Hvad giver det dig fagligt og personligt at hjælpe mennesker, der lever med sclerose? 

“Jeg kan godt lide at arbejde inde for det neurologiske fag, og jeg synes, at sclerose er interessant, da alle, der får sygdommen, bliver påvirket forskelligt. Det gør, at der altid er variation i ens arbejdsopgaver. Derudover er det en kæmpe glæde at kunne hjælpe patienter med at finde en træning, der passer til dem og deres individuelle ressourcer.”

Hvad håber du, at deltagere på Live Online Træning får ud af forløbet?  

“Jeg håber, at man som deltager opdager, at man kan træne simpelt og effektivt, uden at man behøver at tage ned i et træningscenter eller købe en masse dyre redskaber til hjemmet.”

Hvilken træning kan du selv godt lide?  

“Jeg kan godt lide at lave hård styrketræning og at bokse.”

Live Online Træning

Mathias underviser hold til Live Online Træning for mennesker med sclerose.