Godt 10 millioner kroner. Det er, hvad Scleroseforeningen netop har uddelt fra årets forskningspulje øremærket dansk forskning i sclerose. Pengene er fordelt på i alt 19 forskningsprojekter, hvoraf de 15 ligger inden for medicinsk forskning, mens fire projekter handler om livet og hverdagen med sclerose.
Og det er spændende forskning, der nu kan igangsættes eller fortsættes med midlerne fra årets pulje. Det fortæller Finn Sellebjerg, der er formand for Scleroseforeningens Forskningsråd, som står for at vurdere ansøgningerne på de medicinske forskningsprojekter og derpå beslutte, hvilke projekter, der skal tildeles midler.
“Kvaliteten af de projekter, der blev givet støtte til, er som tidligere år rigtig høj,” siger han og tilføjer, at projekterne generelt ligger inden for områder, hvor vi i Danmark har en stærk forskningstradition. Det gælder for eksempel behandlingsstudier både i forhold til medicin og træning samt forskning inden for MR-scanning.
Han fremhæver imidlertid et projekt om et emne, som der ikke tidligere er blevet forsket så meget i.
“Vi valgte at støtte et nyt projekt, som undersøger forskellige former for multisygdoms betydning for sclerose. Det er et vigtigt forskningsområde, da vi stadig mangler viden om hvilke andre sygdomme, der påvirker scleroseforløbet mest,” siger han og afslører, at diskussionslysten var stor blandt rådsmedlemmerne, men at alle beslutninger blev truffet i enighed.
Fokus på forskning, der kan gøre en forskel i hverdagen
Mens Forskningsrådet tog sig af de medicinske forskningsprojekter, mødtes Scleroseforeningens Bedre Liv-bedømmelsesudvalg for at vurdere ansøgningerne på de projekter, der omhandler hverdagen med sclerose.
Udvalget lagde vægt på projekter, som enten berører særlige relevante forhold for mennesker med sclerose – for eksempel forskning i reduktion af smerte, som fylder i flere menneskers liv – eller som udsprang fra et direkte ønske fra målgruppen. Det gælder for eksempel en undersøgelse af forekomsten af psykiske lidelser blandt børn af mennesker med sclerose.
Det fortæller udvalgets nye formand Signe Smith Jervelund.
“Generelt prioriterede vi projekter, hvor man kan se en klar relevans og potentiel nytte. Og så havde vi også øje for at støtte forskere, der er i begyndelsen af deres karriere – for det er jo vigtigt at være med til at løfte morgendagens stjerner inden for feltet. Det handler ikke kun om projekterne her og nu, men også om at sikre, at der er stærke kræfter på området i fremtiden,” siger hun.
Den nye formand håber og forventer, at forskningsprojekterne vil give nye vigtige indsigter, som kan bruges til at forbedre livskvaliteten for mennesker med MS.
“Det kan være gennem ny viden, der senere kan bruges i praksis eller i udvikling af nye tilbud nu eller på længere sigt. Det er det, vi har givet støtte til – forskning med potentiale til at gøre en forskel,” siger Signe Smith Jervelund, som kalder samarbejdet med de øvrige udvalgsmedlemmer “en opløftende oplevelse.”
“Der var en rigtig god og positiv energi i gruppen – man kunne mærke, at alle brændte for at gøre noget meningsfuldt på området,” siger hun.
Stor bredde sikrer hensyn til de mange
Scleroseforeningens forskningschef Nana Folmann Hempler hæfter sig ved, at uddelingen af årets forskningsmidler er udtryk for en stor faglig bredde.
“Fra balancetræning og træthed til kosttilskud, nye behandlingsstrategier, Epstein-Barr-virus og dens betydning for sclerose til psykiatriske lidelser hos børn af forældre med sclerose,” opremser hun og fortsætter:
“Denne variation i forskningsprojekter afspejler vores ambition om at fremme viden og løsninger, der kan gøre en reel forskel i livet for mennesker med sclerose – uanset hvor i sygdomsforløbet de befinder sig.”
Forskningschefen sender samtidig en stor og varm tak til alle bidragsydere.
“Vi sætter stor pris på alle de mange mennesker, der har bidraget til forskningspuljen – enten økonomisk eller gennem deltagelse i vores arrangementer – og dermed været med til at muliggøre vigtig forskning i sclerose,” siger hun.
Om uddeling af forskningsmidler
1) Scleroseforeningen støtter hvert år dansk og international forskning i sclerose med 20 millioner kroner. Forskningspuljen øremærket dansk forskning udgør altså i år omtrent halvdelen.
2) Reglerne for tildeling af forskningsmidler i den Medicinske Forskningspulje er i år blevet lavet om, så de bedst rangerede projekter kan få godkendt midler til flere år ad gangen i stedet for kun et enkelt år, som det var tilfældet tidligere. Formålet er at muliggøre igangsættelse af større projekter ved at garantere finansiering over for eksempel tre år, hvilket forskningsprojekter ofte strækker sig over.
Herunder kan du læse en kort beskrivelse af de projekter, der har modtaget støtte.
Medicinsk forskning
Modtager 547.246 kroner til at kortlægge forekomsten af komorbiditet (multisyge tilstande) hos personer med multipel sclerose i Danmark og karakterisere mønstre for kroniske sygdoms-klynger. Projektet undersøger kliniske konsekvenser som diagnostisk forsinkelse, invaliditet og dødelighed.
Modtager 1.418.605 kroner over tre år til at undersøge exosomer fra blod og rygmarvsvæske hos personer med multipel sclerose for at identificere regulerende RNA fra Epstein-Barr-virus og vært, som kan fungere som biomarkører og mål for nye behandlinger.
Modtager 626.955 kroner til at undersøge effekten og omkostningseffektiviteten af et struktureret og træthedshåndteringskursus (FACETS+) for mennesker med multipel sclerose, der oplever fatigue og har udfordringer i arbejdslivet. Projektet har til formål at forbedre livskvalitet, arbejdsevne og adgang til fleksibel rehabilitering.
Modtager 530.473 kroner til at undersøge effekten af høj- og lavintensiv, ERT-overvåget balancetræning hos personer med multipel sclerose. Projektet evaluerer balance, fatigue, faldrisiko og livskvalitet og skal bidrage med evidensbaserede anbefalinger til fremtidig balancetræning.
Modtager 665.000 kroner til at undersøge, om kosttilskud med indol-3-propionsyre (IPA) kan genoprette synsfunktion ved synsnervebetændelse (ON) og kan begrænse sygdomsaktivitet, kognitivt funktionstab og træthed ved multipel sclerose.
Modtager 665.000 kroner til at undersøge, om hyperreflektive foci (HRF) i nethinden kan anvendes som tidlige biomarkører for sygdomsaktivitet hos personer med synsnervebetændelse og multipel sclerose.
Modtager 605.635 kroner til at undersøge om et 12-ugers individuelt tilpasset aerobt træningsprogram kan forbedre hjernens blodgennemstrømning, ilt-optag og blod-hjerne-barrierens tæthed, og dermed bidrage til øget hjernesundhed. Studiet har desuden til formål at vurdere graden af udholdenhed, træthedsniveau og livskvalitet.
Modtager 350.000 kroner til at afprøve en videreudviklet skanningsmetode, kaldet diffusionsvægtet MRI (dMRI), som kan måle cellers form og tæthed og dermed bedre karakterisere og forudsige udviklingen af MS-læsioner over tid.
Modtager 510.000 kroner til at identificere hvilke hjernekredsløb, der påvirkes af MS-læsioner hos patienter med fatigue, for dermed bedre at kunne forudsige og udvikle målrettede behandlinger mod det udbredte symptom.
Modtager 620.000 kroner til at undersøge, hvad det har af betydning for nydiagnosticerede patienter at starte på høj-effektiv behandling sammenlignet med moderat-effektiv behandling i forhold til risiko for progression uafhængigt af attakker (PIRA). Dernæst, om det at have haft diffuse symptomer, som har ført til lægekontakt som proxy for det såkaldt ’MS-prodrome’ forud for en MS-diagnose, er relateret til senere udvikling af PIRA. Til sidst undersøges effekten af specifikke behandlingssekvenser for udviklingen af PIRA.
Modtager 437.000 kroner til at undersøge, hvordan siponimod påvirker hjernens gliaceller og oligodendrocyt precursor celler (OPC) for at fremme myelindannelse og nervegendannelse, med håb om at forbedre behandling af den progressive fase af multipel sclerose.
Modtager 1.366.243 kroner over to år til at undersøge, hvordan man ved hjælp af kunstig intelligens og data fra MR-skanninger samt kliniske oplysninger kan forudsige risikoen for progression uafhængigt af attak-aktivitet (PIRA) hos patienter med multipel sclerose, for dermed at give tidlig og mere målrettet behandling.
Modtager 434.767 kroner til at undersøge, hvordan forskellige behandlinger af multipel sclerose – særligt dem, der påvirker bestemte immunceller – virker på kroppen, så vi i fremtiden kan vælge den mest effektive og sikre behandling for den enkelte.
Modtager 434.767 kroner til at undersøge mitokondriefunktionen og dens rolle i sygdomsforværring ved multipel sclerose, ved hjælp af avanceret MR-scanning (7T) og fosforspektrokopi. Håbet er at kunne udvikle nye behandlinger mod sygdommens progression.
Modtager 1.153.000 kroner til at undersøge, hvilke stoffer særlige reparative mikroglia-celler frigiver, hvordan disse stoffer virker, og hvordan de kan udnyttes til at udvikle nye behandlinger, der kan vende fysiske og kognitive skader ved multipel sclerose.
Bedre liv med sclerose
Modtager 453.608 kroner til at undersøge smertelindrende effekter af 12 ugers progressiv styrketræning sammenlignet med 12 ugers vanlig livsstil hos mennesker med MS og kroniske smerter. Dette ville potentielt kunne reformere smertebehandling hos mennesker med MS og dermed gavne og selvstændiggøre disse i deres dagligdag ved at reducere behovet for medicinsk smertebehandling, og dermed reducere de associerede bivirkninger og omkostninger.
Modtager 583.129 kroner til at undersøge, om forekomsten af psykiatriske lidelser blandt børn af forældre med multipel sclerose (MS) er større end blandt børn af forældre uden MS.
Modtager 230.482 til et projekt, der skal bidrage til realisering af regeringens sundhedsreform, som blandt andet har til formål at styrke behandlingsadgangen for mennesker med kroniske sygdomme som multiple sklerose (MS). Gennem udviklingen af en brugerguide til MSCopilot-appen giver det mennesker med MS bedre forudsætninger for at monitorere sygdommen hjemme. Ved inddragelse af patienter i udvikling af en relevant og anvendelig guide, som styrker sygdomsmestring, kan det bidrage til et bedre liv for mennesker med sclerose.
Modtager 316.350 kroner til at undersøge, om personer med multipel sklerose sikkert og effektivt kan overgå til hjemmeadministration af subkutan Tysabri (indsprøjtning af Tysabri i underhuden). Projektet, der involverer 11 MS-klinikker, evaluerer gennem en 12-måneders periode behandlingens gennemførlighed, sikkerhed, patientoplevelser og sundhedsøkonomiske konsekvenser. Målet er at øge patientautonomi og skabe en model for fremtidig hjemmebehandling.
