Et farvelkys fra Marie
Af Kitt Kragelund
I årets kampagne, der skal indsamle penge til forskning i sclerose, kan man møde Marie Østergaard fra Silkeborg.
”Mange tror, at mennesker med sclerose absolut intet kan selv, at de er gamle og har en personlig hjælper til alt. Det troede jeg også selv. Sådan er det ikke, og jeg håber, at kampagnen er med til at vise, at sygdommen kan ramme alle. Derfor er det vigtigt med mere forskning,” fortæller hun.
To kroniske sygdomme
Marie Østergård fik diagnosen sclerose for 10 år siden. Da var en kronisk sygdom ikke noget nyt for hende. Hun har haft diabetes i mange år forinden.
”Det er svært at have to kroniske sygdomme. Jeg har slet ikke tid til at have et fuldtidsjob. Alt handler om planlægning, kontroller, lægebesøg, medicinering og træning,” siger hun.
På grund af sclerosen har Marie problemer med finmotorikken, balancen og føleforstyrrelser. Derudover har hun en begrænset gangdistance.
”Jeg ønsker ikke for nogen, at de får nogen form for kronisk sygdom. Når det er sagt, så er diabetes så ligetil. Alt kan regnes ud og tilpasses, hvad man spiser og laver. Men sclerosen er uhyggelig. Den kommer snigende, når man allermindst venter det.”
Arbejde er frihed
På grund af sclerosen har Marie et flexjob som lærer i Silkeborg. Hun fortæller:
”Arbejdet betyder alt. Der har jeg fri. Jeg skal kun tænke på undervisningen, og jeg elsker det. På arbejde er jeg ”sclerosefri” – i mine tanker i det mindste. Derhjemme er der ekstra greb i badeværelset og ekstra trin ved trappen. Alt minder mig om de begrænsninger, sclerosen har givet.”
Da Marie blev gravid, blev sclerosen – mod forventning – meget værre. Hun blev nød til at benytte rollator, havde mange attakker og var afhængig af andres hjælp i mange situationer.
”Jeg har trænet meget hårdt for at komme nogenlunde tilbage efter min graviditet. Sclerosen har betydet, at jeg går glip af mit barn nummer to, og det er utrolig hårdt. Jeg tør ikke blive gravid igen, det er for hårdt ved min krop. Det er den største konsekvens, sygdommen har haft.”