Arbejdsgivernes guide til at have ansatte med sclerose: “Når det bliver en succes, føles det fantastisk” 

Alle medarbejdere – raske eller ej – kan udfordre dig som leder. Men når du ansætter en – eller allerede har en ansat – med sclerose, har du muligheden for sammen med din medarbejder at helgardere samarbejdet fra start af ved at sætte nogle gode rammer. 

Vi har talt med to arbejdsgivere, der begge har flere års erfaring med at have ansatte med sclerose, og ingen af dem har oplevet det som en uoverkommelig udfordring. Tværtimod har de oplevet det som en udfordring, de begge har været opsatte på at løse.  

Læs med herunder, hvor Jakob Møller, apoteker, og Kristian Johnsen, funktionsleder i Tolden, deler deres erfaringer med at have ansatte med sclerose. 

Tanker om at ansætte en person med sclerose 

Hvad tænkte I i starten om at skulle have en medarbejder med sclerose? 

Jakob Møller (herefter JM): At det var op ad bakke. En af de første opgaver, jeg skulle tage mig af som arbejdsgiver på min nuværende arbejdsplads, var en medarbejder med sclerose i et langtrukkent jobafklaringsforløb. Det endte med, at jeg måtte sætte foden i døren og sige til kommunen, at hvis sagen ikke snart blev afklaret, så ville jeg ikke være med mere (at så ville vedkommende ikke blive ansat, red.). Min opfattelse er, at det foregår markant anderledes i dag (fra kommunernes side, red.). Systemet hviler mere i, hvad opgaven er. Så der er sket en positiv udvikling.  

Kristian Johnsen (herefter KJ): Jeg havde en onkel med sclerose, som var temmelig udfordret – så da jeg stod overfor at skulle ansætte en medarbejder med sclerose, tænkte jeg, at det må vi finde en løsning på. En arbejdsplads har brug for arbejdskraft og dygtige medarbejdere. Og når der så er en dygtig medarbejder med nogle særlige behov, tænker jeg, at en god arbejdsplads vil finde nogle løsninger. Mange mennesker har alle mulige udfordringer, men når vi står sammen – medarbejder og arbejdsgiver – findes der også en masse løsninger.   

Udfordringer 

Fortæl om der var noget, der udfordrede i starten? 

JM: Der er en masse, der kan udfordre ved at ansætte en med sclerose. Men det er der også med mange andre, du ansætter.  

KJ: Tillid er et væsentligt element imellem medarbejder og arbejdsplads. At vi sammen tror på, at det her går godt. Jeg har tillid til, at min medarbejder gør, hvad han eller hun kan.  

Hvordan samarbejdet bliver en succes 

Hvad har været vigtigt for at få det til at fungere med en medarbejder med sclerose? 

KJ: En fælles kampgejst om, at det her skal lykkes. Og en åben dialog. Ikke kun imellem chef og den kronisk syge, men også imellem kronisk syg og kollegaer. Kollegaerne til den syge har brug for at kunne forstå, hvis personen med sclerose har nogle særlige behov. 

JM: Først og fremmest er det vigtigt at få lavet nogle gode aftaler. Hvem har ansvaret, for hvad. Jeg laver et stykke papir sammen med de medarbejdere, der er udfordrede, hvor vi skriver vores ansvar ned. Vi skal kunne se hinanden i øjnene, når tvivlen opstår. Og medarbejderen skal være ærlig over for sig selv og arbejdsgiveren, hvis noget udfordrer. Det papir kan tages frem og bruges som udgangspunkt ved samtaler for at se, om vi stadig følges ad. Papiret er også vigtigt, hvis kommunen skal ind over. 

KJ: Jeg foretrækker at få oplysninger om sclerosen fra start af. Også selvom den måske ikke er et issue endnu i forhold til arbejdsindsatsen. For hvis den bliver et issue på et tidspunkt, risikerer den pågældende medarbejder at stå alene med nogle udfordringer, som vil kræve en snak om særlige behov. At lægge kortene på bordet fra start af, synes jeg er en mere holdbar strategi. 

Arbejdsgivernes holdning til § 56 

Kronisk syge har mulighed for at gøre brug af § 56, så der gives sygedagpengerefusion fra dag ét ved sygdom. Men mange kronikere har det enormt dårligt med at tage en “off-dag”, når deres sclerose for eksempel gør dem ekstra trætte. Hvad tænker I om det som arbejdsgiver? 

KJ: Den er svær. Når en medarbejder melder sig syg med en § 56, er der medarbejdere tilbage på arbejdspladsen. Og trykket på dem øges. Samtidig skal den kronisk syge passe på sig selv. Det er derfor § 56 findes. Men det giver et pres, og det er det, vi taler ind i. Mange dage vil det være ok at trække veksler på kollegaerne, men det kan også være nødvendigt at trække en ekstra veksel på den kronisk syge (her mener Kristian Johnsen de kronisk syge, der arbejder fuldtid, red.). Og det er det, der er dilemmaet.  

JM: Jeg kan godt forstå tankegangen; at du som medarbejder med udfordringer måske allerede føler, du er på arbejdspladsen på tålt ophold, og derfor føler dig ekstra sårbar i forhold til at tage sygedage. Selvom du fuldt ud har ret til det. Igen er aftaler og en åben dialog vigtig. Som arbejdsgiver kan du ikke andet end at tænke på den lange bane, være forstående og holde fast i åbenhed og aftaler.  

Men når du har en medarbejder, der gør brug af sin § 56, Jakob, går det vel ud over de andre i teamet. Hvordan takler du det? 

JM: Det vil det jo gøre med alt fravær hos alle medarbejdere. Alt efter hvor stor virksomheden er, og hvor arbejdspresset ligger, vil det have betydning for, hvor meget fraværet fylder. Igen kan åbenheden løse mange af de udfordringer, der vil opstå.  

Kristian hvad synes du om, hvis kronisk syge medarbejdere, netop ikke tager de her § 56-dage, og måske nærmest har færre sygedage end raske mennesker? 

KJ: Det synes jeg er trist. Det er positivt, hvis en medarbejder møder ind, selvom han eller hun måske er lidt ekstra træt, men godt kan arbejde. Så længe der er åbenhed om, hvordan de har det. Hvordan dagsformen er – den ægte dagsform. Ellers kan jeg ikke bruge det til noget. 

Arbejdsopgavefordeling på nedsat tid 

Kan det være udfordrende at administrere arbejdsopgaverne for en person, der arbejder på nedsat tid, Jakob? 

JM: Vi er meget bevidste om hos os, at fleksjobberne er en del af flokken og lige med kollegaerne, men med de begrænsninger den enkelte måtte have. Ligesom de andre medarbejdere, sigter jeg efter, at fleksjobberne også arbejder efter en nøgle, der hedder 90 procent rutinepræget arbejde og resten udfordrende eller adspredende opgaver. Vi sætter ikke kun fleksjobberne til at lave det nemme. 

Bedste råd til arbejdsgivere, der tvivler 

Hvad vil I råde andre arbejdsgivere til, når de overvejer at ansætte en med sclerose? 

JM: Find ud af, hvad den her medarbejder har af ressourcer og få lavet en plan for, hvordan det kan komme til at fungere bedst. Vær grundig og tænk det hele igennem fra start til slut, så du får lavet et set up, der kan blive en succes. Det kan godt virke uoverskueligt, men når det bliver en succes, føles det fantastisk. Og du står med en meget dedikeret medarbejder, der virkelig vil.  

KJ: Åbenheden er vigtig. Især fra kronikeren til arbejdsgiveren. Jeg vil også sige, at de forbehold, jeg havde, er gjort til skamme. Det er gået meget bedre, end jeg forventede. Men alligevel er det vigtigt at have en realisme ombord. Tingene kan ændre sig, og der kan opstå udfordringer. 

JM: Hos os har fleksjobberne de samme medarbejdersamtaler som de andre ansatte. Men derudover har de også et sikkerhedsnet, hvor vi ledere hver især har 7-8 medarbejdere vi holder lidt ekstra øje med, hvis der skulle opstå et særligt behov. Derudover vil jeg råde til at skrive ned. Det har været en kæmpe hjælp for mig i forhold til at få spurgt ind til de rigtige ting, hvis en medarbejder får det svært, eller laver en fejl. Alle laver fejl. Nogle gange fordi vi er mennesker, og nogle gange fordi vi har det dårligt. 

Hvorfor ikke bare ansætte en rask person i stedet for en med sclerose?  

Måske ville det være mere enkelt bare at ansætte en rask person, men hvorfor har I alligevel ansat en person med sclerose? 

KJ: Jeg ansætter efter kvalifikationer, ikke efter om folk har kroniske lidelser. Men jeg vil gerne vide det, hvis der er nogle særlige udfordringer, så vi kan samarbejde bedst muligt. 

Hvorfor tror du, Jakob, alligevel at en arbejdsgiver kan synes, at det lyder bøvlet at ansætte en med en kronisk sygdom som sclerose?

JM: Jeg tænker, det bunder i uvidenhed. At nogen simpelthen ikke ved, hvad sclerose er for en sygdom. Eller at de ikke kan se, hvordan det skal passe ind i deres virksomhed og hverdag. Det kan handle om arbejdsopgavernes karakter, at der er brug for stabilitet. Men det vil måske mere være ved andre handicaps end sclerose, at stabiliteten kan blive et problem – jeg kan godt komme på nogle fysiske handicaps, hvor jeg vil have svært ved at se, hvordan det skulle passe ind i den måde, vi arbejder på. De to ting, kan jeg godt se, kan skræmme nogen væk.