Udvalget består af 10 medlemmer, der vælges ind af foreningens unge medlemmer hvert andet år.

Hvad laver Ungeudvalget?

Ungeudvalget har blandt andet søsat Instagram-profilen @ungmedsclerose og podcasten Vi prøver igen i morgen … De arrangerer også to årlige arrangementer i Dronningens Ferieby for unge med sclerose.

Mød Ungeudvalget

Diana Bolin Rasmussen

Medlem af Sclerosehospitalernes bestyrelse, Region Midtjylland

“Det er så vigtigt for mig, at vi unge skal have indflydelse. Det er derfor Ungeudvalget er her – vi skal nok sørge for at råbe højt for alle unge med sclerose.”

Simone Pehrson

Scleroseforeningens repræsentant i SUMH, Region Syddanmark

“Det er nærmest en personlighedskrænkelse, at du ikke kan uddanne dig og have samme vilkår som andre, bare fordi du er syg. Der er noget, der er helt forkert her, og det vil jeg gerne kæmpe for.”

Emma Kristensen

Region Syddanmark

“Jeg er med i Ungeudvalget, fordi jeg synes, at det er fedt at kunne hjælpe andre unge, der måske står med de samme udfordringer, som jeg selv stod med, da jeg var helt ny med sclerose.”

Anne Cathrine Jensen

Europæisk ungerepræsentant i EMSP, Region Syddanmark

“Når man er nydiagnosticeret med sclerose, så skal man have et helt billede af, hvad det er for en sygdom. Det skal andre sådan set også – der er så meget misinformation og manglende viden om sclerose.”

Marie Hein

Ungerepræsentant i Sundhedsudvalget, Region Nordjylland

“Jeg vil gerne sørge for, at unge føler sig hørt, set og bliver en del af et større fællesskab. Da jeg fik sclerose, kendte jeg ikke andre unge, der også havde sclerose, så det betød meget for mig at møde andre.”

Malene Thrane Melgaard

Region Nordjylland

“Jeg er en del af Ungeudvalget, fordi jeg ønsker at gøre en forskel for andre unge med sclerose.”

Katja Pedersen

Region Sjælland 

“Jeg er en del af Ungeudvalget, fordi jeg synes, det er vigtigt, at unge med sclerose har et fællesskab, hvor de kan møde andre, der forstår de tanker og udfordringer, der kan følge med, når man får sclerose i en ung alder.”

Sean Byron Pedersen

Region Sjælland

“Da jeg blev syg, havde jeg rigtig svært ved at acceptere, at jeg var blevet ramt af en kronisk sygdom, og det er blandt andet det, jeg gerne ville hjælpe andre unge med. Jeg vil gerne give dem glæden, troen og håbet tilbage og hjælpe dem med at opdage, at livet ikke er slut, bare fordi man har fået en uønsket følgesvend.”

Morten Korsgaard

Region Nordjylland

“Jeg savner det uformelle frirum, hvor man ikke bliver målt og vejet på sin levevis. Der skal også være plads til dem, der ikke føler sig hjemme i det kliniske og sundhedsfremmende. Derfor vil jeg være med til at skabe weekender, hvor man kan spejle sig i andre, have det sjovt og mærke, at der er plads til forskellighed.”

Hent Ungeudvalgets forretningsorden