Hvad tid står du op?

Mellem klokken 5 og 6. Jeg skal gå 30-40 kilometer, så tidlig afgang er en nødvendighed. I ørkenen, hvor der bliver op til 40 grader midt på dagen, er det ekstra vigtigt at komme tidligt afsted og udnytte morgenkøligheden.

Hvad er det første, du gør, når du vågner?

Inden jeg kravler ud af teltet, pakker jeg alt sammen. Siddende i min sovepose børster jeg tænder ud ad teltåbningen, skifter til vandretøj, tager min medicin, putter solcreme på, lukker luften ud af mit liggeunderlag og pakker alle mine ting sammen, så jeg kun mangler selve teltet.

Hvilke tanker går typisk igennem dit hoved?

Hvor vildt og fantastisk det er, at jeg er her! Den tanke dukker ofte op, men ekstra meget om morgenen i halvt sovende tilstand.

Er du struktureret i dit morgenritual?

Jeg er ekstremt struktureret, fordi alt er ude af rygsækken og skal pakkes ned igen på en bestemt plads, så jeg altid ved, hvor alting er. Mit morgenritual er det samme hver eneste morgen, og jeg bruger maksimalt en halv time, fra jeg vågner, til jeg er klar til at gå.

Hvordan mærker du din sclerose om morgenen?

Det gør jeg kun, hvis jeg er ekstra presset. I de situationer småsummer mine hænder og fødder. Det er, har jeg lært, ‘ar’ fra et tidligere attak, så jeg bekymrer mig ikke om det.

Nævn én ting, der er afgørende for, om din morgen i vildmarken bliver god eller dårlig?

Vejret har ret stor betydning. Ikke nødvendigvis afgørende, men jeg skal gå under åben himmel de næste 12 timers tid, så vågner jeg i øsende regn eller kraftig vind, ja, så tipper min morgen mod at være lidt mindre god.

Hvad spiser du til morgenmad?

Jeg er dårlig til morgenmad, men jeg ved, at jeg har brug for kalorierne, så jeg har et par proteinbarer i lommen, som jeg spiser, når jeg begynder at gå. Et par timer senere holder jeg pause og spiser second breakfast. Den består som regel af noget tørret pølse, hård ost og saltkiks. Til hverdag drikker jeg kaffe om morgenen, men ikke på denne type vandretur, fordi jeg hellere vil hurtigt i gang med at vandre. Til gengæld er kaffe ekstremt vigtigt for mig de dage, jeg er i en by og sover på hotel undervejs på turen.

Hvad ser du mest frem til, når du sidder der om morgenen?

At jeg ikke ved, hvad dagen kommer til at bringe. For mig er det en kæmpe gave og deri, eventyret ligger; det ukendte og alt det magiske, som jeg er overbevist om ligger og venter. Og på trælse dage hiver jeg overbevisningen om, at det hele løser sig, frem!

Tænker du over dit liv derhjemme, når du er afsted og sidder dér om morgenen?

Nej, det gør jeg sjældent. Jeg er i stedet meget optaget af det, jeg er i. Og taknemmeligheden over at kunne være på så vildt et eventyr.

Gitte Holtze

Er 51 år og journalist. Har tidligere blandt andet arbejdet som rejsejournalist på Berlingske. Fik sclerose i 2019, hvor hun havde et attak, der gav føleforstyrrelser i armen. Har kun haft lette føleforstyrrelser siden. Gitte bor i København, når hun altså ikke er ude på lange vandreture i udlandet.

Hun holder foredrag og har skrevet bogen ’Jeg lever’ om sin første vandretur fra Mexico til Canada (inden hun fik sclerose) i 2018.