Nød lærer nøgen kommune et godt værdisæt
14. april 2016
Kort fortalt
Retssikkerheden er under pres i hele landet. Men heldigvis er det ikke alle kommuner, der har problemer med retssikkerheden. Lev med Sclerose spurgte vores ledende socialrådgiver, hvilken kommune der klarer sig bedst, og fik et overraskende svar.
Det er menneskeligt at fejle, og det er ikke uhørt, at der sker fejl i sagsbehandlingen et par gange eller tre i landets 98 kommuner. På Lolland vender kommunen hver en øre omhyggeligt, men alligevel tager lollikkere med sclerose ikke særlig tit fat i Scleroseforeningens socialrådgivere. Da Lev med Sclerose spurgte efter kommuner, der klarer det godt i forhold til deres borgeres retssikkerhed, pegede Scleroseforeningens rådgivere derfor med det samme på Lolland Kommune. Både Lolland Kommunes formand for social- og psykiatriudvalget, Gert Mortensen, og direktøren for social- og arbejdsmarkedafdelingen i Lolland Kommune, Klaus Marius Hansen, er glade for, at deres kommune fremhæves som det gode eksempel. Lolland og Scleroseforeningen i godt samarbejde
Nadia Buchard var hurtig til at pege på Lolland – og det har der været flere grunde til. »Vi har et godt samarbejde med Lolland Kommune. Det betyder ikke, at vores medlemmer bare får alt, hvad de har lyst til at få, og jeg siger ikke, at Lolland er fejlfri. Men der er hurtige tilbagemeldinger fra kommunen, og vores medlemmer føler sig mødt, fordi Lolland Kommune giver udtryk for, at man gerne vil løse sagerne bedst muligt til gavn for den enkelte borger inden for den lovmæssige ramme,« siger hun. Klaus Marius Hansen og Nadia Buchard er enige om, at de positive egenskaber, som Lolland besidder, burde kunne findes i alle kommuner. Virkeligheden viser dog noget andet. »De ting, jeg nævner her, burde være helt elementære alle steder. Det er de bare ikke. Det er derfor, vi fremhæver Lolland Kommune i forhold til så mange andre af de 97 kommuner,« fortæller hun.Et godt værdisæt er vejen frem
Ifølge Klaus Marius Hansen og Gert Mortensen gør de meget for at sørge for en god sagsbehandling i Lolland Kommune. De prioriterer medarbejdere med spidskompentencer inden for de nødvendige områder. De bruger de sager, de har, hvor det er endt galt, til at se deres sagsbehandling efter i sømmene. De sørger for at gøre, hvad de kan for at hjælpe borgeren med at opretholde sit liv så godt som muligt. Og de ved, at ikke to borgere er ens, og at løsningen derfor ikke altid er den samme. Men vigtigst af alt handler det ifølge dem begge om at opbygge et godt værdisæt og en god ånd i administrationen. »Personalet skal have et administrationspolitisk værdisæt at stå på, der handler om, at de skal behandle borgerne ordentligt, og at der i næsten alle tilfælde er en økonomisk gevinst i at få en rigtig afgørelse i første hug. Sidst, men ikke mindst, skal de respektere, at borgeren skal inddrages i sin egen sag. Det skal værdimæssigt indlejres i måden, de administrerer på,« fortæller Klaus Marius Hansen.Mennesket i sagsbehandleren er vigtigt
I værdisættet ligger også en forståelse for, at borgerne har brug for at møde et empatisk menneske, når de sidder på kommunekontoret. »Man skal have en professionel tilgang til borgeren. Man skal kunne forklare borgeren, hvorfor vi gør dette, og hvorfor vi ikke gør dette? Medarbejderne skal have nogle menneskelige og pædagogiske egenskaber som tillæg til den fagprofessionelle kompentence, der gør, at de kan optræde empatisk og forklare sagen til borgeren på en ordentlig måde,« siger Klaus Marius Hansen. Ifølge Gert Mortensen er det værste, hvis man optræder bureaukratisk over for borgeren. Scleroseforeningens ledende socialrådgiver Nadia Buchard lægger også Lolland Kommunes ånd til grund for dens succes. »Det er et spørgsmål om et helt tankesæt og en hel kultur, i forhold til hvad man synes, borgerne skal møde i kommunen, og hvad man gerne vil være kendt for,« siger hun om Lolland.Trivslen er i top
Et godt værdisæt stiller kommunen godt, men måske også sagsbehandlernes trivsel påvirker Lollands gode resultat. I november 2015 blev Center for Socialpsykiatri i Lolland Kommune kåret som Danmarks bedste offentlige arbejdsplads for andet år i træk. Både Gert Mortensen og Klaus Marius Hansen mener, at det gode miljø spreder sig over hele kommunen, og de tror helt sikkert, at det påvirker deres medarbejdere. »Jeg er helt sikker på, at trivsel påvirker sagerne. Hvis du har et tilfreds personale, så får du også en bedre ydelse. Det smitter jo af på de borgere, vi er i kontakt med. Lærerkonflikten smittede da også af på folkeskolen. Der var mange, der ikke gik tilfredse på arbejde, og jeg tror, at det var manges oplevelse, at det endte med at smitte af på ungerne,« siger Gert Mortensen.Socialpolitik uden økonomi er romantisk pladder
Selvom trivslen er i top, og borgerne er glade, møder Lolland Kommune stadig udfordringer. Specielt på et punkt kæmper den en evig kamp – med sin pengepung. Nogle kommuner mistænkes for at spekulere i at spare penge ved bevidst at afslå en ansøgning, hvor borgeren faktisk har ret til en ydelse. Men ifølge Klaus Marius Hansen er de tvunget til at være omhyggelige og korrekte i deres sagsbehandling, fordi de ikke har råd til, hvis sagen skal i behandling igen. Klaus Marius Hansen lægger dog ikke skjul på, at økonomien også bliver inddraget i overvejelserne, når den rette løsning skal vælges. »Det der socialromantiske pladder med, at man ikke må lægge økonomi i en socialpolitisk overvejelse, det holder jo ikke i virkeligheden. For selvfølgelig gør vi os da overvejelser om, hvad der er både socialt – og økonomisk – bæredygtigt.«Lovgivningen gælder både på Lolland og i Gentofte
Men ifølge Gert Mortensen bliver økonomien aldrig brugt som argument for at afvise en løsning til en borger. »Vi kan i en sag ikke argumentere med, at vi ikke er den rigeste kommune i landet. Lovgivningen gælder jo, uanset om du bor på Lolland eller i Gentofte. Vi skal bare være dygtigere til at bruge de færre midler til at dække samme behov. Nød lærer nøgen kvinde …,« siger han. Nadia Buchard mener, at kommunerne lidt for tit bruger økonomien som det, der står i vejen for den gode sagsbehandling. Men i Lolland Kommune ser hun en anden tilgang. »Økonomien bliver aldrig brugt som en forklaring på, hvorfor vores medlemmer ikke kan få hjælp. Det er selvfølgelig en del af det stykke arbejde, kommunen laver, men det bliver ikke italesat over for vores medlemmer – og økonomien er jo også medlemmerne fuldstændig uvedkommende,« siger hun.
Relaterede artikler
Der er ingen kommentar endnu
Tilføj kommentar
Dit navn
Anonym