Medicinsk symptombehandling

Det er ikke til at forudsige, hvordan du vil reagere på bestemte former for medicin mod spasmer. Derfor må du i samarbejde med din læge forsøge dig frem og have tålmodighed.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at lægemidlerne virker bedst i kombination med fysioterapeutisk behandling.

Generel spasticitet

Til generelle spasmer anvender man primært lægemidlerne Baklofen eller Sirdalud. Man trapper dosis meget langsomt op for at undgå bivirkninger, og effekten bedømmes først efter flere ugers fast dosering. Den lange observationstid er vigtig, fordi mennesker med scleroses tilstand ofte veksler fra dag til dag, hvilket vil kunne give et falsk indtryk af medicinens effekt.

Nogle har også effekt af Gabapentin, som er et epilepsimiddel, der også anvendes mod smerter hos sclerosepatienter.

Medicinsk cannabis

Sativex kan bruges, hvis anden medicin har utilstrækkelig effekt. Sativex indeholder THC og CBD fra cannabisplanten.

Det er også muligt at få ordineret andre former for medicinsk cannabis mod spasticitet.

Lokale spasmer

Har man meget lokale spasmer, kan de behandles ved indsprøjtning af Botulinum toxin (for eksempel Botox) direkte i de berørte muskler. Botulinum toxin lammer musklen og fjerner derfor spasticiteten, men bevirker dermed også, at musklen ikke kan bruges. Effekten varer i cirka 3 måneder.

Pumpebehandling

Kan den fornødne effekt ikke opnås med ovenstående midler, kan Baklofen doseres via en pumpe, som indopereres under huden på maven, hvorfra en plastikslange leder medicinen ind til rygmarven. Behandlingen er uhyre effektiv, men kompliceret. Pumpen fyldes op med sprøjte og kanyle hver anden eller tredje måned.

Depression

Depression, som følgevirkning af sclerose, behandles medicinsk på samme måde som depression generelt. Det vil sige, at valg af behandling som sådan ikke hænger sammen med sclerosediagnosen.

Til medicinsk behandling af depression bruger man såkaldte Antidepressiva, og af disse findes der forskellige grupper. Typisk vil man bruge præparater fra en af de tre nedenstående grupper:

SSRI-præparater, for eksempel Sertralin, Citalopram med flere.

SNRI-præparater, for eksempel Velnafaxin, Duloxitin med flere.

Tricykliske antidepressiva, for eksempel Amitriptylin, Imipramin med flere.

Patologisk gråd

SSRI-præparater er selv i lav dosis meget effektiv mod patologisk gråd.

Blæredæmpende medicin

Ofte vil vandladningssymptomerne variere i styrke. Det hyppigste og mere vedvarende problem er forårsaget af ufrivillige blæresammentrækninger. Der findes medicin, der kan hæmme denne overaktivitet af blæren. Denne medicin kan for eksempel være Antikolinergica (Detrusitol, Vesicare, Emselex) eller Betmiga. Botulinum toxin (Botox), som sprøjtes ind lokalt i blæren via en kikkertundersøgelse, kan også være en mulighed, hvis man har rigtig store problemer med en spastisk blære.

Tømningsbesvær eller startbesvær

Har man problemer med at tømme blæren eller svært ved at komme i gang med at tømme blæren, kan kateter blive nødvendig. Denne teknik læres som regel let. Katetret lægges op gennem urinrøret, og blæren tømmes, og herefter fjernes katetret igen. Dette kan efter behov foretages flere gange dagligt.

Natlige vandladninger

Hvis man ikke kan holde på vandet om natten, kan man få et præparat (Minirin), der nedsætter urinproduktionen.

Obstipation, tømningsbesvær

Hvis du har problemer med at komme af med afføring, er det først og fremmest vigtigt, at du forsøger at komme problemet til livs ved at sørge for at bevæge dig og at indtage godt med væske. Hvis disse ting ikke afhjælper problemet, findes der forskellige afføringsmidler, som man kan anvende (for eksempel Lactulose og Movicol). Man kan også prøve naturlægemidlet HUSK.

Inkontinens

Nogle mennesker med sclerose oplever, at de har svært ved at holde på afføringen. Har man problemer med afføringsinkontinens, er det vigtigt at sørge for at få tømt tarmen godt fra morgenstunden hvis det kan lade sig gøre. Ellers kan såkaldt peristaltikhæmmende midler have en god effekt (for eksempel Imodium).

Neuropatiske smerter (nervesmerter)

Til behandling af neuropatiske smerter vil man oftest forsøge med antidepressive midler (tricycliske antidepressiva eller Venlafaxin). Hvis dette ikke har den ønskede effekt, eller hvis der er tale om trigeminus neuralgi, kan man prøve forskellige antiepileptiske midler (for eksempel Cabamezepin, Gabapentin, Pregabalin).

Medicinsk cannabis

Hvis antidepressiva og antiepileptika ikke virker, kan man søge om specialtilladelse til at udskrive Marinol, som indeholder syntetisk THC.

Det er også muligt at få ordineret andre former for medicinsk cannabis mod spasticitet.

Fatigue er for mange mennesker med sclerose et meget dominerende symptom. Trætheden kan have forskellige former

For det første klager mange over en diffus træthed og mangel på energi, som ikke kan tilskrives en egentlig mangel på søvn. For det andet døjer mange med hurtig udtrætning ved både mental og fysisk anstrengelse. Endelig har et mindre antal patienter en egentlig sygelig søvntrang, hvor man ligefrem kan have vanskeligheder med at holde sig vågen i løbet af dagen.

Hvileplan er vigtig

Ved behandling af trætheden anbefaler man i første omgang, at personen med sclerose lægger en hvileplan for dagen. Det vil sige, at dagen skemalægges således, at man holder hvilepause, før den svære træthed indtræder. Når man først ud i svær træthed, er det ofte meget svært at komme til hægterne resten af den dag. Desuden er det vigtigt at undgå den negative oplevelse, som det er dagligt at blive så svært træt.

Medicinsk behandling

Der findes desværre ingen gode, veldokumenterede medicinske behandlinger af træthed, men nogle kan have effekt af:

• Modiodal

Modiodal (modafinil) er et stof, som har vist sig effektivt mod sygelig søvntrang uden væsentlige bivirkninger eller misbrugsrisiko. Modiodal gives som tabletter på 100 mg i en dosis på 1-2 (eventuelt op til 4) tabletter dagligt. Man kan udmærket nøjes med at bruge Modiodal som behandling ved særligt behov i forbindelse med for eksempel sociale arrangementer.

• Amantadin

Amantadin bruges normalt i forbindelse med Parkinsons, men har også vist sig at have en virkning på træthed hos nogle sclerosepatienter. Amantadin har ikke markedsføringsgodkendelse i Danmark og må derfor kun udleveres på specialtilladelse. Kan ligesom Modiodal tages ved behov. 

• Acetylsalicylsyre

Der findes begrænset evidens for, at Acetylsalicylsyre kan have en effekt på træthed hos sclerosepatienter. Herhjemme sælges Acetylsalicylsyre i håndkøb, for eksempel i form af Magnyl og Treo. Du skal være opmærksom på, at disse lægemidler kan genere maven. Det er vigtigt, at du diskuterer med din læge, om du kan tåle en Acetylsalicylsyrebehandling, inden du prøver det. 

Fampyra

Fampyra forbedrer signalhastigheden i nerver, som er blevet beskadiget af sygdommen. Dermed kan det øge gangfunktionen og give en bedring af gangfunktionen. Det virker hos ca. 40 procent af patienterne.

Fampyra gives uden omkostning til en bestemt patientgruppe, som har EDSS på 4-7.

Erektil dysfunktion

Oplever man problemer med impotens, kan men hjælpes på vej af såkaldte PDE-5-hæmmere (for eksempel Viagra eller Cialis).

Det er også muligt at blive behandlet med injektionsbehandling, hvor stoffet sprøjtes direkte ind i penis (Caverject) eller indføres gennem urinrøret (Muse)

Bagvedliggende årsager

Der kan også være andre bagvedliggende årsager til, at man ikke kan gennemføre samleje, for eksempel spasticitet, smerter, blæredysfunktion og andet. I disse tilfælde er det disse bagvedliggende problemer, som skal behandles.