I disse måneder overvejer Region Hovedstaden en beslutning, der på papiret kan virke fornuftig, men i virkeligheden rummer potentialet til at blive et af de mest kortsynede sundhedspolitiske tiltag i mange år.
Planen er at oprette en ny neurologisk afdeling på Hvidovre Hospital for at sikre døgnbemanding til de mange akutte neurologiske patienter. Den del giver mening. Hvidovre er et stort akuthospital, og behovet er reelt.
Men i samme åndedrag vil man flytte den ikke-akutte behandling af patienter med blandt andet multipel sklerose, demens, muskelsvind og hovedpine væk fra Glostrup og Rigshospitalet – nogle af Europas mest specialiserede neurologiske miljøer – og placere dem på et hospital, hvor den forskningsmæssige og kliniske infrastruktur endnu ikke eksisterer.
Det er sundhedspolitikkens svar på sognerådslogik: Forestillingen om, at alle hospitaler skal kunne det samme, uanset patientgrundlag, afstande og eksisterende styrkepositioner. I praksis betyder det, at man ofrer kvalitet og internationalt førende miljøer for en kunstig og dyr lighed, der hverken gavner patienter eller samfund.
Det er svært at se andet end, at beslutningen er forhastet – og truffet uden blik for det større billede.
Klaus Høm, Mette Raun Fjordside og Henrik Ib Jørgensen.
Sådan er verdensklasse opbygget
Lad os være konkrete:
- Multipel sclerose: På Glostrup har man opbygget et behandlings- og forskningsmiljø, der i dag er blandt de stærkeste i hele verden. Scleroseforeningen alene har gennem årene investeret langt over 200 millioner kroner for at sikre, at vi i Danmark har sclerosebehandling i verdensklasse. Den høje kvalitet skyldes ikke kun specialisterne, men også tilstedeværelsen af hele patientspændet – fra almindelige til komplekse tilfælde – som er en forudsætning for forskning, udvikling og topkvalitet i behandlingen.
- Hovedpine/migræne: Dansk Hovedpinecenter i Glostrup er internationalt anerkendt og har opnået resultater, der ikke ville være mulige uden det brede kliniske fundament.
- Demens: Kvalitetsdatabasen viser, at større udredningsenheder har bedre resultater. Det er helt i tråd med Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger om at skabe større, robuste enheder. Samtidig er man midt i en omstilling, hvor udredningen af fremskreden demens flyttes til almen praksis, hvilket gør patienterne i de regionale enheder mere komplekse. At splitte disse miljøer nu er fagligt uforsvarligt.
- Muskelsvind: Patienter med neuromuskulære sygdomme har behov for adgang til erfarne specialister og tæt samarbejde med Respirationscenter Øst – også placeret i Glostrup – der håndterer avanceret respirationsudstyr. Splitter man miljøet, mister man uvurderlig ekspertise og patientsikkerhed for en lille, men særligt sårbar patientgruppe.
Nærhedsargumentet kan forkastes
Forvaltningen påstår, at flytningen vil give “øget nærhed” for patienterne. Men der er blot otte kilometer fra Hvidovre til Glostrup. Vi er ikke i et tyndt befolket udkantsområde, hvor man skal køre i timevis til nærmeste specialist.
Vi er i hovedstaden, hvor korte afstande netop gør det muligt at samle specialiserede miljøer – og dermed skabe den verdensklasseforskning og behandling, Danmark er kendt for, også på mindre sygdomsområder.
Det højt specialiserede lever af at have adgang til hele spektret af patienter. Hvis man reducerer miljøerne til rene “anden-opinion-instanser”, mister man den brede kliniske kontakt, der driver både forskning og udvikling.
At tro, man kan fastholde topniveauet ved at fjerne fundamentet, er som at skære rødderne af et træ og forvente, at det stadig vokser.
Det er muligt at etablere den nødvendige akutfunktion på Hvidovre uden at ødelægge eksisterende styrkepositioner. Neurologer fra Glostrup og Rigshospitalet kunne indgå i vagtplanen på Hvidovre.
Det ville sikre døgnberedskab uden at splitte patientforløb og forskningsmiljøer. At forvaltningen afviser dette af frygt for samarbejdsproblemer, er et svagt argument, der selvsagt ikke bør stå over hensynet til kvalitet og patientsikkerhed.
Mod Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Vi står på tærsklen til en større omorganisering af sundhedsvæsenet i hele Region Øst. At lave en omfattende flytning netop nu risikerer dobbeltarbejde, fragmentering og tab af sammenhængskraft.
Det er svært at se andet end, at beslutningen er forhastet – og truffet uden blik for det større billede.
Forslaget frarådes af Dansk Neurologisk Selskab, Sundhedsfagligt Råd for Neurologi og Klinisk Neurofysiologi og flere af de førende faglige miljøer på området og af patientforeningerne. Det strider imod Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger om større, robuste enheder.
Når der er så massiv enighed om, at forslaget er skadeligt – hvorfor er pauseknappen så ikke trykket i bund, og hvorfor forsøger man sig ikke med en anden organisering, som er mulig?
Forsøget på lighed bliver ligegyldighed
Bevar de ikke-akutte funktioner samlet, indtil der er en samlet plan for fremtidens neurologiske struktur.
Etabler akutberedskabet på Hvidovre med de specialister, vi allerede har – uden at smadre den viden og kvalitet i forskning og behandling, det har taget årtier at opbygge.
At ofre Danmarks stærkeste neurologiske miljøer for at få alle hospitaler til at ligne hinanden er ikke lighed – det er ligegyldighed.
Og det er patienterne, der kommer til at betale prisen.
