“Træning er ekstremt vigtigt for mennesker med sclerose”. Sådan lyder det fra professor i idrætsvidenskab ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Ulrik Dalgas. En god del af sin karriere har han helliget mennesker med sclerose og den effekt, som træning har i forhold til at forebygge eller behandle funktionsnedsættelser. Og resultaterne fra undersøgelserne – både dem, han selv har bidraget til, og dem, han har været vidne til – taler deres tydelige sprog.

Forebyg frem for at reparere

Tidligere var der en tendens til, at træning blev set som en reparerende indsats, der blev taget i brug, når funktionsnedsættelserne allerede var sat ind. Dette er dog helt misforstået ifølge Ulrik Dalgas, der i dag bakkes op af forskningen; den tidlige træningsindsats – meget gerne før funktionsnedsættelserne er sat ind – er vigtig.

“Det handler om at være på forkant med tingene frem for at lade sygdommen udvikle sig, før du skrider til handling”, siger Ulrik Dalgas over telefonen fra sit kontor på Aarhus Universitet, hvor han i dag kan bryste sig af at være lidt af en pioner inden for rehabilitering via træning.

Tidligere var det ofte, når for eksempel gangfunktionen var væsentligt påvirket, at træningen blev taget i brug til at reparerepå skaderne. I dag er tilgangen vendt på hovedet. Forskningen anser i dag tidlig træningsindsats for at være et effektivt våben imod sclerose. Derudover er der en lang række fordele ved at træne, når du har sclerose; dit humør bliver bedre, og eventuelle smerter bliver mindre. Og så har træningen også vist sig at være et af de eneste effektive midler mod den invaliderende træthed, der for mange mennesker med sclerose er det symptom, der fylder mest i hverdagen.

“Du skal derfor ikke vente på, at du får det dårligt, før du begynder at træne. Du skal nærmere komme det i forkøbet og etablere en modstandskraft i dit system, så du har noget at tage af, hvis sygdommen for alvor sætter ind”, siger Ulrik Dalgas.

Ulrik Dalgas kalder det, du opbygger, for ’reservekapacitet’. Og den er vigtig at opbygge, før funktionsnedsættelserne sætter ind og bliver invaliderende. Den vil hjælpe til, at der vil gå længere tid, før eventuelle funktionsnedsættelser sætter ind. Dog understreger professoren, at det aldrig er for sent at gå i gang med at træne.

Effekterne vil komme, hvis du er konsekvent med din træningsindsats

Ulrik Dalgas, professor i klinisk træningsfysiologi

Den bedste træningsform

Hvis du har sclerose og ikke er kommet godt i gang med træningen endnu, spekulerer du måske over, hvilken træningsform du skal vælge. Der er blevet forsket en del i forskellige træningsformer og sclerose. Men resultaterne er ikke helt tydelige. Og dog.

Ifølge Ulrik Dalgas er konditionstræning og styrketræning de to træningsformer, der har vist de flotteste resultater i forhold til at forebygge funktionsnedsættelser samt at opbygge en reserve. 

“Sclerose rammer meget bredt i kroppen, og derfor vil en generel træningsindsats med styrkesåvel som konditionstræning normalt være gunstig og derfor det, vi anbefaler”, siger Ulrik Dalgas.

Han henviser også til små undersøgelser, der har kigget på effekten af forskellige typer idræt som klatring, yoga, dans, tai-chi og kickboksning – og fremhæver, at de træningsformer også har vist god effekt. 

“Der er ikke én træningsform, der tydeligt stikker ud som den bedste over dem alle, og det hænger sammen med, at der findes så mange forskellige sclerosesymptomer, og at forskellige typer træning påvirker forskellige ting”, påpeger Ulrik Dalgas. 

Han anbefaler at målrette træningen dér, hvor sygdommen har svækket dig med sclerose mest. Og så blive ved med at træne.

“Hvis du for eksempel går dårligt, vil du have størst gavn af træning, der styrker dine ben”.

Husk på, at almindelige hverdagsaktiviteter også batter, hvis du ikke er til konventionel træning. Gåture, at tage trapperne, gøre rent, ordne haven, lege med børnene eller at tage cyklen på arbejde gør også en forskel ifølge professoren.

Alle kan opleve fordelene ved træning

Ulrik Dalgas fremhæver nedsat gangfunktion som den første fysiske funktionsnedsættelse, mennesker med sclerose i mange tilfælde vil opleve. Heldigvis har træning vist sig at være effektiv. 

“Meget hurtigt efter at du målrettet er begyndt at træne dine ben, vil du have opbygget en forbedret styrke. Og det vil du kunne mærke i mange hverdagssituationer; når du går på trapper, rejser dig fra en stol og skal ud af sengen”, siger Ulrik Dalgas.

Faktisk er det sådan, ifølge professoren, at du allerede efter blot to ganges styrketræning er blevet målbart stærkere. Med konditionstræning vil det tage lidt flere gange, men også her vil du hurtigt kunne mærke en forskel.

“Effekterne vil komme, hvis du er konsekvent med din træningsindsats. Du skal blive ved for at udnytte træningens fulde potentiale – og det er et stort potentiale i forhold til at afhjælpe nogle af de gener, der kan være ved sclerose”, pointerer Ulrik Dalgas.

Også i forhold til den massive træthed, som mange med sclerose kender alt for godt, er der store fordele at hente ved træningen.

“Med træning vil du føle dig mindre træt i løbet af dagen. Men du skal lige holde ud, den første måneds tid efter at du er startet op med regelmæssig træning – i starten kan du nemlig opleve, at træningen gør dig ekstra træt. Effekten af regelmæssig træning sætter først for alvor ind efter tre- fire uger, hvor du vil opleve et energiboost”.

Desværre er der en del, der konkluderer, at træningen ikke er noget for dem, da den gør dem mere trætte, end de var i forvejen. Og det er Ulrik Dalgas ærgerlig over. At fortsætte med træningen er nødvendigt, hvis mennesker med sclerose skal opnå de gode effekter, herunder blandt andet også at mindske risikoen for livsstilssygdomme.

“Det er ikke sclerosens skyld, at vi ser så mange multisyge sclerosepatienter. Sclerosepatienter får også flere livsstilssygdomme end andre, fordi de bliver for inaktive. Her er træningen et potent våben imod den sideeffekt af sclerosen”, siger Ulrik Dalgas.

Det betyder træningen for sclerose på sigt

Ulrik Dalgas ved desværre ikke, hvordan træning påvirker sclerose på den lange bane, da de eksisterende forskningsresultater bygger på studier, der højst har fulgt folk i ét år. Men der er alligevel god grund til optimisme. 

“Allerede inden for det år, vi har fulgt mennesker med sclerose træne, ser vi nogle væsentlige og betydningsfulde forbedringer på kredsløbet og muskelstyrken, som er fuldstændig på niveau med det, vi ser raske mennesker opnå igennem træning”, siger han. 

Selvom du med sclerose måske har oplevet nogle forringelser i kroppen, er det ifølge professoren muligt at opnå pæne forbedringer, hvis du begynder at træne regelmæssigt. Årsagerne til, at systemet bliver forringet af sclerose, findes ofte i den måde, vi lever på, når vi får sclerose. Vi bliver typisk mere trætte og derfor mere inaktive. Og ifølge Ulrik Dalgas påvirker inaktivitet kroppen i meget negativ grad. Heldigvis er det noget, du kan gøre noget ved.

“Det er faktisk en fordel, at det er faktorer uden for sclerosen, der øjensynligt påvirker den så negativt, for det kan du gøre noget ved. Via regelmæssig og konsekvent træning”, siger Ulrik Dalgas. Inden vi får hænderne for langt op over hovedet, vil Ulrik Dalgas dog gerne understrege, at der endnu ikke er stærke beviser for, at træningen i sig selv kan påvirke sygdomsforløbet på langt sigt. Men der er en del, der peger i den retning, tilføjer han.

“Træning er en af de mest effektive ting, du selv kan gøre sammen med at tage din medicin. Regelmæssig træning kan gavne dig rigtig meget på den lange bane og er derfor en vigtig del af din behandling. Når du sætter ind med træningen så tidligt som muligt i dit sygdomsforløb, forebygger du at få svære funktionsnedsættelser. Og det er mindre op ad bakke end at skulle bruge træningen til at reparere på funktionsnedsættelser, du med sclerose risikerer at få hen ad vejen – blandt andet på grund af inaktivitet”, slutter professoren fra Aarhus.

Sådan sikrer du, at din træning er effektiv

  • Træn regelmæssigt; det vil sige mindst to-tre gange per uge. Træner du hyppigere, så varier din træning, så du ikke overtræner. Hvis du har styrketrænet den ene dag, skal du måske cykle, gå en tur eller køre en tur i din kørestol den næste dag.
  • For at blive stærkere skal du med jævne mellemrum skrue lidt op for træningsintensiteten. Ved styrketræning kan du øge vægten eller antal gentagelser.
  • Giv kroppen hvil, og vær opmærksom på, at mange med sclerose restituerer langsommere end raske. Overtræning kan være lige så skidt som at træne for lidt. Symptomer på overtræning er for eksempel massiv træthed, og at du bliver svagere under træningen.
  • Bliv ikke bekymret, hvis dine symptomer forværres under træning. Det vil nogle opleve udløst af abnormal varmefølsomhed. Oftest bliver det bedre, i takt med at din form forbedres. Hvis du er meget varmefølsom, kan det kræve særlige tiltag, som din fysioterapeut eller træner oftest vil kunne hjælpe med.

Kilde: Ulrik Dalgas