Fra 1. januar 2016 er det ikke længere nødvendigt at gå til din læge for at søge kronikertilskud. Lægen skal ikke længere søge Sundhedsstyrelsen om en bevilling, fremover sker det automatisk via apoteket. Det betyder helt konkret, at hvis du har lægeordineret medicin, anerkendt som lægemiddel, får du fremover dækket den del af din egenbetaling, der i 2016 overstiger 3.880 kroner. Du kan henvende dig på apoteket, hvis du har spørgsmål.