Andre behandlinger
Udover de godkendte medicinske behandlinger til sclerose, findes der også andre behandlinger, som neurologerne kan ty til i visse tilfælde. Dem kan du læse mere om i oversigten herunder.
Rituximab (markedsført som blandt andet MabThera) er et antistof, der ødelægger de såkaldte B-celler i blodet.
Rituximab ligner meget stofferne ofatumumab og ocrelizumab, som også ødelægger B-celler, og som ser ud til at have en markant sygdomsdæmpende effekt ved attakvis sclerose. Rituximab er dog ikke, som ofatumumab og ocrelizumab, godkendt til behandling af sclerose, og det anvendes derfor kun ”off-label” (dvs. til en anden indikation end dem, som producenten har angivet) i visse tilfælde til behandling af patienter med sclerose samt patienter med den scleroselignende sygdom neuromyelitis optica (NMO).
Nogle undersøgelser tyder på, at behandling med immunglobulin, som er antistoffer oprenset fra raske bloddonorer, kan have effekt ved attakvis sclerose, mens andre undersøgelser ikke har kunnet påvise nogen effekt.
Det er muligt, at immunglobulin kan have en sygdomsdæmpende effekt efter fødsler, hvor anden behandling ikke kan anvendes.
Nogle afdelinger tilbyder derfor behandling med immunglobulin givet i drop hver 4. uge i ammeperioden, indtil anden behandling kan genoptages.
Blodstamcelletransplantation (på engelsk forkortet HSCT) er en eksperimentel behandling, der kan have markant effekt ved attakvis sclerose.
Behandlingen består i, at man i første omgang giver en medicinsk behandling, der gør, at man kan ”høste” stamceller fra knoglemarven ved en form for dialysebehandling, der fjerner stamceller fra blodet.
Disse celler fryses ned og gives tilbage til patienten efter en kraftig immundæmpende behandling med forskellige former for kemoterapi, der fuldstændig ødelægger knoglemarven.
I de efterfølgende uger gendanner stamcellerne en ny knoglemarv, og der er derefter en god chance for at scleroseaktiviteten er væsentligt dæmpet.
