Skal du være med i en international film om livet med sclerose?
14. september 2016
Kort fortalt
Har du gode tips og tricks til at få en hverdag med sclerose til at gå lidt lettere, og vil du dele dem med verdens mennesker med sclerose? Så har MSIF brug for dig.
Del via:
The MS International Federation (MSIF) søger mennesker med sclerose samt pårørende til en række forskellige film i forbindelse med World MS Day 2017. Har du nogle tips til at gøre livet med sclerose nemmere, og vil du dele dine erfaringer med resten af verden? Så vil MSIF gerne høre fra dig. De vil lave 3-4 film med mennesker berørt af sclerose, hvor de fortæller om og viser deres tips og tricks til at gøre livet med sclerose nemmere. Deltagerne i filmene vil skulle fortælle på deres modersmål, så meld dig endelig, selvom engelsk ikke er din stærke side. Kunne det være noget for dig, så læs og udfyld nedenstående skema og send det derefter til nro@scleroseforeningen.dk Du kan vælge i mellem et dansk eller et engelsk skema, så hvis du er mere tryg ved at svare på dansk, så besvar skemaet på dansk, og så oversætter Scleroseforeningen skemaet for dig. Frist for indsendelse af skema er den 24. september.