På jagt efter biomarkører

De fleste drømmer nok om at kunne sende en blodprøve af sted og få endegyldigt svar på, om man har sclerose, hvad risikoen er for et alvorligt sygdomsforløb, og i så fald hvilken behandling man har mest gavn af.

»Den mulighed er desværre ikke til stede i dag,« konstaterer Zsolt László Illés, professor på Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, og førende forsker inden for biomarkører ved sclerose: 

»Men det er spørgsmål, som vi intenst arbejder på at finde svar på.«

Og det er her, biomarkører kommer ind i billedet: 

Biomarkører er et særligt kendetegn i kroppen, der kan sladre om ens helbred – se boks ude i siden.

Nålen i høstakken

Men biomarkører falder ikke pludselig ned fra himlen, og for forskerne er det som at lede efter nålen i høstakken: 

»Ved sclerose har vi desværre endnu ikke en egentlig biomarkør, der kan bruges som et kendetegn for sygdommen,« konstaterer Zsolt László Illés og giver et bud på hvorfor: 

»Sclerose er så kompleks en sygdom og patienterne så forskellige, at der ikke er én ting, de har til fælles. Symptomerne spænder vidt, og der er ingen biologiske pejlemærker, der præcist kan forudsige sygdomsforløbet.«

Biomarkører kan hjælpe til skræddersyet behandling

Det er for eksempel et problem, når patienterne skal have medicin:

»Selvom vi ved, at ikke alle patienter med attakvis sclerose har samme karakteristika, så behandler vi dem som én gruppe. Og det samme for patienter med progressiv sclerose. Det betyder desværre, at flere patienter ikke får en virkningsfuld medicin eller får for mange bivirkninger. Da der er så stor variation mellem sclerosepatienter, er der brug for individuelt skræddersyet behandling, og dér vil biomarkører for, hvordan en bestemt behandling virker, være uvurderlige,« forklarer Zsolt László Illés. 

Det er særligt indenfor fire områder, at en scle­rosebiomarkør kunne være gavnlig – se boks. 

Gruppe af biomarkører

Zsolt László Illés ser dog lys forude: 

»Den største udfordring på nuværende tidspunkt er, at scle­rosepatienter er så uens en gruppe. Derfor leder vi heller ikke efter én biomarkør, men en hel gruppe af markører, der danner et mønster. Et mønster, der for eksempel vil kunne forudsige, om en patient er i risiko for at få et progressivt sygdomsforløb, eller hvilken reaktion patienten har på forskellige behandlinger.«

Markør for sekundær sclerose

Zsolt László Illés og hans kollegaer er i øjeblikket selv ved at lægge sidste hånd på et stort projekt, hvor de ser på forskellene mellem mere end 200 proteiner hos 100 patienter med enten attakvis sclerose eller sekundær progressiv sclerose: 

»Her har vi fundet et mønster, hvor en række proteiner i højere grad forekommer hos patienter med sekundær sclerose. Kombinerer vi den viden med andre genetiske undersøgelser, er håbet, at der i sidste ende danner sig et billede af, hvad der karakteriserer det ene stadie frem for det andet«, forklarer Zsolt László Illés og fortsætter: 

»En sådan kombination af mange forskellige biomarkører kan gøre os bedre i stand til for eksempel at forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig, og hvilken behandling der er mest gavnlig på hvilket stadie.«

Området er altså i rivende udvikling, og i takt med at forskerne kortlægger flere og flere biologiske sammenhænge i sclerosepatienter, stiger chancen for at udvikle et sæt biomarkører, der kan sige mere om patienters sygdomsrisiko, og som kan hjælpe til udvikling af ny medicin. 

Anders Enevold Grønlund

Journalist