Der udvikles hele tiden ny medicin til mennesker med sclerose, men vi bliver også hele tiden klogere på træning, og hvilke træningsformer, der er relevante for de forskellige sclerosetyper. I dette webinar fra d. 8. februar 2023 stiller vi skarpt på hjemmetræning, hvordan du kommer i gang med træningen, og ikke mindst hvordan du holder dig motiveret, når du først er kommet i gang. Vi har besøg af Julie Eriksen, der er fysioterapeut og arbejder på Sclerosehospitalet i Haslev, som vil gøre dig klogere på hjemmetræning.
Hjemmetræning er en vigtig medspiller i en hverdag med sclerose. I dette webinar sætter vi fokus på træning og sclerose, og klæder dig godt på til at træne hjemmefra.