»Man får lyst til at give dem håbet tilbage«
Mikael Kamber var med som ambassadør for Cykelnerven for tredje gang i år. Han gør det, fordi han elsker bjergcykling, fordi han elsker den gode stemning, og fordi han mener, at Cykelnerven er med til at skabe håb. Håb om bedre forskning og et bedre liv for de mennesker, der hver dag lever med sclerose.
Mikael Kamber bor til daglig på Christianshavn med sin kone og to børn. Han elsker Christianshavn og dens mangfoldighed. For Mikael er menneskers forskelligheder inspirerende og livsbekræftende, og han elsker at gå ud ad sin hoveddør og betragte de brogede byboer.
Følelsen af Cykelnerven
»Den der fornemmelse, når man står hjemme i køkkenet på Christianshavn med en varm kop kaffe i hånden, den der sitren i maven – at nu går det snart løs. Det er fedt, og det er følelsen af Cykelnerven,« smiler Mikael.
Han forklarer, at Cykelnerven hvert år har sin egen karakter, og at det er de uforudsigelige bjergetaper og det unikke sociale fællesskab, der bidrager til, at han hvert år dagen inden afgang mod Frankrig mærker den særlige fornemmelse i maven.
Forskning giver håbet tilbage
Mikael Kamber har, ud over lysten til at mærke sig selv i de hårde bjerge, en særlig relation til sclerose. Som barn var han meget glad for sin barnepige Alice. Hun blev senere hen til Mikaels store glæde hans tante. Alices mor fik senere diagnosticeret sclerose, og Mikael kunne fornemme den magtesløshed, man som pårørende kan have over for et menneske med så alvorlig og uforudsigelig en sygdom.
»Man får lyst til at give dem håbet tilbage. Sclerose kan være ubarmhjertig, og den er overhovedet ikke selvforskyldt. Man kan leve nok så sundt og korrekt, men ingen ved, hvorfor et menneske får sclerose. Men et menneske skal have håb, og det giver forskning,« udtaler Mikael.
Mikael skriver i øjeblikket på sin anden bog om positiv psykologi.
»Det er min passion. Jeg skriver om, at det er vigtigt at bruge sin energi rigtigt. Man skal bruge sin energi på sine styrker frem for på sine svagheder. Det gælder i mange af livets aspekter – faktisk også her i Frankrig,« afslutter Mikael, mens den franske aftensol danser over de trætte, men stolte Cykelnerven-ryttere.
