Gå til hovedindhold

Forrygende Folkemøde for foreningen

21. juni 2017
Kort fortalt

14 sejladser på 72 timers Folkemøde. 20 centrale politiske kontakter med ombord sammen med et væld af folkemødegæster. En række debatter med deltagelse fra Scleroseforeningen.

Thumbnail

Det er status efter det netop overståede Folkemøde i Allinge på Bornholm. Årets Folkemøde blev (igen) det hidtil største med flere end 100.000 gæster. Scleroseforeningens aktiviteter på Folkemødet er centreret om det gamle træskib Mester, der til hverdag bor i Rønne. Under Folkemødet har foreningen lejet skibet og sejler mange gange hver dag ud med inviterede politikere og med folkemødegæster.

Unikt koncept

På sejladserne møder politikere og gæster en informatør fra Scleroseforneingen, som i år stillede med Annette Søndergård og Tanja Lindgaard. De lever begge med sclerose og fortæller deres historie ombord. Samtidig præsenteres alle gæster for foreningens politiske mærkesager i forlængelse af de personlige historier. På kajen, hvor skibet lægger til, er det Scleroseforeningens lokalafdeling på Bornholm, der tager det store læs med at informere og dele brochurer ud. Og i land deltager foreningen i debatter om sundheds- og socialpolitiske emner, og her er det primært direktør Klaus Høm og formand for Sundheds- og handicappolitisk udvalg Jette Bay, er er i frontlinjen.

"Det er et ret unikt koncept, vi har på Folkemødet. Vi har gennem flere år fintunet det, og de kontakter, vi etablerer på fire dage i Allinge, har vist sig at være guld værd for os. Det er en stort indsats af både frivillige og ansatte, der får det hele til at klappe derovre, og vi glæder os allerede til at fortsætte arbejdet - både med opfølgning og frem mod Folkemødet i 2018," siger direktør Klaus Høm. 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.