemer, mindre nedsat muskelkraft, færre smerter, færre blæreproblemer, mindre stress og bedre søvn. De oplevede også mindre selvvurderet spasticitet, men den spasticitetsmåling, som blev foretaget af en fysioterapeut, viste ikke en forskal fra før til efter. Der kunne ikke måles en forbedring på føleforstyrrelser eller tarmfunktion.
Pilotprojekt 2
Formål
I forlængelse af det første pilotprojekt gennemførte vi et lille kontrolleret, randomiseret interventionsprojekt. Det første pilotprojekt indikerede, at der kan være en effekt af TRE på blandt andet fatigue (sclerosetræthed), og det primære formål med det andet pilotprojekt var at undersøge dette i et kontrolleret studie. Sekundært undersøgte studiet effekten af TRE på en række andre symptomer og følgevirkninger som søvnbesvær, gangbesvær, balanceproblemer, smerte, spasticitet, stress med mere.
Forløb
Dette projekt blev udført som et kontrolleret, randomiseret studie, hvor deltagerne ved lodtrækning blev fordelt mellem behandling og en kontrolgruppe. Begge grupper fortsatte deres sædvanlige behandling, og interventionsgruppen fik TRE-behandlingen som et supplement til deres allerede etablerede behandling.
TRE-behandlingen bestod af ugentlig instruktion hos en certificeret TRE-instruktør. Derudover skulle deltagerne udføre træningen på egen hånd dagligt.
Projektets formål var primært at vurdere ændringer i fatigue, og deltagernes fatigue blev målt via det selvudfyldte spørgeskema FAMS før og efter interventionen. Alle deltagere registrerede desuden dagligt deres symptomniveauer i et spørgeskema. Derudover blev deltagerne udstyret med en Fitbit aktivitetstracker, der registrerede deres søvnkvalitet, og de udførte daglige tests af kognitive funktioner, bevægelighed, finmotorik og humør, hvor resultaterne blev registreret med app’en Floodlight Open.
Resultater
De statistiske analyser viste ingen forskel mellem grupperne i forhold til den fatigue, deltagerne oplevede. Der var heller ikke forskel i forhold til funktionsniveau, søvnkvalitet eller humør. Undersøgelsen kan altså ikke bekræfte de resultater, der fremkom i det første pilotprojekt.
Som pilotprojekt var projektets formål at belyse, hvordan undersøgelser af TRE bedst opbygges, og hvilke forhold, der er mest relevante at undersøge. Der er i de to pilotprojekter ikke taget højde for, hvilke typer af sclerose, deltagerne havde, og der findes på nuværende tidspunkt ingen studier, der bidrager med underliggende mekanismer for TREs mulige effekt. For at komme nærmere en afdækning af, om TRE har en effekt, og i så fald hvilken effekt der er tale om for mennesker med sclerose, er det nødvendigt med en bedre forståelse af virkningsmekanismer. De forskellige typer af sclerose kan påvirke træningsmulighederne forskelligt, og det er muligt at ikke alle personer med sclerose vil kunne fremkalde de rystelser, som antages at være effektgivende i TRE.
