Gå til hovedindhold

Rygmarven påvirkes tidligt ved primær progressiv sclerose

15. juli 2015
Kort fortalt
Undersøgelser tyder på, at tidlig nedbrydning af rygmarven hos mennesker med primær progressiv sclerose kan være grunden til deres handicapudvikling
Thumbnail

Det er britiske forskere fra Queen Square MS Centre i London, der har kigget på 21 patienter med primær progressiv sclerose og sammenlignet dem med 24 raske kontroller. De har brugt avancerede MR-teknikker og forskellige kliniske tests for at sætte patienternes handicapgrad i relation til, hvordan deres rygmarv ser ud. 

Ødelagte nerver

Undersøgelsen viser, at selvom selve rygraden ikke var særligt præget af svind, som man ser når nerverne svinder ind eller dør, så var der alligevel ødelagte nerver, demyelinisering –altså nedbrudt myelin omkring nervetrådene – og forstyrrelser af forskellige kemiske substanser i kroppen, i det man kalder den cervikale del af rygsøjlen, som er oppe ved nakken og halsen. 

Nervebeskyttelse er vejen frem

Det betyder, at tidlig nedbrydning af nerverne i dette område kan være grunden til den handicapudvikling, man ser hos mennesker med primær progressiv sclerose. Det er vigtig viden, fordi det fortæller forskerne, at behandling mod denne art af sygdommen skal målrettes nervebeskyttelse, så man undgår nedbrydningen. 

Læs en sammenfatning af studiet her (på engelsk) 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn Anonym

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.